Det er ganske vist.

I bunden af en 15 kilo tung arkivkasse har en lokalhistoriker fra Fyn fundet et hidtil ukendt eventyr af H.C. Andersen med titlen ’Tællelyset’.

Det skete i begyndelsen af oktober på Landsarkivet for Fyn i Odense, hvorefter det gulnede hæfte er blevet nøje undersøgt af en af de førende danske H.C. Andersen-eksperter, Ejnar Stig Askgaard fra Odense Bys Museer. Han er stærkt begejstret:

»Det er et sensationelt fund. Dels fordi det må henregnes til at være Andersens første eventyr, og dels fordi det vidner om, at han har beskæftiget sig med eventyrgenren som ung, før han havde et forfatterskab at byde på«, siger forskeren.

»Og jeg er ikke i tvivl om, at det er Andersen, der har skrevet det«.

DOKUMENTATION Læs H.C. Andersens første eventyr: Tællelyset

To af landets andre førende H.C. Andersen-kendere, forskningsbibliotekar Bruno Svindborg fra Det Kgl. Bibliotek og professor, dr.phil. Johan de Mylius fra H.C. Andersen Centret på SDU, der i går blev præsenteret for eventyret, bekræfter ligeledes, at teksten med stor sandsynlighed er forfattet af den verdensberømte danske forfatter.

»Det er bestemt litteraturhistorisk interessant«, siger Bruno Svindborg.

Lejlighedsdigte skrevet af H.C. Andersen dukker op fra tid til anden - det er mindre usædvanligt.

Men sidste gang man gjorde et væsentligt fund i arkiverne af en hidtil ukendt tekst af H.C. Andersen, var i midten af 1920’erne, da litteraten Hans Brix fandt forfatterens erindringsværk ’Levnedsbog’ i Det Kgl. Bibliotek.

Kun overgået af Bibelen
Litterært set er ’Tællelyset’, som er titlen på eventyret, ikke på niveau med de mere modne og formfuldendte eventyr, som vi kender dem fra H.C. Andersens hånd, understreger eksperterne.

Der er tale om en ungdomstekst, som de anslår til at være fra hans skoletid. Sprogtonen minder om de stile, som skoleeleven Andersen skrev i sin tid på latinskolen i Slagelse og Helsingør fra 1822 til 1826.

Alligevel er der tale om et væsentligt dokument, vurderer Ejnar Stig Askgaard efter de to måneders nærstudier.

»Det er som en rus at få lov at arbejde med hans første forsøg på eventyrgenren. Det var en meget, meget, meget stor oplevelse at læse det første gang«.

Især kaster de omtrent 190 år gamle papirark lys på den vigtige relation, som drengen H.C. Andersen havde med kvinden, han skænkede eventyret til, præsteenken madam Bunkeflod.

Hun boede på en stiftelse for agtværdige jomfruer og enker over for forfatterens beskedne barndomshjem. Det er en kvinde, som man ved, at H.C. Andersen besøgte, læste højt for og lånte bøger af som barn.

LÆS OGSÅUdenlandsk privatsamler scorer sjælden H.C. Andersen-samling for 620.000 kr.

»Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen« står der på dokumentets første side. Askgaard siger:

»Det er et fantastisk lille dokument i historien om H.C. Andersen. Eventyret har været en gave. Det er et taknemmelighedsbevis til en kvinde, hvis hjem havde overordentlig stor betydning for ham«.

H.C. Andersen debuterede i 1829 og blev af sin egen samtid anerkendt som en vigtig forfatter i 1800-tallets europæiske litteratur.

Sine eventyr begyndte han først for alvor at udgive fra midten af 1830’erne, og det er i dag dem, der primært betinger hans vedholdende berømmelse, især i lande som Kina og Japan.

Han er oversat til omkring 125 sprog og er dermed kun overgået af Bibelen.

Den fynske forbindelse
’Tællelyset’, der er skrevet med sirlig blækskrift, er ikke H.C. Andersens eget originalmanuskript. Det er en såkaldt afskrift.

Efter det blev modtaget som gave af madam Bunkeflod, forærede et medlem af familien på et tidspunkt afskriften til et medlem af en anden præstefamilie i Odense ved navn Plum. Det kan, mener Stig Ejnar Askgaard, tydes ud af eventyrets anden dedikation.

Held.  Lokalhistorikeren, Esben Brage, gjorde det dyrebare fund ved et tilfælde.
Foruden den allerede kendte forbindelse mellem H.C. Andersen, familien Bunkeflod og familien Plum bliver eventyrets ægthed bekræftet af sprogbrugen og tematikken, mener Askgaard: Dels er det højstemte sprog typisk for den umodne forfatteraspirant, dels er ’Tællelyset’ et såkaldt tingseventyr, hvor døde genstande optræder som levende væsner med menneskelige egenskaber, hvilket netop er H.C. Andersens særkende.

Det handler, kort fortalt, om det fattige og tilsmudsede tællelys, lavet af fårefedt, der længes efter at lyse. Det er ganske fortabt, indtil det antændes og anerkendes af et fyrtøj.

I en menneskealder har det lille eventyrhæfte befundet sig i Rigsarkivet i bunden af en arkivkasse med påskriften: ’Plum, slægten’. Det var en lokalhistoriker fra Middelfart på Fyn, Esben Brage, med interesse i den fynske slægt, der gjorde fundet ved et tilfælde.

I et chartek faldt han over hæftet, og ved synet af H.C. Andersens navn på forsiden valgte den 71-årige fynbo at alarmere arkivaren.

»Hov, sagde jeg. For jeg blev klar over, at dette var noget ud over det sædvanlige«, fortæller Esben Brage.