Hvad ville der være sket, hvis slaget ved Hastings i 1066 var faldet ud til fordel for den regerende kong Harald, og Vilhelm fra Normandiet aldrig havde optjent tilnavnet Erobreren?

Den skotske historiker og satiriker Thomas Carlyle havde sin egen mening om den sag i 1858, hvor han om det engelske folk udtalte: »Hvad havde det været uden normannerne? En forslugen race af jyder og anglere, uegnet til store tankeforbindelser; humpende omkring i tykmavet sindsro, uden drømme om heroisk slid og tavshed og udholdenhed – det, der fører til universets højder og de gyldne bjergtoppe, hvor morgenrødens ånder bor ...«.

Det er sandsynligt, at de folk, som beboede De Britiske Øer i 1066 ville være ganske uenige med Carlyle i, at de blev specielt højnet af hertug Vilhelms ankomst til landet. Tværtimod blev de først plyndret grundigt, siden hårdt beskattet, og det vedblev de med at være til den normanniske herskers død i 1087. Men tiden læger som bekendt en del sår, og det hele så åbenbart bedre ud 800 år efter.

Kæmpelangt broderet billedtæppe
Den for jyder fornærmende bemærkning fra Thomas Carlyle finder man i Mogens Ruds eminent og meget oplysningsmættede bog om Bayeuxtapetet.

Det er den femte udgave af værket, som adskiller sig fra sine forgængere ved at gengive tapetet i klar, helt ny digital reproduktion på grundlag af fotografier, udlånt af Center Guillaume le Conquérant i Bayeux, hvor tapetet, som faktisk ikke er et tapet, men et kæmpelangt broderet billedtæppe, er udstillet.

kamptummel.  Teksten i tapetet siger: »Her faldt både englændere og franskmænd samtidig i slaget ...«. Illustration fra bogen.

Efter bogens fotos at dømme holder det sig forbløffende i betragtning af sin alder. Det formodes lavet kun få år efter, at begivenhederne fandt sted, sandsynligvis syet af flittige og meget kompetente kvindehænder i England, nærmere betegnet i Canterbury.

Forlægget er meget detaljerede tegninger på stoffet, som man syede ovenpå. Tegneren, som man formoder var en mand, har haft et indgående kendskab til våben, klædedragt, daglig skik og brug samt til alt, hvad der ledte op til slaget ved Hastings. Som vel at mærke ikke fandt sted i Hastings, men 10 km derfra på Senlac Hill.

En tegneserie
I det hele taget skal man holde tungen lige i munden, hvis man skal holde styr på de meget komplicerede intriger, der beskrives i kapitlerne om forhistorien og de involverede slægter, der er godt og grundigt viklet ind i hinanden.

Her optræder både anglere, normannere, danere og deres blandinger, samt alt for mange, der hedder Harald. Eller Harold. Ligesom Vilhelm jo hed William eller Guillaume, og sådan er det hele vejen igennem. Foto:  bogens omslag.

Centrum for det hele er dog meget enkelt: magt og her især magt over England. Mogens Rud har godt styr på historien bag tapetet og på selve værket. Billedtæppet er som en tegneserie, fuldt af interessante detaljer i borten over og under hovedhandlingen, som glider ud i ét med midterstykket, når det bliver rigtig dramatisk.

Enestående værk
Teksten er ikke i tegneseriebobler, men på simpelt latin, som man kan øve sit skolelatin på, hvis man har et sådant. Men teksten er nu oversat.

’Bayeux-tapetet’ må være rigtig nyttig at have med, hvis man er så heldig at stå foran selve tapetet. Så forstår man alt, eller næsten alt, hvad der sker.

Bogen er også interessant for dem, som vil vide noget om tiden. Mange detaljer kan overføres til vore breddegrader, hvor skibe – vikingeskibe! – og klædedragter sandsynligvis har mindet meget om det, man ser i dette næsten 1.000 år gamle, enestående værk.

At det har overlevet tidens tand og alle de dramaer, som har udspillet sig omkring det, er i sig selv en god historie. Den finder man også i bogen.