Christian Richardt: ’Venner ser på Danmarks kort’ (1889). Tegning: Anne-Marie Steen Petersen
Foto: Petersen Anne-marie Steen

Christian Richardt: ’Venner ser på Danmarks kort’ (1889). Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Kultur

Lige så mange læser dansk i udlandet som herhjemme

I år markeres det, at danske lektorer i 80 år har rejst rundt i verden og lært udlændinge om det danske sprog.

Kultur

I dag læser cirka 2.000 udenlandske studerende dansk på omkring 60 universiteter over hele verden.

Det er samme antal, som tilsammen er indskrevet på danskstudierne i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

De mange udenlandske danskstuderende er blandt andet et resultat Lektoratsordningen, der i år har eksisteret i 80 år. Den betyder, at omkring 25 danske lektorer hele tiden er sendt ud i verden som en slags kulturelle agenter for Danmark. Og i næste uge mødes alle sendelektorerne i Helsingør til deres årlige sommermøde.

Ofte er det ikke sproget, der trækker

Sendelektorerne og Lektoratsordningen sikrer en slags kultureksport via sproget.

Og så hjælper lektorerne med at udbrede et andet billede af Danmark end det, der når overskrifterne i medierne, forklarer lektor på Københavns Universitet Bettina Perregaard, der er formand for Lektoratsudvalget.

»I udgangspunktet var formålet med ordningen at etablere en mellemmenneskelig forståelse, som rækker ud over det politiske. Og det er jo stadig vigtigt, når vi ser, hvor meget overskrifter om Muhammed-krisen og smykkeloven kan skade Danmark. Og så er det selvfølgelig vigtigt for danske forfattere, kunstnere og filmfolk, at man kan få øje på det, de laver, meget langt væk«, siger hun.

Ofte er det noget andet i Danmark end lige præcis sproget, der får franskmænd, tyskere, japanere og amerikanere til at lære sig et lille og tilsyneladende relativt uanvendeligt sprog som dansk.

»De finder ofte vej til danskstudiet, fordi der er noget andet i Danmark end sproget, der virkelig optager dem. Det kan være vores velfærdsstat, vores kvindebevægelse eller vores demokrati. Men altså også kunst eller design«, siger Bettina Perregaard.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce