Mere end bare en skæg form

Fuld af historier. Foruden at huset har rummet et diskotek i kælderen går der rygter om, at Simon Spies og Arne Jacobsen har gæstet det. Farverne får det svungne trapperum ned til kælderen til at virke organisk. Foto: Kant Arkitekter

Tusindkunstneren Carl Frederik Nielsens runde villa i Søborg, som han opførte i 1949-52, er angiveligt Danmarks første runde enfamiliehus.

Arne Jacobsen og Flemming Lassen tegnede i 1929 ’Fremtidens hus’ som en række cirkelslag med carport i den ene side, bådehus i kælderen og helikopterlandingsplads på taget. Huset blev opført i 1:1-model på en udstilling i Forum.

Men selv om runde huse er usædvanlige, er de ingen nyhed. Man kender dem herhjemme især fra fejrede bygninger som rundkirkerne på Bornholm og Rundetårn og Marmorkirken i København.

Selv om man har valgt den runde form af forskellige grunde, fra materialeknaphed eller ønsket om at skabe et godt forsvarsværk til væsentlige historiske referencer, så giver formen altid en særlig omfavnelse og fordybelse indadtil.

Rundetårns tilfælde er det et observatorium, der med sin dybe centrale brønd frasorterer så meget diffust lys, at man kan se stjerner om dagen.

Runde huse har en særlig indvirkning på kroppen, fordi de stærkere end nogen anden form angiver et centrum. Det er suverænt udnyttet i Lundgaard og Tranbergs Tietgenkollegiet i Ørestad i København, der er anlagt som en cirkel omkring et gårdrum.

Her peger de sitrende fællesrum og køkkener ind mod gården, mens de roligere værelser er lagt i periferien og peger ud mod omverdenen

Runde huse på mode igen
Men som enkeltbolig er den runde form sjælden på vores breddegrader, hvorimod den hos oprindelige befolkninger ofte synes at være normen.

Inuitternes igloer, indianernes tipier og centralasiens jurter har det til fælles, at deres runde form giver dem maksimal plads med minimale materialer. Og de holder bedre på varmen, fordi overfladen er lille i forhold til rummålet.

Af samme grund er runde huse nærmest begyndt at komme på mode igen. Sidste år kom to nye markante runde huse til: Nord Arkitekter har tegnet Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, og Michael Christensens tegnestue, Christensen og Co., har tegnet administrationsbygningen Green Lighthouse til Københavns Universitet ud fra de samme miljøbetragtninger.

Den runde form er både god til at holde på varmen og til at udnytte solens kraft i alle lyse timer.

Miljøregnskabet vil kun få større betydning fremover og flere runde huse vil givet dukke op. Men en anden og mindst lige så motiverende faktor er fascinationsværdien. Runde huse er spektakulære.

Midt i et blandet villakvarter med huse omkranset af evindelige hække, står ét hus frem og viser stolt både haven og sin ejendommelige form til forbipasserende.

Huset er cirkelrundt og den første danske villa med en rund plan.

Sådan et hus vækker følelser, og der går mange historier og skrøner om Det Runde Hus i københavnerforstaden Søborg. Blandt andet, at Arne Jacobsen tegnede med på det oprindelige køkken, og at de nuværende ejere skulle huse illegale flygtninge.

Den tidligere ejer var i hvert fald en excentriker, som med det opsigtvækkende hus kunne opleve, hvad det ville sige at være i centrum.

Det er et skægt hus, der umiddelbart syner småt, men rummer imponerende 270 kvadratmeter, når kælderarealet tælles med. Det er rigeligt til at huse de nuværende fem beboere, Pia Pode Milwertz, Jacob Holm og deres tre børn, Gerda, Betty og Svend.

Huset blev opført i 1949-52 som et selvbyggeri af Carl Frederik Nielsen.

