0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mette Dreyer
Foto: Mette Dreyer

Kan litteraturen redde klimaet?

Klimabevidsthed er tilbage i dansk litteratur, ligesom den såkaldte økokritik er blevet en populær gren inden for litteraturvidenskaben. Men hvad kan digte og romaner gøre over for tørke i Sudan og smeltende is på Arktis?

Litteratur, som ikke beskæftiger sig med klimakrisen, er spild af tid. Det bastante udsagn kommer fra Lars Skinnebachs digtsamling ’Øvelser og rituelle tekster’ fra 2010.

Digtsamlingen udkom i første omgang i en række unikaudgaver, som man skulle underskrive en kontrakt og forpligte sig til ikke at spise kød i 5 dage for at få fingre i.

Skinnebachs aktivistiske, direkte klimapolitiske strategi er måske stadig en sjælden blomst i samtidslitteraturen. Men det er klimabevidsthed som sådan absolut ikke. Det er især de danske digtere, som i de senere år har skævet bekymret til de stigende temperaturer og verdenshave. Senest udgav Rasmus Nikolajsen ’Tilbage til unaturen’, og før ham har Theis Ørntoft, Victor Boy Lindholm, Liv Sejrbo Lidegaard, Andreas Vermehren Holm og mange andre på forskellig vis kredset om emnet.

Og nu ser det ud til, at også en miljøbevidst