sællert. Jo Nesbø afslørede forleden over for Daily Express, at serien om den norske kaospilot og snushane Harry Hole måske ikke slutter med romanerne 'Genfærd' og 'Politi', som mange (både læsere og forlæggere) havde frygtet.
Foto: Lars Krabbe (arkiv)

sællert. Jo Nesbø afslørede forleden over for Daily Express, at serien om den norske kaospilot og snushane Harry Hole måske ikke slutter med romanerne 'Genfærd' og 'Politi', som mange (både læsere og forlæggere) havde frygtet.

Bøger

Danske litteraturfolk misunder norsk indkøbsordning

Norske forfattere er overalt lige nu. Måske på grund af fordelagtige indkøb af den norske stat.

Bøger

For en uge siden satte nordmændene en slags verdensrekord. Det lykkedes dem at tage en national selfie helt uden at bruge mobilkamera.

200-året for den første forfatning blev fejret 17. maj med endnu flere nationaldragter, flag, is og pølser end ellers, og det siger jo ikke så lidt. Når nordmændene så intenst betragtede sig selv som nation og folk, skulle de imidlertid ikke havde foreviget sig selv i bunad og andet festtøj, men derimod som en nation i guldbukser.

Det er jo forunderligt, hvilke muligheder nordmændene har for tiden, hvor de svømmer i penge. Se bare her forleden, da partiet SV foreslog, at landets biblioteker skal have tilført en milliard ekstra over de kommende fem år.

Partiets kulturordrører, Bård Vegar Solhjell, fremsatte forslaget på litteraturfestivalen i Lillehammer midt i ugen, og han vil bære forslaget videre ind i Stortinget. Selv om en rapport har vist, at de norske biblioteker er blevet nedprioriteret de seneste år, må man sige, at de på nogle områder synes at være begunstiget.

Harry Hole lever!

Tag eksempelvis Norges indkøbsordning, som betyder, at staten på forhånd køber de første 1.000 eksemplarer af (stort set) hver eneste bog, der udkommer. Danske forlæggere og forfattere får et sært drømmende blik, når de omtaler den norske ordning, for hvor ville det bare være meget nemmere at være i bogbranchen, hvis man havde den slags vilkår.

I øjeblikket kan man da også se norske forfattere dukke op overalt. Jo Nesbø afslørede forleden over for Daily Express, at serien om den norske kaospilot og snushane Harry Hole måske ikke slutter med romanerne ’Genfærd’ og ’Politi’, som mange (både læsere og forlæggere) havde frygtet.

Forfatteren har en plan for, hvad der i øvrigt kunne ske for Harry Hole, men den historie har han ikke helt på plads. Forfatteren, som lige nu er aktuel med den fritstående roman ’Sønner’, fortæller desuden, at Hole-universet er så dystert, at han må tage fri fra det i perioder.

Nesbø har aldrig været helt klar i mælet, når han skulle udtale sig om Hole-seriens længde, men han siger til Daily Express, at hvis det skulle ske, at ’Politi’ bliver den sidste bog i serien, har han det også fint med den afrunding.

Kendte forfattere roser Knausgård

Nesbø har solgt millioner af bøger verden over. På krimiscenen er han et verdensnavn. Men når det gælder omtale og beundring, kommer han ikke i nærheden af landsmanden Karl Ove Knausgård, som i ugens løb igen-igen var omdrejningspunkt for en alenlang artikel i The New York Times.

Denne gang dog ikke som følge af en ny, rosende anmeldelse af romanserien ’Min kamp’, men derimod fordi kendte forfattere fra den engelsksprogede del af verden fortæller, at de sluger nordmandens bøger.

Pulitzer-vinderen Jeffrey Eugenides mener, at Knausgård med sit romanprojekt har gjort noget, ingen har præsteret tidligere. Jonathan Lethem siger, at han bare ikke kan holde op med at læse romanerne.

»Nogle gange dukker der bare en forfatter op, hvor man stiller sig i kø for at få den næste bog«, sagde Lethem til The New York Times.

Norsk litteratur rider på en bølge, men hvad er hemmeligheden bag den utrolige succes? Det spørgsmål forsøgte tre norske forfattere, Jan Kjærstad, Hanne Ørstavik og Erlend Loe, at indkredse ved et arrangement på Politiken mandag.

