I den danske bogverden har man to spådomme, som konstant er ved at blive til virkelighed. Altså, lige om lidt. I hvert fald snart. Den ene er e-bogens gennembrud. Den anden er afslutningen på krimibølgen. Ingen af delene er foreløbig i nærheden af at blive realiseret.

Kast eksempelvis et kort blik på listen her på siden. Nej, det ligner ikke ligefrem en krimibølge, der er ved at ebbe ud, og alene forårets navne som Lars Kepler, Jussi Adler-Olsen, Camilla Läckberg og Elsebeth Egholm skal nok sørge for, at genren bliver synlig på bestsellerlisterne.

Men hvis man hører til den gruppe af læsere, der får knopper af bøger om deprimerede politifolk og opsprættede lig, er der masser af alternativer. Et af de længe ventede romanudspil kommer fra Christian Jungersen, som ikke har udgivet en roman siden ’Undtagelsen’ i 2004.

’Du forsvinder’ er historien om et par, hvor manden begynder at opføre sig sært. En svulst har gradvis ændret hans personlighed, og katastrofen rammer kærligheden.

Kærligheden
Kærligheden er i det hele taget et vigtigt brændstof hos flere af de aktuelle forfattere. Jens Christian Grøndahl har skrevet romanen ’Før vi siger farvel’. En historie om livslang kærlighed over for korte affærer. I øvrigt en beskrivelse, der heller ikke er helt forkert om Simon Fruelunds lille roman ’Pan Americana’, som lige er på trapperne. Katrine Grünfeld fortæller en ægteskabshistorie i ’Et hjem i Mørke’, hvor et par rykker til et arvet hus i Mørke, langt fra den hippe hovedstad.

I Ida Jessens ’Ramt af ingenting’, som forfatteren kalder en glemmebog, handler det om et afsluttet kærlighedsforhold. Midt i sit kaos oplever den kvindelige hovedperson til sin overraskelse en lettelse.

Kærligheden og familien ligger også som temaer hos Christina Hesselholdt og Katrine Marie Guldager. Hesselholdt afslutter med ’Selskabet gør op’ sin trilogi om Camilla og hendes kreds, og Guldager har med ’Lille hjerte’ skrevet andet bind af romanserien, der begyndte med ’Ulven’.

Kim Leine fortsætter i sit kendte romanspor, hvor historierne ofte tager udgangspunkt i virkeligheden. I sin fjerde roman ’Profeterne i Evighedsfjorden’ er det en historisk roman om en religiøs vækkelse i Grønland i 1790. Winni Østergaards tredje roman om kvinden Helvig, ’Til deres dages ende’, foregår i slutningen af 1800-tallet.

Ramasjang
Fra Anne-Marie Vedsø Olesen bliver der bagt op til en god gang ramasjang i ’Glasborgen’, der foregår i Operaen i København. Forlaget lover en historie om den glitrende og sanselige kunstnerverden med både vanvid og vold. Ramasjang er der også fra Mikkel Birkegaard, som har skrevet ’Fra drømmenes bog’, der er en eventyrroman skrevet som hyldest til Jules Verne og Sherlock Holmes. Den foregår i København i 1846 i enevældens sidste år.

En række yngre forfattere er også bogaktuelle. Det gælder Josefine Klougart, hvis tredje roman hedder ’Én af os sover’. Romanen ’Sort’ er Kamilla Hega Holst anden, og Christel Wiinblads ’Ingen åbner’ er anden bog i trilogien, der begyndte med ’Prolog’. Fra Henriette F. Møller kommer ’Danskerheld’ om en familie, der får krigen tæt ind på livet.

Hos Sissel Bergfjord er det ikke krig, men dog destruktivitet i romanen ’Sortedam’, hvor en højgravid kvinde går og rydder op efter sin alkoholiserede mor. Potentielle mødre er der også nok af i Kristina Nya Glaffeys ’Padder og krybdyr’ om lesbiske, og hvordan takler man lige det, for hvem skal f.eks. være gravid?

Nye navne
Foråret byder også på nye navne. Første roman fra Nanna Goul er ’Privat skov’, og Maise Njor romandebuterer med ’Der var engang en mand’, som sætter den moderne mand i scene »med kærlighed og humor«. Kasper Thormod debuterer med ’Rom falder’ om en yngre kunstners dannelsesrejse. Stine Pilgaards første udgivelse er romanen ’Mor siger’.

Stine Askovs debutroman, ’Bid’, handler om en ung kvinde med forfatterambitioner – og en depression. Olga Ravn debuterer med digtsamlingen ’Jeg æder mig selv som lyng’, og fra Mia Degner kommer debutsamlingen ’En lodret drøm’. Rasmus Halling Nielsen får udgivet ’Tvillingerne’.

Nye digte er der også fra Mette Moestrup (’Dø, løgn, dø’), Peter Laugesen (’Yak og yeti’), Amalie Smith (’I civil’), Pia Tafdrup (’Salamandersol’), Klaus Høeck (’Live’), Knud Kramshøj (’Levedage’) og Peter Poulsen (’Bestyrelsesmøde i evigheden’).

