Forfatteren Jens Christian Grøndahl får ikke megen opbakning til sin kritik af, at Statens Kunstfond favoriserer nogle forfattere med støtte år efter år, mens andre dygtige forfattere får det ene afslag efter et andet. Forfatteren Janne Teller, der blandt andet har skrevet den internationalt roste ungdomsroman ’Intet’, har tre år i træk fået afslag på sine ansøgninger om arbejdslegater fra Statens Kunstfonds Litteraturudvalg. LÆS OGSÅAnerkendt forfatter raser over afslag på ansøgning Først i år har hun fået penge. Alligevel er der ingen bitterhed over de mange afslag. »Jeg tror virkelig, at de, der sidder i udvalget, prøver at være objektive og gør det så godt, de kan. Så jeg føler mig ikke på nogen måde personligt tilsidesat af, at jeg ikke fik penge af det sidste udvalg. Det er ikke et perfekt system, men det er måske det bedst mulige. Tremandsudvalgene sidder i tre år ad gangen. Der sidder nogle mennesker og gør et kolossalt stykke arbejde, og derfor må man respektere de beslutninger, de tager«, siger hun. Sjældent støtte til genrelitteratur Krimiforfatter Anna Grue har fem gange søgt om støtte fra Statens Kunstfond og fra Statens Kunstråd. Hver gang med nedslående resultat. »Jeg får altid afslag. Jens Christian Grøndahl har helt ret i, at der er en automatik i, hvem der får afslag, og hvem der får tilsagn. Når man skriver i en genre, som jeg gør, så skriver du op ad en tradition, og det gør det svært at være fornyende, og det er grunden til, at de sjældent giver støtte til genrelitteratur. Man vil hellere give til noget, der er nyskabende« siger hun. Burde støtte bredere Alligevel er hun ikke vred over afslagene. For mange af de forfattere, der får støtte, ville have svært ved at overleve uden. »Jeg synes bare, det ville være dejligt, hvis der var penge nok til også at støtte genre- og børnelitteraturen«, siger hun. LÆS OGSÅRomaer er en del af vores historie Til gengæld er hun enig i Dansk Forfatterforenings protest mod, at Jens Christian Grøndahl fik aktindsigt i, hvem der har fået afslag på ansøgninger om støtte. Forfatterforeningen mener, at den slags oplysninger er at sammenligne med et afslag på en jobansøgning og dermed bør være omfattet af fortrolighed. »Personligt er jeg tordnende ligeglad med, at det bliver offentliggjort, at jeg ikke har fået kunststøtte. Det må folk godt vide, men jeg kan godt forstå, at der er nogen, der synes, det er lidt følsomt, når de ikke har fået at vide i forvejen, at det ville blive offentliggjort. Det er forkasteligt at give aktindsigt, når folk har søgt i den tro, at de i tilfælde af et afslag var sikret anonymitet«, siger hun. Det mindst ringe Forfatteren Stig Dalager kom på Kunstfondens livsvarige ydelse i 2005, men har fået afslag på sine ansøgninger om arbejdslegater de sidste fire år i træk. Alligevel mener han, at det danske system er det mindst ringe, man kan have. »Set over et langt stræk fungerer systemet efter hensigten. Vi får udskiftning og iltning hvert tredje år, og det kan man se på tildelingerne. Der er forfattere, der i perioder ikke får noget, og så kommer der nye øjne på. Det er det mindst ringe system«, siger han. Systemet fungerer Litteraturudvalget under Statens Kunstfond afgør, hvem der skal have støtte, og udvalget bliver udskiftet hvert tredje år. Stig Dalager fik i årene omkring 2005 en række arbejdslegater, mens han nu ikke er så populær i udvalget, og det viser, at systemet fungerer, siger han. »Der er noget sundt i, at selv om du er en etableret forfatter som undertegnede, hvis værker udkommer i 24 lande, så kan du ikke regne med, at du hvert år kan få udbetalt et arbejdslegat«. LÆS OGSÅKvinder løber med legaterne Hvis Stig Dalager skulle efterlyse noget, er det, at der som i midten af 00’erne kom en udenlandsk ekspert i nordisk litteratur ind i udvalget, som kunne se og vurdere dansk litteratur udefra. Dengang sad den hollandske professor Henk van der Liet i udvalget i en treårig periode fra 2005 til 2007. »Det var velgørende. Og det kunne være en ide i højere grad at fastholde princippet om at invitere en udefra. For det danske litterære miljø er meget lille, og derfor opstår de her diskussioner om indspisthed«, siger han. Intet alternativ Michael Larsen, forfatter til blandt andet ’Slangen i Sydney’ og tobindsværket ’Den store tid’, har også fået afslag fire gange i træk. Og han forventer heller ikke at få penge fra det nuværende Litteraturudvalg. »For som regel er det sådan, at hvis man ikke er inde i varmen hos et udvalg, så kan man regne med tre års eksklusion. Men jeg kan heller ikke pege på, hvordan man laver et fuldt retfærdigt system«, siger han. LÆS OGSÅEksperter: Kvinderne vinder på kvalitet - ikke på kvindelitteratur Han mener, at der for nogle år siden var en automatik i, hvem der fik støtte. »Og det mener jeg sagtens, man kan argumentere for, at man gør, man skal bare stå ved det. Hvis det er den smalle litteratur, man vil støtte, så skal man bare sige det, for så spilder man ikke tiden for en masse mennesker, der søger. Det er hykleriet i det, jeg altid har haft det svært med. Men jeg ved ikke, om det er sådan i dag«, siger han. Smagsdommeri Også forfatteren Benn Q. Holm, der blandt andet har skrevet ’Album’, mener, at der er for mange gengangere blandt de forfattere, der får støtte. Og det forarger ham, når han hører om forfattere, der i en lang årrække får støtte, selv om de ikke udgiver bøger hvert år. »Hvis nogen år efter år får tildelt støtte, burde de ansættes af litteraturstaten Danmark. Men det er stærkt kritisabelt, for det bliver sådan en slags sovepude for de forfattere. Man burde sætte grænse for, hvor mange gange man kan få tildelt støtte. Man kunne måske sige, at man højst kunne få hvert andet eller tredje år«, siger Benn Q. Holm. Til gengæld mener han ikke, at man kan undgå smagsdommeri. »Det skal ikke være sådan, at man kan få støtte, bare fordi man har skrevet en bog. Der skal være en vurdering«, siger han.