Overdådig billedbog går tæt på dansk arkitekturperle

Nav. Inderst de fælles rum, yderst de enkelte kollegieværelser. Små lunde af asketræer forbinder omgivelserne.
Nav. Inderst de fælles rum, yderst de enkelte kollegieværelser. Små lunde af asketræer forbinder omgivelserne.
Lyt til artiklen

Medlemmerne i Nordeafondens bestyrelse huskede med veneration deres egen studietid og ønskede at opføre et kollegium, der kunne danne ideelle rammer for nutidens studerende. Huset skulle være markant, og budgettet var uspecificeret og underforstået rigeligt. Uden for normerne Lundgaard og Tranberg Arkitekter vandt konkurrencen i 2002 med et forslag til en bygning, der med et stort cirkelslag både brød byplanens ide om parallelle stænger og konkurrencegrundens trekantform. Deres ide var med et enkelt diagram, at cirklen skabte et gårdrum med maksimal social intensitet omgivet af store udhævede fælleskøkkener og -stuer, og at periferien med dens mylder af små værelser repræsenterede hver enkelte studerende; fællesskab indadtil, individualisme udadtil i en dynamisk ligevægt. LÆS OGSÅHer er 00'ernes smukkeste bygninger Sidegevinsten var, at Ørestad Nords stedløse byplan fik et omdrejningspunkt, et nav eller snarere et tandhjul, som ikke satte hastigheden op, men sænkede den, lagde ro på det stedløse sted med dets alt for mange lange, glatte facader. Huset blev en af de smukkeste bygninger, der er opført i Danmark i nyere tid. Usædvanligt for kollegier Det er et hus helt uden for normerne. Rundere, smukkere og antagelig dyrere per kvadratmeter end noget andet kollegie- eller etagebyggeri fra 00'erne.

Nu har det også fået et værdigt portræt i en overdådig billedbog i stort format. Bogen er selv blevet særegen. I en fin dynamik veksler den mellem store mættede farvebilleder og fint detaljerede, helt spinkle computerillustrationer af Alex Lee.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her