I tidernes morgen herskede den mægtige Gilgamesh i landet mellem de to floder.
Hans bedrifter er bevaret i kileskrift på 12 lertavler. De er omkring 3.000 år gamle og regnes for verdenslitteraturens første storværk. Gilgamesh var opfarende, rethaverisk, stridbar og rastløs. Lige en mand efter Bent Hallers hoved. Andre skriver fantasy ad libitum. Bent Haller bliver på jorden. Han har i flere år og omgange genfortalt de græske myter, og sidste år kom turen så til de gamle egyptere med ’Thots bog’.







