Efter dødstrusler og flere års flugt fra Zimbabwes diktator, Robert Mugabe, kunne forfatteren Tendai Frank Tagarira i går formiddag sætte fødderne på sikker grund i Danmark.

Iført mønstret tunika, lette lærredsbukser og afrikanske smykker trådte Danmarks første friby-forfatter ud på landingsbanen i Århus’ lufthavn i kold blæst og silende dansk sommerregn – men til gengæld for første gang i årevis i fred for de politiske forfølgere, der har truet ham på livet, brudt ind i hans lejlighed og stjålet hans pas og manuskripter.

Sidste år skrev forfatteren til den internationale organisation, Icorn, der får byer i trygge egne af verden til at tilbyde sig som værter for forfulgte forfattere. Og 15. marts i år fik Tendai Frank Tagarira en mail, der fik ham til at græde – af lettelse og glæde.

Beskeden var fra en dansk kommune, Århus, der gerne ville tilbyde sig som den zimbabwiske forfatters friby og give tryghed til at skrive.

»Selv om en mand ikke græder i min kultur, så græd jeg. Det er hårdt at leve som forfulgt. Jeg har ikke fortrudt, at jeg har brugt min ytringsfrihed og kritiseret det politiske system i Zimbabwe. Sådan en som mig skal bruge sin stemme«.

Familien ved ingenting
»Men jeg har undervejs spurgt mig selv og Gud: Hvad er det dog for en situation, jeg er havnet i? Hvordan skal det ende?«, sagde en træt, men forventningsfuld forfatter i går efter landingen i Århus.

Her blev han modtaget af politi, presse, Århus Kommunes kulturrådmand, Marc Perera Christensen (K), og Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis. Gyldendal støtter i lighed med Kulturministeriet den afrikanske forfatters ophold i Århus med 300.000 kroner.

Med modtagelsen af Tagarira bliver Århus den første danske friby. Kulturminister Per Stig Møller (K) udpegede Århus og tre andre danske byer til at være fribyer i marts efter en politisk beslutning om, at Danmark skulle med i ordningen.

LÆS ARTIKELForfulgte forfattere får ly i Danmark

Ikke engang den 26-årige forfatters forældre og tre brødre i Zimbabwe vidste i går, at deres søn og bror havde forladt en usikker tilværelse i Namibia for at skrive et nyt kapitel af sit eget liv i Danmark. Tendai Frank Tagarira turde ikke sige noget til dem, før det hele var overstået.

»De har været vant til, at jeg hele tiden måtte skifte adresse, men de har været bekymrede. Nu skal jeg have fat i en telefon og ringe til dem på et privat nummer, så de kan få at vide, at jeg er i sikkerhed, og at jeg er kommet til Århus«, sagde Tendai Frank Tagarira efter ankomsten i går.

Elsker sit land
Han talte lavmælt, men han talte, og det er det vigtigste, understregede manden, hvis tilværelse har ændret sig på grund af det valg.

»Jeg elsker mit land, jeg er patriot, men der sker ting i Zimbabwe, der ikke burde ske, og jeg har valgt at bruge min stemme til at fortælle om det, fordi jeg kan. Jeg føler, jeg er nødt til det. Enten kan jeg tie stille og dø langsomt – eller også kan jeg råbe op og dø. Så foretrækker jeg det sidste«, forklarede Tendai Frank Tagarira, der særligt i en af sine seks bøger, ’Trying to Make Sense of It’, har skrevet, hvordan Mugabes regime ødelægger Zimbabwe og forkvakler og traumatiserer befolkningen.

Især den unge generation, der ellers skal »bære landets fremtid«, lider under styrets brutalitet og undertrykkelse, har han påpeget.

»Tænk på et barn, der bliver mishandlet. Ingen forventer af det barn, at det som voksen vil fungere normalt, medmindre man hjælper og rehabiliterer. Men hvordan rehabiliterer man en hel nation? Hvordan rejser man en hel generation fra skadevirkningerne af dens egne fædre og forfædre? Jeg kender ikke svaret. Men jeg gør opmærksom på problemet«.

Husk ytringsfriheden
Johannes Riis fra Forlaget Gyldendal, der også deltog i pressemødet, sagde, at fribyordningen kan flytte noget, ikke fordi én by alene hjælper én mand, men fordi flere byer gør det. Det har symbolværdi og kan måske kan være med til at presse diktaturer, der undertrykker ytringsfriheden.

»Vi er vant til at tage ytringsfriheden for givet i Danmark, men ordningen her minder os om, at så soleklart er det ikke alle vegne«, understregede Johannes Riis.

Han er ked af, at ordet ytringsfrihed efter diskussionen om Muhammedtegningerne i Jyllands-Posten har fået en undertone af noget fortærsket og overvurderet.

»Jeg har hørt ikke så få sige, at de efterhånden får det dårligt af at tage ordet ytringsfrihed i deres mund. Det er både kortsynet og farligt«, sagde Riis.

Den århusianske kulturrådmand Marc Perera Christensen, der har udvalgt Tendai Frank Tagarira blandt seks mulige forfattere, mener, at mandens sag kan flytte fokus fra den dominerende danske diskussion om ytringsfrihed:

»Diskussionen om ytringsfrihed handler om meget mere end en Muhammedtegning. Helt banalt handler det om, at en mand har ret til at sige og skrive, hvad han vil«, sagde Marc Perera Christensen, inden han kørte den rejsetrætte forfatter til frokost på Århus Rådhus – og derefter til den lejlighed, der skal være Tagariras hjem de næste to år.