»Vandet er rødt af rust. af altings indbyrdes afhængighed. et eller andet er gået i stå her. åbner vinduet, lytter til det grå i morgenen« – sådan lyder det meget karakteristisk et sted i poesidebuterende Liv Sejrsbo Lidegaards (f. 1986) ’Fælleden’, der ganske vist er strengt komponeret i tre afdelinger (’Tæt på’, ’Lad det gå’, ’Det er sent’) a to nummererede dele, men som slentrer mildt, frejdigt, urimet, men også etisk anfægtet af sted mellem byzoner og naturrum, og som tydeligvis abonnerer på amerikanske Juliana Spahrs betoning af de talløse måder, hvorpå vi alle hænger sammen med hinanden, med byen og med naturen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Intet hjalp på Agnes Obels søvnproblemer. Så gik hun i gang med at prøve at forstå sit eget sind
-
Ruslands våde drøm kom til udtryk, da de afviste Europa
-
Hvorfor bruger Jyllandsposten et logo, der nærmest ligner nazistisk propaganda?
-
Professor om ny oversættelse af Fadervor: »Jeg synes, der er nogle uheldige formuleringer«
-
Det kan da ikke være rigtigt, at vi skal diskutere, om man selv er skaber, når chatten har lavet produktet
-
Nu er det dokumenteret: Ledelsen på Riget kædede fyring af overlæger sammen med eksperimentel kirurgi
1
2
3
4
5
6
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Ella Helene Simonsgaard
Debatindlæg af Joe Bilsborough
tema
