»Vandet er rødt af rust. af altings indbyrdes afhængighed. et eller andet er gået i stå her. åbner vinduet, lytter til det grå i morgenen« – sådan lyder det meget karakteristisk et sted i poesidebuterende Liv Sejrsbo Lidegaards (f. 1986) ’Fælleden’, der ganske vist er strengt komponeret i tre afdelinger (’Tæt på’, ’Lad det gå’, ’Det er sent’) a to nummererede dele, men som slentrer mildt, frejdigt, urimet, men også etisk anfægtet af sted mellem byzoner og naturrum, og som tydeligvis abonnerer på amerikanske Juliana Spahrs betoning af de talløse måder, hvorpå vi alle hænger sammen med hinanden, med byen og med naturen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Derfor er tre overlæger på Rigshospitalet nu fyret
-
Jo mere jeg følger Trumps lyst til at omdøbe geografiske områder, desto mindre komisk synes jeg, den er
-
Gyldendal: »Vi tjekker alt det, man kan tjekke«
-
Der er flere grunde til, at han ser presset ud
-
Næste gang jeg mangler en tallerken, går jeg nok i Ikea i stedet for genbrugsbutikken
-
Tre hjerter: Hvilke etiske overvejelser har Gyldendal gjort sig forud for udgivelsen?
1
2
3
4
5
6
Debatindlæg af Julie Bek
Kommentar
