Bogen ser brugt ud, som om den er fundet i en bogkasse, hvor den har stået et stykke tid.

Ikke at den er slidt med sider, der falder ud. ?Ørkendrømme? ligner bare ikke den helt nye bog, den faktisk er.

Det er der en forklaring på: den er trykt og håndindbundet i Indien. Med både ø og å og ingen trykfejl. En lille tæt historie om en meget fritsvævende dansk mand, der hedder Søren.

Om ham kan man på omslaget læse, at han har været i Indien flere gange. »Han er mere rejsende end turist. Han er interesseret i at tale med de folk han møder og er ligeglad med smukke panoramaer«, står der.

Der står også, at bogen er baseret på forfatterens rejser i Indien. En pressemeddelelse beretter bl.a., at Michael Svennevig er dukkemager og dukkefører, skriver kronikker, er primus motor i Romansk Filmklub og sidder i Dansk PEN?s bestyrelse.

Jalousi og vrede og en enkelt mord-ønskedrøm
Søren er også interesseret i film, men mest er han tilsyneladende interesseret i at finde sig selv og slippe væk på samme tid. Han driver rundt, opsøger et par venner, han har fået på tidligere rejser.

Han flytter ind hos deres familier, deler deres stillestående og beskedne hverdage. En af vennerne, Manu, indleder han et forsigtigt forhold til. Men Manu har en pigekæreste, han skal giftes med, så Søren ender med at opgive sit forehavende og fortrækker klogelig.

Jalousi og vrede og en enkelt mord-ønskedrøm på kæresten er de stærkeste følelser, forfatteren giver Søren lov til at have. Selve kærligheden til Manu beskrives tøvende og famlende, teenageagtigt kejtet og akavet blufærdigt.

Som om Søren nærmest ikke ved, hvad der sker. Han er ved siden af alt næsten hele tiden. Det kan være farligt med sådan en gennemsigtig tøvende hovedperson, men bogen lever i de stilfærdige hverdagsbeskrivelser.

En rejse med to kameler
Stille registrering af nærmest ingenting, nogle hunde, der gør, at drikke te, en gruppe børn, der en aften går til angreb på den rejsende, som ikke forstår hvorfor. Måske er der ikke noget ? derfor.

En rejse med to kameler og en guide ud i ørkenen er mere fortættet; den står stærkt i al sin stilfærdige nøgenhed. Søren prøver at finde en kerne.

»Han tænkte på det, han søgte. På det ukendte i ham selv. Når han kom derind, var der måske ikke noget.

Måske var det hele livets mysterium, at man søgte ind imod et punkt i sig selv, som var én selv, eller som var ingenting. Trådte han ind over den tærskel, ville han forsvinde«.

Trist i sit eget liv
Søren leger med tanken om at blive opslugt. Samtidig higer han efter at blive fundet. At nogen når helt ind i ham og »skubber gamle knirkende døre op«.

Da det sker, forstår man faktisk ikke hvordan og hvorfor. Omslagsteksten insisterer på, at Søren ikke er turist, men det er ikke sandt. Han er turist i sit eget liv, og hvis han finder noget, sker det ved et tilfælde.

Men det forhindrer ikke ?Ørkendrømme? i at være en skiftevis raffineret og lettere ubehjælpsomt fortalt historie. Som sit omslag.