Her kommer så endelig på dansk det afsluttende bind af sydcalifornieren James Ellroys trilogi ’Underworld USA’.

Spundet over USA’s nyere historie, fra mordet på præsident Kennedy i 1963 via Cubakrise og Vietnamkrig frem til starten på Watergateskandalen i 1972 og FBI-direktøren J. Edgar Hoovers død samme år.

Labyrintisk
Første bind var ’American Tabloid’ (1995), så fulgte ’Et amerikansk dødstrip’ seks år senere og her er så sidste bind fra 2009, som på dansk har fået den spektakulære titel ’Den røde gudinde’.

Hvor den amerikanske titel ’Blood’s A Rover’, et citat af den engelske digter A.E. Housman, tematisk for bogen accentuerer, at blodet er en vandringsmand, der altid løber videre, selv i en verden af ler.

Blodet og dets mange bånd er der nok af i denne murstensroman om tre mandlige hovedpersoner, der krydser hinandens veje i almindelighed og to kvinders i særdeleshed.

Nemlig den unge, naive og dog kyniske stikirenddreng og smådetektiv Don Crutchfield, narkomanen, leje- og fadermorderen Wayne Tedrow samt den ambitiøse, men også ambivalente akademiker og FBI-mand Dwight Holly, som er blevet den mere og mere gakkede og paranoide Edgar Hoovers højrehånd i konspirationer og kontraktmord.

LÆS OGSÅDansk udgivelse af Nietzsches forbillede er en sand gave

På medlemmer af politiske grupper, der ligger til venstre for Det Gamle Testamente. Ind i denne entropiske og labyrintiske intrige spinder de fascinerende og farlige kvinder, Joan Rosen Klein og Karen Sifakis, deres eget undergravende netværk.

Et socialistisk pokerspil, som signalerer, at den venstrefløj, senator McCarthy og co. forsøgte at knuse små 20 år før, lever i bedste velgående i tidens eskalerende protestbevægelser, fra studenteroprørets diffuse revolte til de sorte amerikaneres opskydende revolutionære celler med det spegede mord på Martin Luther King som inspiration og indignation.

Storpralende forfatter
Med i korstoget mod den røde fare har FBI den autistiske og menneskesky milliardær Howard Hughes som sponsor og støtte. Men alliancen hedder også mafia, narkokarteller og nynazisme, et skident ideologisk forræderi på linje med socialisme i seng med sovjetkommunisme.

Under dette panoramiske plot har vi James Ellroys redundante private traumer: opgør med en skvattet og foragtet far, den evige længsel og jagt efter en myrdet mor, hvis morder aldrig blev fundet.

Blot at kalde ’Den røde gudinde’ noir er at sælge hvidtøl som porter. Roman (og trilogi) er nemlig også en grandios, historisk gobelin om et årti, som ændrede USA.

Samtidig er Ellroy her i sidste bind blevet mere mild og moden. Hans mange udråb med ’fuck’ som mekanisk bandeord og blowjob som erotisk mellemmad er sporadisk afløst af passager med sensible følelser, senromantisk kærlighed, tegnet med en sjælden sjælelig nænsomhed.

Ellroy, der ellers foretrækker den syrlige Dashiell Hammett frem for den svale Raymond Chandler, skriver sin kærlighedshistorie helt i stil med sidstnævnte. Ellers er stil og sprog hans vanlige cut up-montagestil, staccato-sætninger på få ord, hidsigt stilskifte med pludselig død og primitiv slang, med fakta og fiktion.

LÆS OGSÅFremragende romanforfatter forsvarer åndens eksistens

Den amerikanske forfatter Joyce Carol Oates har med store armbevægelser kaldt Ellroy »den amerikanske Dostojevskij«. Det vil sikkert falde nogle læsere for brystet, at den store Fjodor bliver sammenlignet med en moderne krimiforfatter.

Men begge beskriver jo menneskeliv fra sjælens og samfundets kældre, hvis idealisme, håb og tro, knuses til ond desillusion og dyb desperation, styret af tågede omstændigheder og tragisk samspil.

James Ellroy har selvfølgelig for længst storpralende udnævnt sig selv til USA’s største forfatter netop nu. Med ’Den røde gudinde’ er du næsten overbevist.