Novellesamlinger er der fra Pia Juul (’Af sted, til stede’) og Anna Grue ’De andre’.

Stærke udlændinge
Den udenlandske skønlitteratur er stærkt repræsenteret i foråret. Fra Norge får Karl Ove Knausgård udgivet ’Min kamp 5’, Hanne Ørstavik er aktuel med ’Hyænerne’, og Linn Ullmann kommer med ’Det dyrebare’ om en familie, der bliver offer for sine egne hemmeligheder.

Britiske Alan Hollinghurst er aktuel med ’Den lange afsked’, og amerikanske Nicole Krauss får udgivet ’Det store hus’, som har været nomineret til flere prestigefyldte priser. Sigrid Combüchen vandt den store svenske Augustpris for sin historiske roman ’Spild’ om undertrykkelse og frigørelse.

I bogen ’Ragnarok – gudernes endeligt’ nyfortolker den britiske forfatter A.S. Byatt den berømte myte, og Umberto Eco får udgivet ’Kirkegården i Prag’. David Mitchells kritikerroste roman ’Skyatlas’ fra 2004 kommer endelig på dansk, og James Ellroy afslutter sin Underworld USA-trilogi med ’Den røde gudinde’. Finske Sofi Oksanens anden roman, ’Baby Jane’, er også klar på dansk. Det samme er irske Sebastian Barrys ’Dage med Lilly’.

To prisbelønnede amerikanere er også aktuelle på dansk. Jennifer Egan fik Pulitzerprisen for ’Tæskeholdet banker på’, og det samme gjorde Paul Harding for ’De små ting’. Han debuterede med romanen, der bl.a. handler om en drømmer, som manisk søgte skønheden og overlod sin familie til alt andet end lige det.

Australske Anna Funder, der slog igennem med nonfiktionbogen ’Stasi-land’ om DDR, romandebuterer med ’Alt hvad jeg er’. Fra den svenske filminstruktør Lukas Moodysson kommer romanen ’Døden & Co.’. Prisvindende Téa Obreht debuterede med romanen ’Tigerens kone’, der foregår i et Balkanland, der har været i krig, og som er proppet med hemmeligheder.

Ikkeskønlitterære bøger
De ikkeskønlitterære bøger synes også at bære på stærke historier. I hvert fald er der potentielt sprængstof i 65-årige Susanne Krages selvbiografiske ’Natsværmer’, som både fortæller om at være escortpige i luksusklassen, nattegæst hos Simon Spies og hustru i et stormfyldt ægteskab med forfatteren Henrik Stangerup.

Selvbiografisk er også Merete Pryds Helles ’Kære Mai’, som består af de mail, forfatteren sendte til en god veninde gennem de otte år, hun boede med sin familie i Italien. Den svenske forfatter Leif G.W. Persson, som mest er kendt for sine krimier, kommer med den selvbiografiske bog ’Gustavs knægt’.

I ’Zwettel’ fortæller Christian Zwettel om at være i udkanten af tyske Rote Armee Fraktion og senere om at komme til Danmark og blive en del af den ekstreme venstrefløj – og bankrøver. I den biografiske genre, men lidt mindre dramatisk, kommer Dan Hammers bog ’Ståle’ om den norske fodboldtræner Ståle Solbakken. Carsten Hansen fortæller historien ’Lars Elstrup – stadig i live’ om den tidligere fodboldstjernes søgen efter en mening med livet.

Utøya-beretning
I de ikkeskønlitterære bøger gør mange journalister sig gældende. Helle Maj fortæller i ’Den sorte enke’ om drabet på en dansker i Afrika. Lars Halskov og Jacob Svendsen fortæller i ’Et land i krig’, hvordan Danmark blev krigsførende, og fra den amerikanske journalist Katherine Boo kommer hendes prisbelønnede bog, som på amerikansk hedder ’Behind the Beautiful Forevers’ og er et blik ind i Mumbais familier af håbløst fattige.

’Ikke mere at miste’ er nobelprisvinderen Leymah Gbowees personlige historie, hvor hun fortæller om, hvordan Liberia var et rigt land, da hun selv var 17 og drømte om at læse til læge, og da hun var 18, var landet i borgerkrig og enhver drøm lige så knust som landet selv.

I bogen ’Aage, Ejner og Elna’ fortæller Søren Ryge Petersen en historie fra dengang, verden så helt anderledes ud. Sammen med fotografen Marlene S. Antonius fortæller han om tre søskende, som blev født på en gård i 1920’erne, og her bor de stadig.

Terror er det evige bogemne. I år vil journalisten Peter L. Bergens bog om ’Jagten på Osama’ dog nok blive knap så læst som den norske Utøya-beretning fra Siri Marie Sønstelie og Erik H. Sønstelie med titlen ’Jeg lever, far’.