Som så mange andre var Rasmus Bregnhøi »blevet så træt af at se urolighederne på tv og læse om konflikten mellem israelere og palæstinensere«.

Han fortsætter sit forord: »Det var nødvendigt for mig at rejse til Israel og Palæstina og ved selvsyn se, høre og lugte«.

I denne sammenhæng er ’nødvendigt’ et stærkt ord. Der er ingen tvivl om, at det har været vigtigt for den danske illustrator at rejse til Israel med eget selvsyn, men det er ikke det samme, som at det har været nødvendigt.

I hvert fald må jeg for mit vedkommende konstatere, at følelsen af nødvendighed i for høj grad forbliver Bregnhøis i hans uortodokse tegnebog ’Nogen er under belejring’.

Verden forbliver i sort-hvid
Rasmus Bregnhøi har de senere år kæmpet sig frem til en position som en af Danmarks fremmeste illustratorer.

Sammen med forfatteren Oscar K. har han skabt spændende liv i den danske graphic novel med den prisbelønnede ’Lille Miss Nobody’ og efterfølgeren, ’M’. ’Nogen er under belejring’ bliver i forlængelse af den moderigtige genrebetegnelse graphic novel markedsført som et graphic prosadigt.

Det lyder smartere, end det er.

Rasmus Bregnhøis sort-hvide tegninger fra muren, der skiller Israel fra de besatte områder, er stemningsfulde. Knugende i deres absolutte mangel på nuancer mellem sort og hvid.

LÆS ANMELDELSETegneserie byder på storbyblues og grum grafik

Bregnhøi er god til oliventræer og pigtråd, men lidt stiv, når der er mennesker med i billedet. Måske fordi det menneskelige ikke er så påtrængende endda. Man sidder ikke med fornemmelsen af at se noget, man ikke har set før.

Fotograferne har været der før, og de har været der godt og grundigt. Det er en svær konkurrence, når nu selv graffitien på muren er blevet så kraftigt dokumenteret og eksponeret, som tilfældet er.

Det er svært for Bregnhøi at argumentere for, at han har noget afgørende at tilføje. Ud over sin tilstedeværelse og sit markante sort-hvide udtryk.

Al ære værd
Teksten er sat op som små digte, men hverken sprogligt eller indholdsmæssigt er de særlig opsigtsvækkende.

At kalde sikkerhedszonen ved siden af muren for »8 meters ondskab« er en harmdirrende kliché. Også »alt eksploderer ved mødet/ med mine øjne« er på grænsen til det banale. Nogle af teksterne har dog mere interessante linjer: »Forvent ikke, at jeg redder dig./ Jeg ligger i fodenden i nat«.

Rasmus Bregnhøis bog er klart nok drevet af et ønske om at gøre noget og gøre forskel. Det er al ære værd. Men resultatet ligner mest et stykke politisk selvterapi.

Er man nogenlunde velinformeret, bliver man heller ikke meget klogere af Information-journalisten Steen Nørskovs efterskrift.

Men Nørskovs bud på den eneste realistiske vej til fred kan til gengæld sammen med Bregnhøis tegninger gøre ’Nogen er under belejring’ til et alternativt redskab i en undervisningssituation.