Hvis den brændte KB-Hallen skal genopføres og restaureres, som Det Særlige Bygningssyn kræver, vil den være stort set ubrugelig.

Og den vil ikke længere være et levende kulturelt fyrtårn for Frederiksberg Kommune.

Den advarsel sender kommunens konservative borgmester Jørgen Glenthøj, kulturudvalgsformand Morten Jung (R) og formanden for boldklubben KB, Niels Christian Holmstrøm, nu til Kulturstyrelsen. Styrelsen skal inden for få uger beslutte, om den som normalt skal følge anbefalingen.

»Hvis Kulturstyrelsen vælger blindt at følge indstillingen fra det særlige bygningssyn, så kan man være helt sikker på, at KB-Hallens tid som kulturelt fyrtårn blev slukket med branden. For ingen kan hverken økonomisk eller praktisk drive en levende arena på fortidens præmisser«, skriver de tre i et fælles debatindlæg i dag i Politiken.

LÆS OGSÅ Niels-Christian Holmstrøm: »Jeg er meget chokeret«

Det Særlige Bygningssyn har på et møde i december besluttet, at den originale konstruktion og det originale materialevalg skal bevares i videst muligt omfang. Det betyder, at sidetribunerne skal bevares som oprindeligt, at der ikke må laves større indgange i bygningens sider, at de nye stole skal tage udgangspunkt i de oprindelige stoles udformning fra 1938, ligesom de oprindelige farver skal bruges i den genopbyggede hal.

De krav er så firkantede, at hallen risikerer at blive ubrugelig, mener KB og Frederiksberg Kommune.

»Hvis man tilbagefører hallen til 1938, vil den hverken kunne opfylde myndighedskrav til sikkerhed eller indrettes med de ting, der er nødvendige i 2012. Når vi går ind i det her, er det, fordi KB-Hallen betyder fantastisk meget ikke bare for Frederiksberg, men for hele landet. Skal der fortsat være sportsbegivenheder og koncerter i KB-Hallen, må man imødekomme de krav, som arrangører og brugere har i dag«, siger borgmester Jørgen Glenthøj.

Vidtgående krav til genopbygning
KB mener, at kravene til genopbygningen er så vidtgående, at den i fremtiden ikke kan bruges til de rockkoncerter, som siden 1950’erne har været med til at give KB-Hallen dens helt særlige status.

»Vi er meget bekymrede over, at man ønsker en tilbagefredning til 1938. Det var altså, før rockkoncerterne var opfundet. De gamle stole er for længst skiftet ud, fordi de var ikke robuste nok til rockkoncerter«, siger Niels-Christian Holmstrøm, formand for KB.

LÆS OGSÅV: Staten stiller Molbo-krav til KB-Hallen

KB mener, at hallen allerede før branden trængte til en omfattende modernisering for fortsat at kunne bruges som moderne multiarena.

»Der er brug for bedre og mere handikapvenlige adgangsforhold. Der er brug for større områder til salg af mad og drikke, bedre toiletforhold, bedre adgang til backstageområdet og til garderoberne, og der er brug for større åbninger i bygningen, så en gaffeltruck kan køre ind med udstyr. I dag skal det ind med håndkraft. Ligesom der er brug for noget helt andet lys end i 1938. Og endelig er der brug for langt mere fleksible tilskuerpladser, der kan ændres efter begivenhed«, siger Niels-Christian Holmstrøm.

Arkitektur står over brugsværdi
Formand for Det Særlige Bygningssyn, professor Christoffer Harlang, mener, at kommunen og KB maler fanden på væggen. Selv om der er begrænsninger, vil den genopbyggede KB-Hallen blive et stort aktiv både for KB, kommunen og alle de mennesker, der kommer til at opleve den, forudser han.

»Det Særlige Bygningssyns opgave er at varetage de nationale interesser i vores kulturarv. Og det er ikke altid sådan, at de, der ejer bygningerne eller bruger dem, er enige i vores beslutninger. Men KB-Hallen er en af de stærkeste og mest markante bygninger fra starten af den moderne periode. Og den skal vi passe godt på«, siger han.

Når der er tale om bevaringsværdige bygninger af KB-Hallens kaliber, er der så mange kvaliteter i den oprindelige arkitektur, at det står over optimal udnyttelse af bygningens brugsværdi, mener Christoffer Harlang.

LÆS OGSÅ En ny KB-Hallen vil også være fredet

»Men den vil netop af den grund have så stor værdi for brugerne, at det overstiger de begrænsninger og gener, det medfører at have arrangementer i en gammel bygning. For hallen har så meget andet at byde på«, siger han og henviser til Bellevue-teatret som et eksempel på et teater, der trods sine begrænsninger stadig kan trække fulde huse.

»KB har ønsket en vidtgående ombygning af hallen udført under ledelse af et ingeniørfirma. Det vil efter vores vurdering fjerne bærende fredningsværdier i bygningen, som netop er den rumlige opbygning og de oprindelige materialer og farver. Vores anbefaling er at gå mere restaureringsarkitektonisk til værks med større lydhørhed for bygningens arkitektur«, siger Christoffer Harlang.

Slå koldt vand i blodet
Kulturstyrelsen, der skal komme med den endelige indstilling til ministeren, har endnu ikke truffet sin afgørelse. Men her opfordrer kontorchef Mogens A. Morgen Frederiksberg Kommune og KB til at slå koldt vand i blodet.

»Jeg synes, parterne taler forbi hinanden«, siger han og fremhæver, at Det Særlige Bygningssyn lukker op for, at man kan forlænge banen, ligesom man kan etablere en kælder. Han afviser samtidig, at kravene er ultimative, hvis Kulturstyrelsen følger indstillingen.

LÆS OGSÅ Voldsom uenighed om KB-Hallens fremtid

»Enhver restaurering er en proces, og når vores afgørelse kommer, så udstikker vi nogle rammer. Hvis KB kan komme med noget overbevisende, så kan det godt være, at der kan ændres på ting. Vi er ikke dogmatiske. Jeg er sikker på, at det bliver en fantastisk hal med nye funktioner, men det er meget vigtigt, at det samtidig er ånden fra den gamle KB-Hallen, man får igen«, siger Mogens A. Morgen.

Kulturstyrelsen forventes at træffe en beslutning i løbet af februar.

FACEBOOKBliv ven med Politiken