Forleden fik jeg seks korridorer ind ad brevsprækkens smalle åbning.

Det lykkedes kun, fordi korridorerne var poetiske. ’Poetic CorriDors’ er et helt konkret eksperiment med at lade danske og syriske lyriske stemmer nå hinanden gennem ordenes trykte korridor, der her går fra Damaskus til København og tilbage igen – mere aktuelt og vigtigt end nogensinde før med tanke på Assad-styrets modbydelige fremfærd over for enhver idé om frihed og frie ord i Syrien lige nu.

De seks små hæfter, jeg modtog, er alle enten skrevet på dansk eller oversat til dansk – så spørgsmålet er, om bevægelsen også går den modsatte vej, sådan at de danske ord oversættes til arabisk i den anden ende?

Formentlig, for det fremgår, at ideen er at lade alle seks skribenter læse op og turnere i Syrien, hvis forholdene på et tidspunkt tillader det. På forlagetkorridor.blogspot.com kan man læse videre om, hvad der er på færde og på spil, for det viser sig, at foretagendet tidligere har lanceret andre korridorer og vil finde på andre igen fremover.

Gennem korridoren
Men netop denne dansk-syriske korridor, hvordan er den skruet sammen? Demokratisk fordelt har vi tre danske og tre syriske forfattere, henholdsvis Kristina Stoltz, Caroline Albertine Minor og Josefine Klougart samt Dima Wannous, Hanadi Zarka og Golari Haji – og dermed fem kvinder og én mand.

Genrerne spænder umiddelbart vidt, fra poesi til langdigt over mikroroman, novelle og prosalyrik – dvs. grænserne er i realiteten labile og slørede, måske uvigtige. Det er et slående, fælles træk, at vi har at gøre med kammerspil med mænd og kvinder i kuldsejlede, skrøbelige eller sære forhold. Forholdet optræder som korridor og kærligheden som en gyde eller en blindgyde eller en stikvej – eller som et fængsel.

LÆS OGSÅ Kunstnere skriver Nørrebro sammen

Stilen er gennemgående knap, telegrafisk, ordene skal gennem korridoren, f.eks. som hos Stoltz: »Kvinden kan se at manden ikke forstår. Forstår hvad hun siger til ham«. Eller hos Klougart: »Du er ikke dig selv./ Du kan ikke være på vej til stranden, du er/ slet ikke her. Sådan siger han«; eller À la Minor: »Hver dag går han på arbejde. Han arbejder for at tjene penge, men ikke kun. Er det smukt?«.

Ærgerlige fejl
Den danske trio nyder godt af at kunne være stram og skarp på modersmålet. Der har de tre oversatte syrere et handikap, som jeg synes, træder stærkest frem hos Golan Haji, hvor små ærgerlige fejl også har sneget sig ind i korridoren, f.eks. som her: »Og en lap med dit navn,/ For ikke at blive væk, hvis du gå ud«, hvor ’r’-et i ’går’ er forsvundet.

Jeg mistænker også, at Zarka muligvis er betydeligt bedre på arabisk. På dansk lyder linjerne kluntede og tunge, f.eks. som her: »De var gode børn/ og i sandhed ærede de dig meget«. Foto:  bogens omslag.

Bedst går det uden tvivl for Dima Wannous i ’Her og der’, en meget stærk og hård lille tekst om Halim, der sad tre måneder i fængsel, og Suleima, der kom hjem og opdagede, at politiet havde taget Halim.

Wannous har den samme ’nouveau roman’-agtige stil som de tre danskere, f.eks.: »Et stort værelse med højt til loftet. Triste, blege vægge, fulde af bogstaver. En smal seng udgør rummets eneste møbel«. Der er ikke meget Proust over foretagendet, men det fungerer i Wannous tilfælde ualmindeligt godt.

Heterotopi
Dette er knap en anmeldelse, snarere en omtale. Af seks interessante ordkorridorer, men forlaget har bestemt også at kalde sig for det ’heterotopiske bibliotek’. Hvad betyder det nu?

Udtrykket stammer fra franske Michel Foucault, fra et foredrag, han holdt for arkitekter i 1967, og angiver en type rum, som hverken er en utopi eller en dystopi, altså hverken et idealt eller et rædsomt rum.

’Heterotopien’ ligger midt i det sociale, urbane og politiske rum, f.eks. som et bibliotek, et fængsel, et bordel (det er nogle af Foucaults eksempler), og har et antal diskrete tærskler og indebærer et antal diskret problematiserende evner over for det øvrige samfundsrum, som det på samme tid er nedsunket i og svagt afskåret fra.

Det ’heterotopiske’ bibliotek er med andre ord en velvalgt betegnelse for Forlaget Korridors projekt. Måtte korridorerne nå frem og forplante sig i Syrien – ikke hvis, men når det hæslige Assad-styre er gået til grunde.