Da Lene Andersen gik i 8. og 9. klasse, mødte hun hver dag op uden skolebøger. Under armen havde hun i stedet en fyldt madkasse. Ikke andet. Når hun gik hjem, tog hun madkassen med. Tom.

Skolebøgerne parkerede hun demonstrativt i en bunke nede bag i klassen. Der var alligevel ingen grund til at slæbe dem med hjem. Lektier var et fremmedord. Blækregningen og de øvrige opgaver blev ordnet i frikvarteret før timen, hvor de skulle afleveres. Mentalt havde hun allerede forladt skolen.