»Vandet er rødt af rust. af altings indbyrdes afhængighed. et eller andet er gået i stå her. åbner vinduet, lytter til det grå i morgenen« – sådan lyder det meget karakteristisk et sted i poesidebuterende Liv Sejrsbo Lidegaards (f. 1986) ’Fælleden’, der ganske vist er strengt komponeret i tre afdelinger (’Tæt på’, ’Lad det gå’, ’Det er sent’) a to nummererede dele, men som slentrer mildt, frejdigt, urimet, men også etisk anfægtet af sted mellem byzoner og naturrum, og som tydeligvis abonnerer på amerikanske Juliana Spahrs betoning af de talløse måder, hvorpå vi alle hænger sammen med hinanden, med byen og med naturen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Laver du scener – det sværger jeg! – så går jeg til andre kvinder«
-
»Hvis man ikke er født og opvokset i Danmark, men egentlig ikke føler sig hjemme, så synes jeg egentlig ikke, man behøver at bo her«
-
Hov, der løb Trump og hans kumpaner vist lige med 65 milliarder tønder olie
-
Valget sender allerede rystelser gennem resten af Europa
-
Noa Redington: Søren Gade har lige leveret den skarpeste og mest latrinære politiske analyse i årtier
-
Det er pissegrimt og en hån mod den smukke station
1
2
3
4
5
6
Reportage
Debatindlæg af Hester Callaghan
