I Hvedekorn nummer 4, årgang 1961, debuterer Jørgen Leth som lyriker med digtet ’Hastig aften’.

Første strofe lyder således: »Der er fugl i hendes øjne, /sværme af fugle, satans til /skrighalse, og tøjsnore i /hendes tænder, som man er /helt spærret inde af«.

Om daværende Hvedekornsredaktør Uffe Harder har kunnet fornemme, at der her er tale om en ung digter med potentiale til at blive forfatter, filminstruktør, Tour de France-kommentator og honorær Haiti-konsul, er ikke til at vide.

Men han har givet den unge Jørgen Leth en smule synlighed og selvtillid og derved medvirket til at sparke en litterær m.m. karriere i gang.

Jørgen Leth-stemme
’Hastig aften’ blev fredag i Poesiens Hus læst op i sin fulde længde, da redaktører fra Hvedekorn, Den Blå Port og Slagtryk er samlet for at diskutere kulturtidsskrifternes betydning for poesien.

Den eksklusive forsamling af tilhørere, der interesserer sig for tidsskriftslyrik i weekenden, sipper fredagsvin og -øl i de dagligstueagtige lokaler i Gothersgade.

Digtet reciteres af aktuelle Hvedekornsredaktør Lars Bukdahl – der må anstrenge sig for ikke at lave Jørgen Leth-stemme – og har til hensigt at illustrere, hvad Hvedekorn betyder for dansk poesi.

Bambi på isen
»Hvis man ser på Hvedekorns betydning de sidste 90 år, så er det der, man debuterer. Det er der, man som en Bambi famler rundt på isen. Hvedekorn er en famleis«, siger Lars Bukdahl med vanlig kringlet sprogbrug og giver sig efterfølgende til at definere Hvedekorn i forhold til det knap så debutantvenlige Den Blå Port.

»Betydningen af Hvedekorn er, at de optager de unge digtere. Betydningen af Den Blå Port er, at de ikke optager de unge digtere«, siger Lars Bukdahl med et lumsk smil og husker tilbage på sin egen digterungdom.

LÆS OGSÅLegendarisk tidsskrift overlever

»Jeg startede med ikke at få mine digte i Den Blå Port. Jeg fik et meget hårdt afslag fra daværende redaktører Søren Ulrik Thomsen og Erik Skyum-Nielsen, som jeg åbenbart nu på 25. år er i gang med at hævne«, griner han med henvisning til sin rolle som litteraturanmeldernes enfant terrible.

»Forhåbentlig er Hvedekorn uundværlig for poesien«, konkluderer han optimistisk og giver ordet videre til nuværende redaktør af Den Blå Port, Gitte Broeng.

Trykt på papir
»Vi bringer udelukkende digtere, som har været publiceret i bogform. Vi er ikke ude efter nye navne. Vi går efter dem, som allerede har etableret sig«, fortæller Gitte Broeng. Hun mener ikke, at Den Blå Port har eller bør have samme funktion som Hvedekorn.

Og hun ser Den Blå Ports rolle som den udsøgte poesis kulturtidsskrift mere aktuel end nogensinde.

LÆS ANMELDELSELitteraturtidsskrift fejrer jubilæum med manér

»De store forlag udgiver jo meget lidt lyrik i dag. Mange velrenommerede digtere er inden for de sidste par år blevet hjemløse, og der kan Den Blå Port udfylde tomrummet og træde til som en relevant platform«, siger redaktøren og giver sig til at gruble over, hvorfor der overhovedet er brug for et kulturtidsskrift af papir og tryksværte.

»Vi befinder os i den trykte tidsalder. Som forfatter føler man sig mere trykt, når man kommer på papir frem for på nettet. Sådan er det stadigvæk«, mener Gitte Broeng og overlader scenen til den nye dreng i klassen, Erik Scherz Andersen fra tidsskriftet Slagtryk.

Tempo og tilgængelighed
Han er tydeligvis ikke enig i, at vi stadig befinder os i den trykte tidsalder. Slagtryk er et nyetableret onlinetidsskrift, der drager fordel af to af internettets spidskompetencer: tempo og tilgængelighed.

»Slagtryk vil gerne holde et højt tempo. Vi publicerer digte hver anden-tredje dag og udgiver tekster fra omkring 100 forfattere i løbet af et års tid, der er tilgængelige for alle. Vi minimerer afstanden mellem læsere og forfattere«, siger Erik Scherz Andersen begejstret og profilerer dermed Slagtryk i forhold til de trykte tidsskrifter, der er præget af en månedlang redaktionsproces.

Slagtrykredaktøren er til daglig noget så corporate som Business Development Manager i en stor medievirksomhed. Med sin professionelle indstilling og græsrodsentusiastiske udstråling er han et særdeles frisk pust.

LÆS KRONIKMonopol og moral i litteraturens Wall Street

Han mener ikke, at den redaktionelle turbo går ud over kvaliteten af indholdet. »Hastighed og tilgængelighed er mantraet, men det behøver jo ikke at betyde, at der ikke er et redaktionelt og kunstnerisk filter. Vi arbejder professionelt og forventer det samme af skribenterne. Det er kulturtidsskriftets fornemmeste rolle: at stille nogle krav til forfatterne og på den måde sikre en vedvarende strøm af god poesi«.

Redaktørernes selvbevidsthed
I Poesiens Hus er hvidvinsglassene og flaskerne med tjekkisk importøl efterhånden tomme, og både Hvedekorn, Den Blå Port og Slagtryk har efter bedste evne argumenteret for deres berettigelse og betydning for dansk poesi.

Men træder man et skridt tilbage, er det alligevel svært at se, hvordan kulturtidsskrifterne for alvor batter i en forlagsdomineret virkelighed med krimier og samtalebøger.

Jonathan Nielsen, redaktør på litteraturmagasinet Standart, byder i den forbindelse ind med en opklarende kommentar.

»Det ville betyde meget for ens selvbevidsthed som tidsskriftredaktør, hvis man kunne stille sig tilfreds med at være et udgangspunkt for videre liv. Rigtig mange starter i tidsskrifterne og bruger siden deres kompetencer andetsteds. På den baggrund bliver det i den grad tydeligt, hvor vigtige tidsskrifterne egentlig er. Jeg tror, at tidsskrifterne får en nemmere gang i verden, hvis de accepterer sig selv som rugekasser«, udtaler Jonathan Nielsen og sætter dermed punktum for aftenens arrangement.

I kommende Hvedekorn nummer 3, årgang 2011, er Jørgen Leth – 50 år efter sin debut – igen aktuel med nye digte.