Hvis man vil være sikker på at møde en god håndfuld bekendte og venner i løbet af ferien, skal man bare tage bussen, bilen eller en flyver (det tager 45 minutter) til Berlin.

Nået så langt vil man kunne lave sin egen hemmelige undersøgelse, hvor de pågældende befinder sig på en skala, der går fra avantgardisme til konformitet.

En god rejsefører
De (fortabt) konforme (ofte et generationsspørgsmål) shopper som altid i området omkring KaDeWe på Tauentzienstrasse, de (konformt) progressive leder efter punkere og bz-kollektiver tyve år for sent i Kreuzberg, mens de (konformt) avantgardistiske går på kunstgallerier i Mitte, hvis de ikke drikker kaffe eller spiser elendig tyrkisk mad i Prenzlauer Berg.

Der er nemlig kun ét sted, der tæller lige nu, og det er selvfølgelig .... Neukölln!

I hvert fald lige indtil denne bydel (det er godt på vej) også er blevet digitaliseret og moderniseret efter alle kunstens og kapitalismens regler, og det derfor gælder om at få flyttet sit luksuslegeme til et andet ’uspoleret’ berlinerkvarter.

Ovennævnte er naturligvis noget pjat, for sagen er jo, at der, skjult for den almindelige besøgende, gemmer sig alskens skjulte ruter, som uden smålig hensyntagen til masseturismens letfattelige etiketteringer fører den rejsende igennem virkelige og forhenværende land- og byskaber af den mest forskellige slags.

LÆS OGSÅStorværk giver et imponerende overblik over Anden Verdenskrig

Men den slags kan kun lade sig gøre, hvis man har de rigtige rejseførere ved hånden, og en god håndfuld af dem finder man i serien Vide Verdens guidebog om Berlin.

Man kan f.eks. tage med Kasper Green Krejberg på besøg i Berlins middelalderlige bydel, der, selv om den starter ved det futuristiske Fehrnsehturm, fører en gennem fortidens gamle Altstadt.

Vil man et spadestik dybere, kan man med Anders Troelsen besøge det Berlin, som med mindesmærker og museer forsøger at huske sin egen fortid, der som bekendt er så dramatisk, at ingen andre europæiske hovedstæder har oplevet noget tilsvarende.

Stort scoop
Og sådan kan man blive ved. Hvor traditionelle guidebøger som dem, man lige når at købe i lufthavnens boghandel inden check-in, er fulde af informationer om gængse turistmål, udmærker denne berlinerguide sig ved modet til at gå tematisk og intellektuelt til værks.

Det sker i form af vidende og velskrevne introduktioner til Berlins mange attraktioner. Ud over de allerede nævnte afsnit kan man læse frydefuldt om russernes, nazisternes, tyrkernes, fodboldelskernes, spionernes, kommunisternes, madens, kejsernes og dekadencens Berlin.

Og det fine er, at der efter hvert afsnit er et bykort med en aftegnet rute, så man kan supplere de læste ord med skridt. Også i Berlin gælder det, at man gør bedst i at gå sig klog.

Jeg har ikke nævnt bogens scoop endnu. Det er for mig Robin Engelhardts tekst om hans eget barndomshjem i Am Kupfergraben nummer seks i byens centrum.

LÆS OGSÅNazibøger vælter ud fra forlagene

Engelhardt, der blev født i 1967 i det tidligere DDR, skriver nøgternt om den måde, hans familie blev udsat for det kommunistiske regimes forfølgelse. Jeg har lyst til at skanne den tekst og rundsende den.

Ikke fordi historien egentlig er ny, men fordi levnedsbeskrivelsen, der så effektivt åbner døren til resten af berlinerhistorierne i denne fremragende bog, så konkret og klart viser, hvorfor man skal være lykkelig for at være født og opvokset i en frihed som den danske. Også det perspektiv er relevant for den, der går på opdagelse i fortidens Berlin.

Det er en indlysende rigtig, men alt for sjældent realiseret idé, folkene på Aarhus Universitetsforlag har fået med Vide Verden-serien.

Athen, Barcelona, Berlin, London, New York, Paris, Skt. Petersborg har indtil videre fået hver sin bog – men ideen er så god, at man kun kan opfordre de kære forlæggere til at begunstige læserne med guides til Beijing, Bangkok, Tokyo, Buenos Aires m.fl. Det være hermed gjort.