Da litteraturprofessor Nils Gunder Hansen fra Syddansk Universitet sad som formand for Statens Kunstfonds litteraturudvalg og skulle dele penge ud til danske forfattere, var ansøgernes køn ikke noget, han og resten af udvalget »tænkte vildt og inderligt over«, som han formulerer det.

Det lå hverken i luften, at mænd stadig dominerer litteraturens verden, sådan som Dansk Forfatterforenings formand Lotte Garbers for nylig erklærede, eller det modsatte.

»Det eneste kriterium var litterær kvalitet – sådan som det til enhver tid siddende udvalg kan blive enig om at forstå det«, siger han.

Kvinderne løber med pengene
R´ent faktisk er det kvinder, der løber med de største støttebeløb, viser en opgørelse fra Politiken Research. Der ligger 8 kvinder i top-ti, når man gør den samlede litteraturstøtte fra gængse puljer under Statens Kunstfond og Statens Kunstråd op over de seneste fem år.

LÆS ARTIKEL:Kvinder løber med legaterne

Kvindelige forfattere fik i gennemsnit også godt 11.000 kroner mere end deres mandlige kolleger i perioden.

Til gengæld har forfatterforeningens formand ret så langt, at flere mænd end kvinder får støtte – nemlig 433 mænd mod 273 kvinder i de fem år. Den tendens harmonerer med medlemstallene i de to forfatterforeninger, hvor der også er flere mænd end kvinder i nogenlunde samme forholdstal.

Nils Gunder Hansen kan af gode grunde ikke kommentere generelt på uddelinger fra år og puljer, han ikke selv har været involveret i, men vil godt give et bud på, hvorfor det samlede billede ser ud, som det gør.

»Mange af de forfattere, der brød igennem for 20 år siden i starten af 1990’erne, var kvinder. De udgør nu en mellemgeneration af forfattere på et kunstnerisk ret højt niveau, som er arbejdsomme og aktive og har gang i mange ting – og hvis forfatterskaber stadig udvikler sig og ikke står i stampe«, siger Nils Gunder Hansen.

Nyskabere
Spørger man litteraturforskeren Marianne Stidsen fra Københavns Universitet, har hun aldrig selv været med til at dele en krone ud i litteraturstøtte og vil ikke vurdere, om det er rimeligt, at netop disse navne ligger i top-ti. Men de enkelte forfattere bedømmer hun gerne på et fagligt plan.

Og topscoreren Pia Juul har efter hendes mening udviklet nye standarder for dansk litteratur – først med lyrik og senere med noveller og romaner.

»Samtidig er Pia Juul nået ud til en bredere læserskare, hvilket ikke er en nem kombination«, mener Marianne Stidsen.

Nyskabende genreeksperiment
Eksempelvis vandt Pia Juuls roman ’Mordet på Halland’ i 2009 Danske Banks Litteraturpris, der bygger på stemmer fra læsere, og hvor godt 19.000 stemte det år.

LÆS OGSÅPia Juul får det til at koge i ørerne

Romanen er bygget op over en krimiskabelon, men skubber mordet og opklaringen i baggrunden og fokuserer på en psykologisk afdækning af den kvindelige hovedperson. Med andre ord er bogen også et nyskabende genreeksperiment.

Pia Juul debuterede i 1985. De næste forfattere på listen, Kirsten Hammann og Helle Helle, tilhører den stærke 1990’er-generation af kvindelige forfattere.

»Kirsten Hammann er en fornyer, der bryder med den vanlige romangenreform og samtidig tager problemstillinger op, som er relevante for nutidens mennesker. Helle Helle bringer også litteraturens formsprog nye steder hen, og hun er allerede en fast klassiker i uddannelsessystemet«, vurderer Marianne Stidsen.

Højstplaceret mand er nummer fem
Også Naja Marie Aidt, Merete Pryds Helle og Katrine Marie Guldager hører til samme generation med debut i starten af 1990’erne.

Jesper Wung-Sung – den højestplacerede mand på listens femteplads – debuterede i 1998 med novellesamlingen ’To ryk og en aflevering’ og har siden haft et bredt forfatterskab.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen dukkede op samme år som lyriker og er for alvor blevet et hot navn på det seneste med sine bøger om middelaldernonnen Hildegard. Janne Teller udkom med sin første roman i 1999.

Styrke skyldes ikke en særlig kvindelitteratur
Kun Sven Holm er en ældre forfatter, der fik sine første legater tilbage i 1960’erne, da Statens Kunstfond endnu var en spritny opfindelse.

Med andre ord står kvinder fra 1990’erne stærkt, men ikke med en særlig kvindelitteratur, understreger Marianne Stidsen.

»I 1970’erne havde vi en decideret kvindelitteratur, der handlede om kvindeemner, men det kan man overhovedet ikke sige om 90’er-generationen. De behandler især almenmenneskelige spørgsmål«, siger Marianne Stidsen.

Marianne Ping Huang, der også er litteraturforsker og leder af Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, mener heller ikke, at debatten om det ene eller det andet køns dominans over den litterære verden giver mening her.

LÆS OGSÅ Spørg, hvad du kan gøre for Bjarne Reuter

»Man skal aldrig holde op med at kigge på sammenhæng mellem kunst og køn, men hvad skulle grunden være her? Forfatterne tilhører godt nok den samme generation og er kvinder, men skriver meget forskelligt«, siger hun.

Patriarkalsk efterslæb
Alligevel kan man selvfølgelig stadig diskutere, hvorvidt det er rimeligt, at netop de forfattere får de største legater. En lignende debat rullede i efteråret og førte til, at kulturminister Per Stig Møller nedsatte et udvalg, der nu undersøger hele kunststøttesystemet og skal aflevere resultatet i slutningen af august.

»Det har altid været en diskussion, om det hele tiden er de samme, der får. Og radikale eksperimenter fra unge forfattere har det da ganske givet lige så svært, som de altid har haft det«, siger Marianne Ping Huang.

Ikke desto mindre ser hun logiske grunde til, at netop forfatterne på listen henter meget støtte.

LÆS OGSÅ Færre støttekroner udløser intern splid blandt forfattere

»De fleste af dem udgiver både smalle og populære bøger. De har en markant backliste, og samtidig er der stadig en klar udvikling i deres forfatterskaber. De breder sig over mange typer projekter. Så de vil få legater og projektstøtte på mange parametre og fra mange puljer«, siger Marianne Ping Huang.

Trods sine udtalelser om mændenes dominans siger Dansk Forfatterforenings formand Lotte Garbers, at hun ikke undrer sig over resultatet.

»1990’er-generationen var meget kunstnerisk stærk, og de skriver jo altså stadigvæk, så der er ikke noget specielt tendentiøst i den top-ti«, siger Lotte Garbers.

»Men jeg mener stadig, vi har et patriarkalsk efterslæb i den litterære verden. Og der er stadig klart flest mandlige forfattere. Når I laver undersøgelsen igen om ti år, kan man håbe, at det er hip som hap på alle parametre. Det ville være bedst for kunsten«.