Det indtil i torsdags ukendte HC Andersen-eventyr, Tællelyset, skal nu filmatiseres.
Det fortæller Kulturen på TV 2 News.
Manden bag filmene om tempelridderen Arn, Peter Flinth, skal instruere filmen, der bliver en kort animationsfilm på mindre end 10 minutter. Og skal fortælles i en enkel stil, samtidig med at stemningen fra eventyret bevares.
»I virkeligheden er det fortællingen om den grimme ælling om igen. Den er bare kogt ned. Det er det, jeg er faldet for«, fortæller Peter Flinth til Kulturen på TV 2 News.
LÆS OGSÅ Litterært scoop: Lokalhistoriker finder ukendt eventyr af H. C. Andersen
Peter Flinth regner med at begynde optagelser til foråret, så filmen kan være færdig senest i slutningen af 2013. Det gælder nemlig om at smede mens jernet stadig er varmt - mens der stadig er flamme i tællelyset.
»Det handler om at få den ud til hele verden, så jeg håber, at være færdig hurtigst muligt«, siger Peter Flinth.
Eventyret er gået verden rundt
På Odense Bys Museer, glæder museumschefTorben Grøngaard Jeppesen, sig over den kommende filmatisering af Tællelyset. Museet er involveret i filmen sammen med produktionsselskabet JJ Film.
»Det store ved det her er ikke eventryet i sig selv, men at det er gået verden rundt. Det er fantastisk. Jeg ved ikke, hvor meget det er værd, men det betyder helt sikkert noget«, fortæller Torben Grøngaard Jeppesen til Kulturen på News.
LÆS MERE Hele verden vil læse om H.C. Andersens nyfundne eventyr
Det samme håber Peter Flinth vil ske med animationsfilmen om Tællelyset. Det korte format kombineret med animationer gør den nemlig nem at oversætte og vise alle steder.
»Den kan blive en succes på mobiletelefoner, den kan vises i lufthavner, men selvfølgelig er den oplagt til nettet. Den passer ind overalt«, siger Peter Flinth til Kulturen på News.
LÆS EVENTYRET
Om filmen også finder vej til tv, vides endnu ikke, men Peter Flinth har både DR og TV 2 i tankerne.
fortsæt med at læse


























