Hver onsdag klokken 8.30 er der morgensang på Københavns Hovedbibliotek. Her kan de fremmødte skråle med på Højskolesangbogens klassikere.
Foto: : Maud Lervik

Hver onsdag klokken 8.30 er der morgensang på Københavns Hovedbibliotek. Her kan de fremmødte skråle med på Højskolesangbogens klassikere.

Kultur

Vi går oftere på biblioteket, men ikke for at låne bøger og musik

Selv om udlånet falder og falder, stiger antallet af gæster på landets mest populære kultur-institution, bibliotekerne.

Kultur

Med hænderne strakt i vejret vugger de lidt i knæene, mens de udstøder en dyb, brummende lyd. Så lader de armene og resten af overkroppen falde ned mod gulvet.

Opvarmningen af stemmer og krop er færdig og de omkring 50 mennesker, der er forsamlet på Hovedbiblioteket i København går i gang med at synge ’Nu titte til hinanden de favre blomster små’.

I næsten to år har morgensang hver onsdag klokken 8.30 været fast indslag på Hovedbiblioteket.

Den største morgensang på hovedbiblioteket har haft 600 deltagere, men så var det også producer og musiker Brian Eno, der stod i spidsen for den.

Det er den slags arrangementer, der får folk til at strømme til.

For paradoksalt nok stiger publikumstallet, selv om vi låner færre og færre titler på bibliotekerne. Faktisk låner vi kun omkring halvt så meget som ved årtusindeskiftet.

Alligevel er bibliotekernes besøgstal steget fra 34 millioner om året i slutningen af af 00’erne til omkring 36 millioner i første del af 10’erne og til næsten 38 millioner besøg i 2015, der er den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.

Og der ingen anden kulturinstitution i Danmark, der bare tilnærmelsesvis kan matche det besøgstal.

Demokrati og medborgerskab

Vi besøger bibliotekerne oftere end for få år siden, viser en ny måling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2. Her svarer 31 procent af danskerne, at de besøger et kommunalt bibliotek mindst en gang om måneden.

Det er væsentlig flere end i den seneste store kulturvaneundersøgelse, som Kulturministeriet fik lavet i 2012. Her var det 25 procent, der kom på biblioteket mindst en gang om måneden.

Andelen af danskere, der aldrig sætter deres ben på et bibliotek, er også væsentligt lavere end i 2012. Dengang svarede 22 procent, at de aldrig kom på biblioteket. I Megafon-målingen er det blot 10 procent.

Men hvorfor går vi på biblioteket, når vi kan finde alle mulige oplysninger på søgemaskiner som Google, finde den musik, vi vil høre på Spotify, se film og tv-serier på Netflix og læse e-bøger og lytte til lydbøger på bogtjenester som Mofibo?

»Fordi biblioteket er det eneste sted, hvor du kan få hjælp uden at betale noget, det eneste sted, hvor du kan være, uden at nogen forventer noget af dig, og det eneste sted, hvor du kan møde folk fra alle samfundsklasser«, lyder en del af forklaringen fra bibliotekar Ida Jensen fra Aalborg Bibliotekerne.

Ida Jensen modtog i efteråret DBC-prisen fra Dansk Bibliotekscenter for sit speciale, Bibliotek 3.0, om bibliotekets fremtid. Og den er stor, mener hun.

Bibliotekerne er stadig en platform for demokrati og medborgerskab. De sikrer fundamentet for den frie meningsdannelse

For selv om informationer og oplysninger er tilgængelige alle mulige steder i dag, så sikrer bibliotekerne en objektiv vidensformidling. Og det er vigtigt i en tid, hvor fake news og mere eller mindre sande historier drøner rundt på sociale medier, påpeger hun.

Og så formidler biblioteket både kultur, viden og oplevelser, som man ikke får andre steder i samfundet.

»Bibliotekerne er stadig en platform for demokrati og medborgerskab. De sikrer fundamentet for den frie meningsdannelse og et bredere perspektiv på verden«, siger Ida Jensen.

I takt med at udlånet falder – især er udlånet af musik og film styrtdykket – har bibliotekerne skruet kraftigt op for antallet af arrangementer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fra strikkeklubber, læse- og lytteklubber over lektiehjælp og IT-hjælp til teater, livekoncerter, filmforevisninger, samtaler med forfattere, musikere og filmfolk, debatter og foredrag.

I 2011 afholdt de danske biblioteker 13.500 årlige arrangementer, i 2015 var der over 20.000 arrangementer.

Jakob Heide Petersen, der er chef på Hovedbiblioteket i København taler om, at bibliotekerne går fra samling til service eller som de siger på engelsk: fra ’collection to connection’.

Det vigtigste er ikke længere materialesamlingerne, men at sørge for det fysiske møde mellem mennesker til folkeoplysende aktiviteter.

»Vi bevæger os fra rollen som dem, der gav adgang til materialer, til dem, der giver adgang til aktiviteter. Men det handler stadig om viden, litteratur, musik og film«, siger han.

Populært opholdssted

Megafon-undersøgelsen viser, at mange danskere er enige. For næst efter udlån af bøger er bibliotekets tilbud om at være fysisk læse- og oplysningssted, det flest danskere – 76 procent – betegner som en af bibliotekets vigtigste opgaver.

»Borgerne efterspørger biblioteket som mødested. Og når det ikke længere er samlingerne, der trækker folk ind, så bliver det arrangementerne«, siger Jakob Heide Petersen.

Derfor forsøger Hovedbiblioteket at være så tilgængeligt fra gaden som muligt. Bibliotekets cafe og læsesal, hvor mange af arrangementerne foregår, ligger helt ud til gaden bag store glasruder, så man kan se ind fra gaden.

Det er i biblioteksrummet, at man kan opholde sig, mødes, studere, lytte og debattere.

»Det er vigtigt at skabe så let adgang, at folk nærmest kan snuble ind i et arrangement«, siger Jakob Heide Petersen.

Henrik Jochumsen, der er lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet, er enig i, at det i dag er rummet og ikke samlingen, der er bibliotekernes største aktiv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er i biblioteksrummet, at man kan opholde sig, mødes, studere, lytte og debattere.

Som mange andre indenfor biblioteksverdenen fremhæver han, at biblioteket er et af de sidste ikke-kommercielle mødesteder for mennesker.

Og et sted hvor alle samfundsgrupper mødes – fra den syriske flygtning til koncerndirektøren.

»Derfor er biblioteksrummet unikt. Biblioteket er et sted for læring, og det grundlæggende om demokratisering og myndiggørelse er stadig det centrale, men på en anden måde end tidligere«, siger Henrik Jochumsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce