Først forelsker han sig uforklarligt.

Og når forelskelsen igen er forsvundet, så gifter han sig endnu mere uforklarligt. Den jødiske storborger og kunstelsker Charles Swann har meget svært ved at få følelser og konsekvenser til at passe sammen kronologisk i forholdet til sin elskerinde og senere hustru Odette.

Konsekvenserne kommer, når følelserne ikke længere er der, og følelserne kan finde på at komme igen, når deres genstand er forsvundet. Sådan kan både han, Swann, og ’man’ – vi alle sammen – bruge en pæn del af livet på at forsøge at spore den tabte tid.

Fortællerens forvandling til forfatter
Else Henneberg Pedersens fortrinlige danske oversættelse af Marcel Prousts ’På sporet af den tabte tid’ er nu nået til anden bog, som er den sjoveste og mest tilgængelige af alle romanværkets bøger.

Den er kommet til at hedde ’I skyggen af unge piger i blomst’, og første del af denne bog er koncentreret ’Omkring madame Swann’, som titlen lyder.

Hun er nu forvandlet til borgerfrue, den kære kokotte, og forvandlet er for resten alle de figurer fra madame Verdurins salon, som vi mødte i første bind, ’Swanns verden’.

Den plumpe doktor Cottard med de dårlige vittigheder er f.eks. blevet en stor og respekteret professor, men hans klovnerolle sørger Proust nu for at udfylde med diplomaten monsieur de Norpois, der siger banaliteter med storpolitisk tyngde, men faktisk også kaster fortælleren i armene på forfatteren Bergotte. Derved begynder fortællerens forvandling til forfatter, og det skal vi nok være glade for.

Flere oversættere
Nogle af de mest charmerende scener med tjenestepigen Francoise findes også her, og fortælleren oplever sin første forelskelse – i Swanns og Odettes datter, Gilberte. Tiden tabes videre.

Det er med Proust-oversættelser som med Wagner-opførelser: De er dramaer i sig selv. Værkernes monstrøsitet kræver om ikke døde og sårede, så noget, der ligner.

Lars von Trier opgav at sætte ’Ringen’ op i Bayreuth, skønt guder og jætter skal vide, at han havde arbejdet på sagen; og Else Henneberg Pedersen har nu opgivet at komme ene kvinde gennem hele ’På sporet af den tabte tid’, hvad der ellers var stillet i udsigt, da første bind udkom i 2002.

Det betyder dog ikke, at en samlet nyoversættelse er droppet, men at den er omdefineret: Der bliver flere oversættere – og der bliver flere bind. Det betyder selvsagt ikke, at teksten bliver længere. Men den bliver mere opdelt.

Mens det oprindelig var tanken, at Henneberg Pedersen skulle oversætte værket i sin totalitet og i otte bind, bliver der nu tale om tretten bind fordelt på fem-seks forskellige oversættere. En løsning med mindelser om den gamle danske oversættelse fra årene 1932-38, der blev besørget med svingende kvalitet af fem forskellige.

Smukt og enkelt
Imidlertid er der fortrøstning i den kendsgerning, at formanden for det overordentlig aktive Det Danske Proust-selskab, Neal Ashley Conrad, har påtaget sig at være koordinerende redaktør på de tretten bind, og at professor John Pedersen ligeledes har accepteret en redaktørrolle.

Den nyligt udkomne engelske oversættelse kom til verden ved et tilsvarende redaktionelt arrangement, og på forunderlig vis (cherchez la femme ...) er hovedredaktøren på ’In Search of Lost Time’, Cambridge-professoren Christopher Prendergast, nu bosat i København.

Han skriver i det nyeste og særdeles velredigerede nummer af Bulletin for det danske Proust-selskab en indsigtsfuld artikel om ’Selvet som kunstværk’, hvor en af vejene til »litteraturens illusoriske magi« er Prousts brug af maleren Elstir som prisme både for malerkunsten og for brugen af også sproglige billeder, metaforer, i det hele taget.

Det er i sidste del af ’I skyggen af unge piger i blomst’, at Elstir har sine store passager, men denne bog udkommer altså nu i to bind, hvoraf kun det første, ’Omkring madame Swann’, er parat og klar til julesalget sammen med de to bind, som værkets første del er splittet op i.

Altså: Der er nu taget hul på en relanceret dansk nyoversættelse af ’På sporet af den tabte tid’, den bliver i tretten bind, og de tre første er på gaden i et smukt og enkelt udstyr.

Erotisk forvandling
Først i fjerde bind kommer vi til at møde ovennævnte kunstmaler, mens vi som sagt her i det nyoversatte bind 3 først og fremmest får historien om den forvandlede verdensmand Charles Swann, der efter sit giftermål med glædespigen Odette er begyndt at gå vældig meget op i hendes sociale karriere og at bevæge sig i kredse, han aldrig tidligere ville have værdiget et visit.

Ægteparret Swann omgås f.eks. med d’inélégants fonctionnaires, hvad jeg måske ville have oversat til noget i retning af ’kedelige embedsmænd’, men som Henneberg gengiver med ’simple tjenestemænd’ – under alle omstændigheder er Swann ikke længere sig selv.

Folk forvandler sig og ikke har samme personlighed fra den ene livsfase til den næste. Fortællerens egen erotiske forvandling kommer først for alvor, da han møder de unge piger i blomst – altså i næste bind, som er annonceret til at udkomme på dansk til foråret 2007 ved Peter Borum.

Gennembrud i Danmark?
Titlen, ’À l’ombre des jeunes filles en fleurs’, som i den gamle oversættelse var noget så plus-poetisk som ’I et rosenflor af purunge piger’, er forvandlet til ’I skyggen af unge piger i blomst’. Det er nok en noget mere korrekt oversættelse, Else Henneberg Pedersen er landet på, for hverken roser eller pur er der spor af hos Marcel Proust, og det med skyggen er jo nok ret væsentligt. Men helt skør var den gamle oversættelse nu alligevel ikke, for det lille s i fleurs skubber nemlig betydningen ganske meget – faktisk sådan cirka fra, at pigerne er ’i blomst’ til, at de optræder ’i skikkelse af blomster’.

Der træffes valg i enhver oversættelse, og når det gælder Proust, er valgene svære. Men den ny oversættelse af hele første bog, ’Vejen til Swann’, og af halvdelen af anden bog, ’Omkring madame Swann’ (Henneberg vælger ’madame’ med lille, og hun fravælger ’fru’), er indiskutabelt god og loyal og sober, en glimrende tilgang til Proust for den læsende dansker.

Marcel Proust fik Goncourt-prisen for ’I skyggen af unge piger i blomst’ og brød igennem til det helt store publikum. Måske noget lignende kunne ske i Danmark.