For Hanne Ørstavik var der ingen tvivl om, at den favorable indkøbsordning har bidraget til at sikre bredden i norsk litteratur. Forlæggere er altid lidt tøvende, når det gælder ny og anderledes litteratur, men på grund af indkøbsordningen tør de også udgive de mindre sikre bøger. Indkøbsordningen er en win-win-situation, mente Ørstavik.

Kjærstad: Mere generøst syn på litteratur

Efter Jan Kjærstads mening er det nye i norsk litteratur, at forfatterne har skruet ambitionsniveauet op, og de seneste år er litteratursynet også blevet lidt mere generøst, end dengang han selv udgav sin Jonas Wergeland-trilogi, der begyndte med ’Forføreren’. Dengang følte han selv, at Norge stadig var et land, hvor litteraturpolitiet mente, at der kun var én måde at skrive litteratur på. Og her passede Kjærstads romaner ikke ind.

Sådan er det ikke længere, mente Erlend Loe, men han er jo også 16 år yngre end Kjærstad på 61. Efter Loes mening er der i dag højt til loftet i norsk litteratur.

»Ja, vi er blevet voksne«, mente Kjærstad, men han havde svært ved at se, at det skulle gælde på alle områder i Norge.

»Norge befinder sig i en økonomisk guldalder, men hvordan kan vi samtidig skabe en kulturel guldalder. Jeg tror ikke, det bliver et pænt billede, der bliver tegnet af os om 500 år«, sagde Kjærstad.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den tanke kunne Erlend Loe sagtens følge.

»Der er meget dobbeltmoral i Norge«, mente han og forklarede, at Norge på den ene side ser sig selv som et miljøfyrtårn. På den anden side kan det ikke gå hurtigt nok med at få olien pumpet op af Nordsøen.

»Nutiden må være et eldorado for forfatterne«, mente Loe, for når man er verdens måske rigeste land, hvilke problemer får man så, når man faktisk slet ikke behøvede at have nogen problemer?

Kendisser får klap på skulderen

En af ugens danske nyheder var, at Peter Øvig Knudsen har fået Kunstfondens treårige arbejdsstipendium. Den nyhed blev ikke overset i medierne.

LÆS MERE

Til gengæld glemte de fleste at nævne, at samme ære faktisk overgik en række andre forfattere, nemlig Asta Olivia Nordenhof, Dennis Gade Kofod, Jokum Rohde, Kaspar Colling Nielsen, Mikkel Thykier og Ole Dalgaard (også kendt som Oscar K.) – plus oversætterparret Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. De har stået for oversættelsen af helt centrale værker fra tysk.

I den forløbne uge blev flere af de danske bogfolk også skrevet ind i rækken af kendisser, der er omtalt i Kraks Blå Bog. Kaspar Colling Nielsen fik ugens andet klap på skulderen, i øvrigt i selskab med årets vinder af De Gyldne Laurbær, Anne-Cathrine Riebnitzsky.

Sidste uges suk

Blandt de øvrige nyoptagne var også direktør på JP/Politikens Forlag Lene Juul, kreativ direktør i People’sPress Jakob Kvist, Bogmarkedets chefredaktør, Bjarke Larsen, grafikeren Harvey Macaulay fra Imperiet og ikke at forglemme 73-årige Per Kofod, som er blevet lukket ind i de blå stuer, netop som han har overladt sit livsværk til Lindhardt og Ringhof.

PS: I sidste uges Bogfolk udstedte jeg et suk over, at Henrik Nordbrandt i sin nye bog ’100 digte’ havde foretaget rettelser i gamle digte. Og at det tilsyneladende havde betydet, at han havde slettet sidste linje i et af mine yndlingsdigte, ’Aftensol’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS MERE

Digteren fortæller (heldigvis), at der er tale om en fejl. Selv om han selv og andre har læst korrektur på bogen flere gange, er linjen simpelthen faldet ud. Det er bestemt ikke i dette digt, han har foretaget rettelser, forsikrer han.

Nordbrandt forstår ikke, hvordan det har kunnet ske, men til sit eget forsvar siger han, at han kan sine digte nærmest udenad og derfor har svært ved at læse korrektur på dem. Digteren ærgrer sig, og vi andre kan ånde lettet op. Aftensolen skinner stadig.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce