Allerede efter, at vor lille litterære døgnkiosk havde haft sin første konsultation for mere end en måned siden, fik vi post fra læge Claes Kjær, Humlebæk. Han sendte en pragtfuld historie, som har ligget og ventet på i dag.
Her er hvad Kjær skrev:
»Kære Klinikchef, i mange år har flere medicinske skoler i USA brugt skønlitteratur i undervisningen. Først til efteråret bliver det taget op i Danmark på Syddansk Universitet. Jeg har brugt følgende lille historie i min undervisning om narrativ medicin. Den handler om Franz Kafka, som i 1924 levede sammen med sin elskede Dora Diamant i Berlin. Det er hende, der har videregivet denne historie, som kan læses i Paul Austers ’Brooklyn dårskab’. Jeg gætter på, at Auster har læst historien i bogen ’Kafka’s Last Love. The Mystery Of Dora Diamant’«, her er historien:
Kære Claes, hjertelig tak for fortryllende Kafka-via-Auster-input, som taler smukt for sig selv om de alternative historier, bud på virkeligheden kan udrette. Jeg håber, du vil berige Klinikken med flere citater, og aflægger i øvrigt gerne dit universitet et kollegialt besøg til efteråret med fokus på kognition, narrativitet og litteratur.
Og så til Macrons by! Dertil vil Birgit Erup have Klinikkens brugere med ved hjælp af Raphaële Billetdoux’ roman ’Mine nætter er smukkere end dine dage’, som hun omtaler som sin ’franske lykkepille’:
»Det var forelskelse ved første side: En fortovscafé i Paris sidst på dagen. En stemning, som fik mig til at smile og læse afsnittet igen og igen. Et frydefuldt: Ja, ja, ja! Det er netop sådan, det er når dagen ebber ud og den blå skumring kryber ind over alt i »Dagens mest religiøse time«. Bogen er fra 1985, så jeg har haft mange år til jævnligt at vende tilbage til den. Ikke altid hele romanen, bare første afsnit. Især når jeg længes efter Paris, men ikke har mulighed for at rejse. Så rejser jeg med Billetdoux og finder min plads ved bordet på fortovscafeen og smelter ind i heden, støjen, den sitrende rastløshed, forventning uden mål. Var det alt? Men timen er stadig blå, og vi er kun på side et:
»Det eneste, der virkelig var svært lige nu, var at få øjnene væk fra denne store flænge af himmel, dyb og forgiftet, som fik himlen over Paris til at gløde som et fyrbækken. De mest dramatiske jordiske landskaber, de mest forbløffende dyr var afbildet der, modelleret i de døende engles purpur, hvoraf det nu kun var trompeternes guld, der lyste som strålebundter. I dette sidste levende lys var alle væsener, fugle, biler grebet af vanvid. Mørkets fremtrængen og det myldrende liv gav kun en illusion om vind, som ikke gjorde heden mindre trykkende. Børnene smed sig på maven og besluttede sig til at græde. Hundene vendte hovedet og løftede flaben for at se menneskene i øjnene. Dagen skulle være lang, men nu var den allerede gået. Det er i denne døgnets mest religiøse time, at man pludselig føler en veldefineret smerte over ikke at være elsket, og over, at det er forbudt at bryde ind i den tilværelse, der tilhører de personer af modsat køn, som går forbi og ikke kender én«
Erup nævner, at romanen kan fås i håndkøb eller lånes på biblioteket, og at den er garanteret fri for bivirkninger! God læselyst!
fortsæt med at læse
