Vision. Ladegårdsåen skal genetableres.
Foto: Allan Obling

Vision. Ladegårdsåen skal genetableres.

Kultur

Drøm om å på Åboulevarden får nyt liv

En å og tunnel vil mindske trængsel på Åboulevarden, viser nye beregninger.

Kultur

Et flertal på Københavns Rådhus vil nu genoplive ideen om at grave den store indfaldsvej Åboulevard/Ågade ned i en tunnel og genetablere Ladegårdsåen, der nu lever en underjordisk tilværelse i et betonrør.

Et vigtigt argument denne gang er, at den 3 kilometer lange tunnel ikke kun vil kunne bidrage til skybrudssikringen af København og forskønne byens miljø med en fritlagt å med tilhørende grønne områder – men projektet vil også kunne mindske fremtidens trafik på nogle af de voldsomt belastede veje som Jagtvej.

LÆS OGSÅ

Enhedslistens Morten Kabell ønsker mere detaljerede tekniske undersøgelser af mulighederne for en tunnel og vil have sat penge af til det på Københavns Kommunes budget for 2014, som forhandles på rådhuset i disse uger.

»Tunnelen vil skabe løsninger på flere trængselsproblemer og vil samtidig bidrage meget positivt til byudviklingen med en kilometerlang åpark, der vil gøre byen meget mere grøn«, siger han.

Nye byrum
Socialdemokraternes gruppeformand, Lars Weiss, mener også, at »det giver god mening at bruge penge på at analysere de tekniske detaljer og finansieringen nærmere«. Han fremhæver især, at projektet vil kunne skabe »fantastiske nye byrum«.

Også de radikales borgmester for integration og beskæftigelse, Anna Mee Allerslev, er positiv.

Hun har endda foreslået, at der videreføres med en tunnel under H.C. Andersens Boulevard og Rådhuspladsen til Langebro og havnen.

Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) nøjes med at fastslå, at hun ikke vil modsætte sig flere tekniske udredninger – men hun er skeptisk.

10 pct. færre biler
Rambølls rapport foreslår tilslutningsveje til og fra tunnelen ved blandt andet H.C. Ørstedsvej og Bülowsvej.

I den forbindelse skønner Rambøll, at trafikken på for eksempel Jagtvej i år 2032 vil falde med 2.700 biler i døgnet, »idet trafikanterne vælger andre ruter«.

Det er 10 procent færre biler end det antal, der ellers vil køre på Jagtvej ifølge prognoserne. Bilpresset på H.C. Ørstedsvej vil falde til det halve.

Projektleder Anders Jørn Jensen fra organisationen Miljøpunkt Nørrebro, der via nettet har indsamlet omkring 10.000 underskrifter for tunnelløsningen, finder det afgørende, at tunnelen ifølge Rambøllrapporten vil kunne »suge« en del af trafikken ud af flere veje.

»Den effekt opstår, fordi mange vil vælge at køre ad andre veje. Det er positivt, fordi især Jagtvej allerede er belastet langt over sin kapacitet. Der vil komme mindre tomgangskørsel og spildte arbejdstimer«, siger Anders Jørn Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tæt på stranding
Det kombinerede tunnel- og åprojekt så ellers i sommer ud til at strande i forbindelse med, at en rapport fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll anslog prisen til omkring 4 milliarder kroner.

Samtidig fastslog embedsmænd på Københavns Rådhus, at anlæggets evne til at lede regnvand hurtigt væk ved skybrud højst vil være et »muligt supplement« til kommunens klimaplan. Det betød, at det ikke kan finansieres af spildevandstakster og klimatilpasningspuljer. Der er derfor kun skattekroner at bruge, og så blev projektet politisk mere problematisk.



Men Morten Kabell fra Enhedslisten mener, at Rambøllrapporten skal tolkes positivt, og at det »for første gang ser realistisk ud, at projektet bliver til noget«.

»For nogle år siden sagde man, at tunnelprojektet ville koste 10-15 milliarder kroner. Nu snakker vi om 4 milliarder, og så er det inden for rækkevidde«.

Forskellen på de to priser er fortrinsvis, at der før har været regnet på en dyr boret tunnel. Nu handler det om en gravet. Pengene findes


Morten Kabell mener, at det er realistisk at finde klimamidler til en delvis finansiering. Han peger på, at den fritlagte å ifølge Rambøll vil kunne bortlede meget vand, hvis de omgivende områder indrettes til det. Ved varsel om ekstrem regn vil et tunnelrør også kunne tømmes for biler og bruges som regnvandskanal.

Endnu en finansieringskilde opstår, hvis den sekssporede Bispeengbuen, der er bygget på søjler op til 2. sals højde, fjernes, for så vil der opstå byggegrunde, der kan sælges dyrt, påpeger Morten Kabell.

For nogle år siden sagde man, at tunnelprojektet ville koste 10-15 milliarder kroner. Nu snakker vi om 4 milliarder. Så er det inden for rækkevidde



Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal »vil ikke være den, der slukker drømmen for de partier, der vil undersøge mulighederne for at grave biler ned«. Ayfer Baykal har selv talt varmt for ideen, men er blevet forbeholden.

»Det er tankevækkende, at det ikke vil mindske antallet af biler i København, som er den helt store udfordring. Det er hovedet under armen at tro, at vi løser problemet ved at grave bilerne ned på et stykke – de kommer jo op igen«.

Løser ikke trængselsproblemer

Hos de konservative er modstanden tindrende klar. Partiets gruppeformand, Jakob Næsager, kalder det »et luftkastel«. »Hvor skal man flytte al den trafik hen under etableringen af sådan en tunnel? Færdslen vil brase sammen. Og så koster løsningen det dobbelte af at bygge en metro fra Cityringen gennem Sydhavnen til Ny Ellebjerg (som der er forslag om, red.) , og jeg vil altså hellere have to af den slags metrolinjer end en fritlagt å. Fordi det vil have en langt større effekt på trængslen«.

LÆS OGSÅ Lektor og trafikekspert Per Homann Jespersen fra RUC, der sidder i regeringens Trængselskommission, vurderer, at tunnel- og åprojektet mest skal ses som byudvikling, som samtidig kan regulere og fordele byens trafik på en ny måde og bidrage til klimatilpasning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men det giver ikke megen mening som rent trafikprojekt, hvis det skal være med til at løse byens overordnede trængselsproblemer«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce