Dobbeltanmeldelse: For den tysk-jødiske filosof Walter Benjamin var radioen det perfekte oplysningsmedium

Tegning Per Marquard Otzen
Tegning Per Marquard Otzen
Lyt til artiklen

Walter Benjamin, der begik selvmord i 1940, har været genstand for en stigende interesse siden sin død. Det gælder hans mange essays, hvoraf flere handler om samspillet mellem kultur og teknik, hans berømte barndomserindringer fra Berlin og hans ufuldendte værk om arkaderne i Paris. Men hans radioudsendelser har de færreste kendt til, og det var først, da ’Radio Benjamin’ udkom i 2014, at den store offentlighed lærte Benjamin at kende i rollen som æterbåren folkeoplyser.

Desværre findes ingen af de omkring firs radioudsendelser, han nåede at lave, længere, og der findes ikke optagelser af hans egen stemme, som folk, der lyttede til Radio Berlin og Radio Frankfurt i årene 1927-1933, kunne høre. Men han efterlod (en del af) sine radiotekster i en kuffert i sin lejlighed, da han flygtede fra Paris med Gestapo i hælene. Ved en fejltagelse blev de ikke brændt af Gestapo, som fejlarkiverede dem. Efter Hitler-tysklands nederlag havnede manuskripterne i Sovjet, hvorfra de i 1960 blev ført til DDR. Redaktørerne af Walter Benjamins ’Gesammelte Werke’ blev nægtet adgang til dem helt til 1983.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her