Der er bjergtinder i Østrig. Både udenfor og indenfor i de tre festspilhuse, som fylder en hel gade i Salzburg, hvor de celebre årlige Salzburger Festspiele foregår.
Selvfølgelig er der populære, rivedyre operahits som ’Don Giovanni’ at gå efter. Men på operascenen løber en nulevende tysk komponist med en overraskende stor del af opmærksomheden. Wolfgang Rihm er for tysk musikliv, hvad Per Nørgård er for det danske, og Rihms nyskrevne opera ’Dionysos’ blev for undertegnede en stor operaoplevelse ved den 90. udgave af de festspil, som under Herbert von Karajans ledelse i æraen efter Anden Verdenskrig fik en grandiositet, de har bevaret den dag i dag. Med et publikum af lidt yngre, ikke vanvittigt velhavende mennesker var det dejligt atypisk at sidde i Salzburgs Haus für Mozart, som den mindste af de tre operascener hedder, og høre Rihms musik til hans poetiske opera om Nietzsche.
