Balladen om det fordømte hav’ fra 1967 er Hugo Pratts første fortælling om Corto Maltese. Sømanden som romantisk helt og fri agent på samtlige verdenshave og kontinenter i tiden omkring Første Verdenskrig.

Sidst ’Balladen om det fordømte hav’ kom på dansk, var det i en farvelagt version af den sort-hvide original (dansk 1977), men med denne 2. udgave er Pratts mesterværk atter tilbage i den sort-hvide inkarnation og tak for det! Jeg synes da, farve var flot nok, men sort-hvid brugt på denne måde og på dette tidspunkt enestående.

Pratts brug af tuschsort på hvid baggrund uden en eneste gråtone udgør et fantastisk skyggespil, jeg slet, slet ikke kan se mig mæt på. Her findes alle farver, gråzoner og mellemtoner skjult i spillet mellem sort og hvid.

Verdensmand
Fortællingen udspiller sig omkring udbruddet af Første Verdenskrig, men typisk for Pratt langt væk fra ’hovedscenen’ i Europas mudrede skyttegrave.

Hugo Pratt er verdensmanden i tegneserielitteraturen. Som en moderne Joseph Conrad eller Jack London altid på farten for at få et glimt af en eksotisk verden, inden den bliver opslugt af det moderne og den store homogenisering.

Midt ude i Stillehavet har en lille tysk flådeenhed til opgave at genere englænderne og deres japanske allierede så meget som muligt. Tyskerne har satset på den mystiske pirat og hersker over øen Escondida, Munken, som kan skaffe kul og arbejdskraft og kan byde ind med sin egen lille hær.

LÆS OGSÅFilosofisk tegneserie gaber over alt for stort stof

Corto Maltese og den skrupgale Rasputin er to af Munkens underofficerer. Da Rasputin tager de to velhavende unge mennesker Pandora og Cain Groovesnore som gidsler for at få løsepenge, udfolder sig et indviklet spil, hvor de to unge kun kan gætte på, hvem der i virkeligheden er loyal over for hvem. Og hvem der er deres fjender og venner.

Bag kampen mellem krigsførende magter og indbyrdes kiv og strid blandt havets stratenrøvere lurer også den indfødte befolknings drøm om at skabe sin egen verden i Polynesien uden hvide mænd.

Smukt
Sammenlignet med senere fortællinger om Corto Maltese ligger ’Balladen om det fordømte hav’ i langt højere grad direkte i forlængelse af tidligere tegneserietraditioner.

Den er langt mere action-mættet, og Pratts inspiration fra den sort-hvide stregs ældre mester Milton Caniff er endnu særdeles distinkt i figurer og ansigter. Men Pratts sort-hvide dumdristighed er allerede på egen hånd helt ude på de vildeste vover.

Nogle illustrationer er tæt på at være abstrakte piktogrammer, og alligevel er man ikke et sekund i tvivl om, hvad de forestiller.

Målt på god gammeldags spænding er den første Corto Maltese-fortælling også den stærkeste. Senere bliver serien mere original og sær. Nemlig da den bevæger Corto Maltese i retning af det drømmende og det esoteriske og lader sig flyde dybere ind i et poetisk grænseland mellem drøm og virkelighed.

LÆS OGSÅTegneserie generobrer koranen fra mørkemændene

Det var endnu ikke nødvendigt i 1967, hvor der er mere end nok af særdeles håndfaste og konkrete udfordringer til sømanden, der endnu er mere fribytter end fritænker.

Som tilfældet er med hele denne flotte Corto Maltese-serie fra Faraos Cigarer, er der tale om en udgivelse forsynet med historisk baggrund, kildemateriale, skitser og ikke mindst et udvalg af relevante Pratt-akvareller. Smukt!

’Corto Maltese’ er og bliver min drøm om en tegneserie – ført ud i livet i sort og hvid.