Verdens næststørste bogmesse i den mexicanske by Guadalajara udviklede sig til en fejring af det, der ligner et nyt boom i latinamerikansk litteratur med øget salg på begge sider af Atlanterhavet.
Stigningen i salgstal ligger på mellem 10 og hele 55 procent af bogsalget i verdensdelen. Og en ny generation af forfattere er klar til at indtage verden med litteratur, som bryder med fortidens klicheer. Øget interesse for gammel kolonimagt »Latinamerika er midt i et økonomisk boom, og det kan aflæses i salget af bøger. Men det, som især påvirker markedet, er, at befolkningerne får bedre uddannelser nu. Samtidig er det lykkedes os at slå igennem i Europa igen. Europæerne trænger til noget nyt midt i deres krise«, siger Carlos Ramírez, direktør for det store mexicanske forlag Prisa Ediciones til den spanske avis, El País. En stigning, som spejler sig i en tilsvarende øget interesse for latinamerikansk litteratur i den gamle kolonimagt Spanien. Her har branchefolk lagt mærke til, at læserne i den kriseramte nation søger efter noget nyt at udforske, måske for at undslippe den hjemlige depression. LÆS OGSÅSpansk kultur rammes nådesløst af økonomisk krise





