Der blæser en strid storm over den lille by ved skrænten, så »folk blev inden døre«.

Strid tilegner sin nye, urimede billedbog til beslutsom hjælpsomhed og halsbrækkende vovemod.

Og ’Da Lille Madsens hus blæste væk’ er præcis så finurlig og underfundig, som det kan forventes.

I slægt med Fupz
Jakob Martin Strid er i slægt med dén Kim Fupz Aakeson, der udgav en stribe finurlige og underfundige billedbøger i 80’erne. Det gælder især i forholdet til autoriteter.

Bogen fortæller om Lille Madsens flyvetur med sit hus og sin hund.

De lander alle tre på toppen af ’Ben-brækker-bjerget’.

Gode råd er dyre.

Borgmester Bjoms
Men ikke for general Kaput, der resolut affyrer kanonen, så der kan etableres en tovbane til toppen af bjerget.

Folk står i kø for at sende varer til den bortblæste, og under ledelse af borgmester Bjoms – sikket navn! – udrustes om onsdagen en redningsekspedition bestående af byens fire »stærkeste og modigste mænd«.

Hvordan det hele spænder af, skal ikke røbes her, men Strid kerer sig ikke om naturlove og materialers holdbarhed. Det hele ender med en kæmpefest, inden blæsten tager til igen.

De klimaforandringer!

Som illustrator til sig selv har Strid en klar fordel.

Tegninger med kant
Og tekstens sødme smitter da også af på figurerne, der alle stråler af indbygget godhed.

Tegningerne har kant. De summer af energi og bevægelse.

Og der er mange detaljer. Det er ikke en helt ny tegner, der fortæller om husets himmelflugt, men han har flyttet sig i sit billedsprog, selv om han stadig tror på mirakler.