Annonce
Annonce
Annonce
Bøger 16. maj. 2012 KL. 09.53

Forfatteren Carlos Fuentes er død 83 år

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En af Latinamerikas mest berømte forfattere og en skarp kritiker af regeringerne i Mexico og USA, er død.

Carlos Fuentes er forfatter til mere end 20 romaner og en række novellesamlinger.

Blandt hans mest kendte romaner er 'Artemio Cruz' død', 'Terra Nostra' og 'Den Gamle Gringo'.

Den sidste af bøgerne var den første mexicanske bestseller i USA og blev i 1989 gjort til en spillefilm med Jane Fonda og Gregory Peck i hovedrollerne.

Han var optaget af Latinamerikas historie, den spanske kolonisering og udbytning, og han bevarede livet igennem et kritisk syn på de sociale og politiske forhold i Mexico, USA og Latinamerika generelt.

Han var flere gange spået Nobels litteraturpris. Han blev sammen med colombianeren Gabriel Garcia Marquez, hans mexicanske landsmand Octavio Paz og peruaneren Mario Vargas Llosa regnet som en af de største forfattere i Latinamerika.

ritzau