I alt 44 danske kvinder og børn blev 1943-45 deporteret til Ravensbrück. Nazisterne havde bygget lejren til kvindelige fanger. Den lå nord for Berlin og rummede i 1945 over 50.000 mennesker, der under forfærdelige forhold måtte udføre tvangsarbejde for bl.a. Siemens-koncernen.

Arkæologen Anders Otte Stensager beretter om de danske kvinder i dette helvede af vold, sygdom og sult. Hans bog følger så vidt muligt de 44 kvinder og børn, fortæller om baggrunden for deres deportation, om overlevelse og dagligdag i lejren og om hjemtransporten i 1945.

LÆS OGSÅ14-årig skriver rystende dagbog fra kz-lejr

Modige kvinder
Det er modige modstandskvinder som den fynske kommunist Astrid Blumensaadt, husholdningsbestyreren og Dansk Samling-medlemmet Johanne Hansen fra Als eller Sunneva Sandø, der blev født på Færøerne og kom til at arbejde for la Resistance i Frankrig.

Og det var dansk-jødiske kvinder med små børn, som blev sendt videre til Theresienstadt. Langt de fleste af kvinderne overlevede Ravensbrück, reddet af Røde Kors-pakker og De Hvide Busser.

LÆS OGSÅ Nazister og fanger byttede plads efter krigen

Undervejs sætter bogen også ansigt på kz-lægerne, de kvindelige lejrvagter og deres mandlige SS-overordnede. Afslutningsvis gennemgår Stensager retsforfølgelsen af lejrpersonalet, hvor tre af danskerne vidnede.

’Kvinderne i Ravensbrück’ er velillustreret og bygger på arkiver i flere lande, på international forskning og ikke mindst på lange uddrag af kvindernes vidnesbyrd om Ravensbrück, hvoraf en del er udgivet.

Lidt for inspireret af andre
Det er fint, at bogen lader de deporterede komme til orde – man skal være ualmindelig hårdhudet for ikke at blive grebet af deres beretninger.

Men bogen er alt for ufokuseret med gentagelser og talrige svinkeærinder. Kz-lejren Lichtenberg var en forgænger for Ravensbrück og er som sådan væsentlig at omtale, men hvorfor vi skal kende fangeantallet i Lichtenberg-fængslet anno 1829, forsvinder i tyske tåger.

Et andet eksempel på digressionerne er omtalen af kz-bordellerne. Her finder Stensager det vedkommende at forklare læseren, at kvinderne på bordellet i Auschwitz blev »sat til at plukke urter og nældeplanter«. I en bog om danske kvinder i Ravensbrück, hvoraf ingen heldigvis blev tvunget ud i prostitution, er det irrelevant.

LÆS OGSÅRoman om modstandskampen skæmmes af fejl og klicheer

En anden og alvorlig anke er, at bogen i sekvenser læner sig mere op ad Bernhard Strebels værk om Ravensbrück, end et videnskabeligt arbejde – eller en studenteropgave – ville kunne tillade sig.

Det ændrer de mange notehenvisninger ikke ved, og henvisninger mangler der i øvrigt til Holocaust-eksperten Torben Jørgensens bog ’Stiftelsen’, som Stensager i sit afsnit om mordene på handikappede tyskere (eutanasien) næsten ordret gengiver. Det er uheldigt og bør anstændigvis rettes.

FACEBOOKBliv ven med Politiken