Han havde læst i ’Det bedste’ om fordelene ved Amerikas nye runde huse og fik overbevist Gladsaxe Kommune om, at materialebesparelserne og det mindre slid på et hus uden hjørner var vejen frem i en tid med knaphed på byggematerialer.

Krumme radiatorer
Huset er nu blevet gennemgribende ombygget af bygherrens egen bror Anders Holm, der er partner og kreativ direktør i Kant Arkitekter.

Og der er næsten ikke noget i huset, de ikke har haft fat i.

Der er lavet om på indretningen og fordelingsvejene, brudt nogle vægge ned, køkkenet er flyttet og nyetableret, og der er skabt en udgang fra kælderen til haven.

Men den største ændring har trods alt været etableringen af et jordvarmeanlæg. Haven har været gravet op for at give plads til anlæggets 800 meter vandledning, og husets overdimensionerede betonfundament har været brudt op, for at man kunne indlægge gulvvarme i kælderen.

Til stueetagen har huset fået specialfremstillet krumme radiatorer, der passer til ydervæggenes krumning, ydermure er blevet hulrumsisoleret og vinduer med mahognirammer er skiftet ud. Det er alt sammen gjort i fuld respekt for den oprindelige bygning.

Genbrugshus
Blandt de mere synlige forandringer er facaden blevet pudset op, så den nu fremstår hvid og glat som på et funkishus og ikke som det fuldmurede hus i røde og gule genbrugssten, det reelt er.

Det var ikke blot et æstetisk valg, for det viste sig, at stenene var af så dårlig kvalitet, at de ikke længere kunne tåle vind og vejr.

Carl Fredrik Nielsens hus var udelukkende opført af genbrugsmaterialer fra tre tidligere huse. Også i ombygningen er man gået vidt for at genanvende materialerne, både for at spare på udgifterne, men også for at bevare husets sjæl.

Og det er lykkedes at skabe et hus, der signalerer leg og rundhed overalt. Man bliver glad allerede ved buen over indgangsdøren og ydervæggene, der omslutter huset som huden om et ansigt.

Jeg kunne ikke se de runde former i forhaven, da jeg forleden besøgte huset. Da var alt som resten af landet dækket af sne. Men fotografierne af runde sten og den bølgende kant mellem græs og grus taler deres tydelige sprog.

Eksalterende form
Børnenes venner bliver helt eksalterede, når de kommer indenfor, fortæller Pia Pode Milwertz. De smider tøjet i entreen og begynder straks at løbe rundt om kernen.

Husets form giver nemlig en fornemmelse af frihed, eller i hvert fald af, at der gælder andre regler her end i firkantede huse.

Den runde form er konsekvent gennemført i mange detaljer i huset.

Inden for hoveddøren ser man direkte ind til kernen, hvor en herligt corny marmortrappe leder op til et af husets særtræk, en 360 grader tagterrasse, der i sin tid gav selvbyggeren Carl Frederik Nielsen anledning til at kalde det ’Solhuset’.

I det lille tårnværelse i midten af terrassen kan ejerne sidde i et rundt badekar og kigge til Høje Gladsaxe eller i godt vejr til Roskilde Domkirke.

Lysspil
Trapperummet ned til kælderen er malet pink og har fået rød linoleum på trinene. Trappen omslutter husets andet badeværelse. De fleste vægge er radiale og farvet ens på begge sider, så de fremstår som elementer, der er sat ind i huset.

Indretningen er tvunget til at være øer eller følge samme orientering mod centrum. Spisestue og dagligstue er opdelt af en ejendommelig formet bue. Det er en stor del af charmen, at den er beholdt i ombygningen.

Oprindelig stod den som ydermurene i røde og gule sten, men i ombygningen er den blevet malet hvid.

Man kan ikke se igennem huset, eller overskue det. Man er tvunget til at gå omkring kernen og tage det ind, rum for rum. Til gengæld trækker det altid lyset ind fra flere vinkler og byder på en rig oplevelse af dets farver og former.

Lyset gradueres jo smukt på krumme flader.