»Vandet er rødt af rust. af altings indbyrdes afhængighed. et eller andet er gået i stå her. åbner vinduet, lytter til det grå i morgenen« – sådan lyder det meget karakteristisk et sted i poesidebuterende Liv Sejrsbo Lidegaards (f. 1986) ’Fælleden’, der ganske vist er strengt komponeret i tre afdelinger (’Tæt på’, ’Lad det gå’, ’Det er sent’) a to nummererede dele, men som slentrer mildt, frejdigt, urimet, men også etisk anfægtet af sted mellem byzoner og naturrum, og som tydeligvis abonnerer på amerikanske Juliana Spahrs betoning af de talløse måder, hvorpå vi alle hænger sammen med hinanden, med byen og med naturen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hypet britisk komedie kommer endelig til Danmark
-
Han burde være den perfekte kandidat. Men de sorte er skeptiske og hans kommentar om jøder har heller ikke gjort noget godt
-
Stressen eksploderer på jobbet. En ny komponent spiller ind
-
Madanmelder: Det var pokkers!
-
Smukke stjerneskud, og så skal havemøblerne tilbage i skuret
-
Seebach, Ankerstjerne og Price har skabt en klassiker
1
2
3
4
5
6
Kronik af Alberte Clement Meldal OG
Pia Kirstine Harmsen
Jeg undertrykker min sorg og vrede, for jeg ved, at hvis min vrede gror, gror min datters mørke
Debatindlæg af Klara Halberg
