I gamle dage solgte bibliotekerne ud af de bøger, som stod og samlede støv i magasinerne.

Men på Danmarks nye offentlige bibliotek for e-bøger, ereolen.dk, bliver det snart muligt at købe alle de nye elektroniske bøger ved at klikke på en knap. Bibliotekerne deler fortjenesten af salget med forlagene. Og den ordning bliver kritiseret af de netbutikker, som i dag lever af at sælge e-bøger.

»Det er stærkt konkurrenceforvridende. I stedet for at en boghandler får handlen, tager offentlige biblioteker sig godt betalt for at formidle den«, siger direktør Jørgen Balle Olesen fra Danmarks største og ældste netboghandel, saxo.com.

LÆS OGSÅ Udlån af e-bøger: 18,50 kr. per gang

»Det er et politisk spørgsmål, hvilken type bogmarked, man vil have – et offentligt finansieret e-bogsmarked, hvor man både låner og køber. Eller et frit marked«.

De fleste danske kommuner er gået sammen med 63 danske forlag om ereolen.dk, hvor brugere kan låne e-bøger. Det er muligt at genlåne e-bøgerne en gang. Hvis man stadig ikke er færdig med sin bog – eller har lyst til at eje den for altid – vil man kunne trykke på en rød knap med teksten ’køb’.

Fortjenesten deles
Fortjenesten fra salget bliver delt mellem det pågældende forlag og bibliotekerne med halvdelen til hver.

For hvert elektronisk udlån betaler bibliotekerne 18,50 kr. offentlige kroner til forlagene – og får altså mulighed for at få nogle af pengene ind igen. Bo Fristed fra Aarhus Kommune, der har været formand for bibliotekernes konsortium omkring ereolen.dk, siger, at købeknappen blot er en del af den samlede aftale med forlagene.

LÆS OGSÅBiblioteker skal sparke e-bogen i gang

»Vi kunne have forhandlet en rabataftale hjem, uden at nogen havde bekymret sig om det. Men på grund af knappen bliver det nu fremstillet, som om bibliotekerne er blevet erhvervsdrivende. Men vi formidler bare en kontakt, som er en del af den samlede prismodel for os«, siger Bo Fristed.

Han gør samtidig opmærksom på, at bibliotekerne ikke underbyder markedet for forhandlere som saxo.com, sådan som det har været beskrevet i branchebladet Bogmarkedet. Priserne bliver gennemsnitlige udsalgspriser.

Lodret imod det
På Forlaget Gyldendal siger juridisk direktør Elisabeth Fogtdal, at købeknappen i makkerskabet mellem forlag og biblioteker er lavet for at gøre det muligt at følge præcis, hvor mange lånere der rent faktisk ender med at købe en e-bog. Ereolen.dk kører som et etårigt forsøg, og forlagene er interesserede i at vide, om udlån af e-bøger fører til salg eller ej.

»Jeg ser det som en midlertidig løsning, som var det, der kunne lade sig gøre teknisk og tidsmæssigt. Bibliotekerne stiller en service til rådighed for forlagene med en købeknap, og det får de betaling for. Men på sigt bør trafikken gå til netboghandlerne. Man skal huske, at det her er et pilotprojekt. Det er tvivlsomt, at trafikken bliver særlig stor, selv om det ville være vidunderligt, hvis lånene førte til salg«, siger hun.

Spørger man Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, mener han til gengæld, at bibliotekerne krydser en grænse og bevæger sig ind på et privat marked. Han har allerede fået den første henvendelse fra en e-boghandler, der anser salget for at være et problem.

»Jeg mener, vi krydser en grænse, når kommunale myndigheder, som er totalt skattefinansierede, pludselig skal være portal for salg af e-bøger og tjene penge på det. Jeg er lodret imod det«, siger Michael Aastrup Jensen, der har stillet et spørgsmål til kulturministeren om problematikken.

Uenige e-boghandlere
Jørgen Balle Olesen fra saxo.com mener, at man kunne have lavet et system, hvor forbrugeren selv kunne have bestemt, hvor han eller hun ville handle.

Spørger man en anden førende dansk e-boghandler, Riidr.com, siger direktør Anders Breinholst, at bibliotekernes tjeneste ligner konkurrenceforvridning, men mener dog samtidig, at e-boghandlere kan tilbyde nogle former for service, som bibliotekerne slet ikke kan matche.

LÆS OGSÅ Små forlag dumper prisen på e-bøger

For eksempel at gemme folks købte e-bøger på nettet, så de kan læse dem fra en hvilken som helst computer eller iPad.

»Det er potentielt konkurrenceforvridende. Men selv om de får succes med salg, har vi stadig ting, de ikke kan konkurrere med«, siger Anders Breinholst.

FACEBOOKBliv ven med Politiken