Sprogprofessor tvivler på nyfundet H.C. Andersen-eventyrs ægthed

Ægte? Sprogprofessor Jørn Lund mener, at det er gået for hurtigt med at gøre eventyret til en sensation.
Ægte? Sprogprofessor Jørn Lund mener, at det er gået for hurtigt med at gøre eventyret til en sensation.
Lyt til artiklen

Siden det i sidste uge kom frem, at der er dukket en afskrift af et hidtil ukendt eventyr af Hans Christian Andersen op i Rigsarkivet – måske endda hans allerførste – har begejstringen også været blandet med skepsis: Er eventyret ’Tællelyset’ en ægte Andersen eller det pure fup? En af dem, der lufter sin skepsis, er sprogprofessor Jørn Lund. Han mener, at man har haft lidt for travlt med at udbasunere ’Tællelyset’ som et scoop, førend dokumentet er blevet undersøgt grundigere. »Det er gået for hurtigt med at gøre det til en sensation, der er gået verden rundt. Jeg synes, man skal lokalbedøve sensationen og se, hvad der viser sig, når man har været hele problemstillingen igennem«. Derfor foreslår han, at man samler en række kompetente personer – eksperter, der kan se, hvor gammel en håndskrift er, nogen, der har forstand på analyser af blæk, andre, der har en litterær eller sproglig tilgang til Andersen – til et seminar for at få dateret ’Tællelyset’.

LÆS OGSÅ Litterært scoop: Lokalhistoriker finder ukendt eventyr af H. C. Andersen

»Jeg håber virkelig, det er en Andersen-ting, og han har det jo også med at overraske os alle sammen. Jeg vil så nødig være lyseslukker – eller tællelyseslukker – men indtil videre synes jeg ikke, det er helt sandsynligt, at det er ham, der har skrevet eventyret«.

Han undrer sig blandt over, at Andersen allerede i 1822-26, hvor eventyret ifølge HCA-forskere skulle være fra, beskæftigede sig med de ingredienser, som siden blev så fremherskende i hans fortællinger: et evnerigt væsen, der holdes nede af en ond verden og til slut bryder frem i lyset.

»Skal man tro, at han sådan der i sin skoletid beherskede de teknikker, han først udfolder i midten af 1830’erne?«, spørger Jørn Lund, der også har hæftet sig ved brugen af f.eks. ordet ’for[m]fuldendt’, som ellers ikke var ret udbredt i begyndelsen af 1800-tallet.

Andre ukendte eventyr
En anden kritiker er lektor Henrik Lassen fra Syddansk Universitet, som mener, at det i begyndelsen af 1820’erne ville have været for besværligt at tænde et lys med et fyrtøj, som det forekommer i ’Tællelyset’ – man ville have brugt den ild, der i forvejen var tændt i hjemmet.

Desuden undrer han sig over, at ’Tællelyset’ først ser dagens lys nu, al den stund H.C. Andersen selv »ville have jublet ud over hustagene: ’Dette er mit første eventyr’«, som Henrik Lassen siger. Men der findes faktisk adskillige H.C. Andersen-eventyr, som er aldeles ukendte for offentligheden, fortæller en af landets førende H.C. Andersen-forskere, Ejnar Stig Askgaard fra Odense Bys Museer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her