Informations Forlag har udgivet tre, ikke tidligere oversatte tekster af Nietzsche på dansk med en god efterskrift.

Den første tekst hedder ’Homer og den klassiske filologi’ og er tiltrædelsesforelæsningen til hans professorat. Den handler om den opdagelse, at Homers identitet var usikker, og søger at afbøde dette ved i stedet at spørge efter hans personlighed, således at filologien kan integreres i det filosofiske univers.

Livet er et kunstværk
Den anden tekst hedder ’Fem fortaler til fem uskrevne bøger’ og blev overrakt Wagners hustru på hendes fødselsdag i 1872.

Her kan man bl.a. læse om Nietzsches foragt for demokrati, socialisme og en folkelig oplysningskultur samt hans kølighed over for staten til fordel for en kulturelt suveræn elite.

Hans billede af mennesket er Hobbes berygtede naturtilstand, hvor alle er i krig mod alle, og som ikke overvindes gennem pligt og generøsitet, men gennem kunstnerisk og intellektuel skabelse.

Den sidste tekst, ’Filosofien i grækernes tragiske tidsalder’, er ufærdig og blev ikke udgivet i forfatterens levetid. Den er fra 1873, da Nietzsche var 29 år.

LÆS OGSÅ Nietzsches antikrist provokerer som Triers

Året før havde han udgivet afhandlingen ’Tragediens fødsel ud af musikkens ånd’, der satte en stopper for den lysende akademiske karriere, som han havde indledt som professor i klassisk filologi i Basel, i 1869, 24 år gammel, og allerede inden han havde færdiggjort sine studier.

Afhandlingen affærdiger Sokrates som eksponent for en destruktiv, kritisk rationalisme, der mangler sansen for mytens kraft, for det dionysiske.

I ’Filosofien i grækernes tragiske tidsalder’ lader Nietzsche det dionysiskes mørke sider få filosofisk stemme, nemlig gennem de førsokratiske filosoffer, der som Heraklit har fokus på denne verden, på foranderlighed, tilblivelse, sansning og endelighed.

Heraklit bliver eksponent for den realistiske livsindsigt, at historien og kulturen er produkter af viljen til magt gennem sit fokus på krig og kappestrid, og for metafysikkritikken gennem sin metafor om det guddommelige barn, der bygger og river sandslotte ned. Livet er et kunstværk uden anden mening end skønhed for dem, der har mod til at se det i øjnene.

Filosofi i livets tjeneste?
Skurken er for Nietzsche Parmenides, der bekender sig til en sandere og uforgængelig virkelighed bag erfaringen, og dem, der bekender sig til et samfund bygget på retfærdighed og et liv levet ud fra det godes værdi.

De har kun rang af forløbere for kristendommens forræderi mod den aristokratiske storhed og den sociale livskamps udviklingspotentialer.

Hvis vi ikke bare er interesserede i Nietzsches forfatterskab, hvad kan vi så bruge denne udgivelse til?

Vi kan mindes om, at Nietzsches kyniske, men vel mest af alt menneskeligt umodne afsky for demokratiet, for lige rettigheder til alle og fundamental respekt for enhver, og hans tilbedelse af eliten og kappestridens kulturskabende kraft desværre er blevet gængs politisk ideologi og legitim meningsballast i dag.

LÆS OGSÅKomiker som von Trier i Nietzsche-film

Men samtidig foregriber Nietzsche filosofiens nye vilkår. Den må alliere sig med den diskursive fornufts inderside, med kroppen, med fantasien, med intuitionen og med kunsten.

Indflydelsesrige filosoffer som Gilles Deleuze læste Nietzsche som repræsentant for en filosofi i livets tjeneste, en frihedens filosof, der fremhævede tænkning som skabende leg med begreber, der åbenlyst beholder deres metaforiske basis. Berømt er rhizomet, rodnettet, som billede på relationernes kraft.

Men netop i dette lys bliver filosofi kun kritisk-praktisk og dermed politisk på et grundlag hinsides Nietzsche, nemlig hvis den forpligter sig på, hvad Epikur skrev: Den filosofi, der ikke lindrer nogen lidelse, er falsk.

FACEBOOKBliv ven med Politiken