Indrømmet: Jeg har det ikke helt godt med de danske nationalparker. Synes i bund og grund, at det er et overeksponeret reklamestunt for den natur, vi har i forvejen og på mange måder har forsøgt at beskytte i mange år.

Naturbeskyttelsesloven er uvurderlig. Planlovene, fredskovsloven, loven om fortidsminder. Dertil Ramsar og de andre internationale regler for beskyttelse af natur, dyr og planter. Landmændene og visse dele af industrien føler (stadig), at de er ved at blive kvalt i dem. Alle vi andre vil hjertens gerne passe bedst muligt på den natur, vi har tilbage.

Derfor er en stor bog om Danmarks nationalparker også lige i overkanten. Den måtte jo komme, for har man sagt A, må man også sige B. De to første parker er indviet, og de næste er på trapperne. Der er store politiske interesser i spil, og et mylder af organisationer skal have melet deres kager.

Vi må ikke et øjeblik være i tvivl om, at ideen om en halv snes danske nationalparker er aldeles fremragende, og alle de berørte kommuner har skrevet deres turistbrochurer om for at få det magiske ord med. Godt nok har vi ikke nogen Yellowstone i Danmark, men vi har Mols Bjerge!

Uforpligtende retorik
Jeg bor endda i den, selv om der er 15 km til Mols Bjerge. Da de endelige grænser for parken skulle fastlægges, blev der tegnet mærkelige og mistænkelige kruseduller og krumspring på kortet, og mit landskab, min gård og min jord blev ophøjet til nationalpark, vistnok fordi der er værdifuld natur herude, hvilket vi vidste i forvejen.

Nabolandmændene var stærkt imod, det vidste vi også i forvejen. Tilbage til bogen. Efter et indledende kapitel om den danske naturs udvikling helt tilbage til istiden forventer man en præcis og skarp analyse af begrebet nationalpark. Hvordan adskiller det sig fra de almindelige fredninger og beskyttelser?

Hvilken indflydelse vil det få på landbrug, øvrigt erhverv, byggeri, beboelse, infrastruktur, færdsel, friluftsliv, naturgenopretning, naturpleje samt i sidste ende plante- og dyrelivet? Det svares der ikke på – måske fordi man ikke ved det. I omtalen af Mols Bjerge citeres der fra den officielle bekendtgørelse, der siger, at man vil bevare og støtte en hel masse – længere kommer vi ikke.

Det er uforpligtende retorik af den slags, som især politikere ynder. Her burde vi alle have klar og forpligtende besked. Og derpå godt ord igen. Resten af bogen, dvs. langt det meste, er en flot, vidende og yderst kompetent gennemgang af de fem nationalparker, der er besluttet, samt de otte andre kandidater, der er i spil.

Kedeligt illustreret
Historie, geologi og alle aspekter af de aktuelle naturtyper gennemgås, og vi er i gode hænder, for forfatteren Michael Stoltze er en af vore meget kyndige og ivrige medvirkende, når den danske natur skal kommenteres og debatteres.

Desuden skriver han smukt, flydende og ofte med stor begejstring, og så kan man jo ikke forlange mere af en mand, der er oplagt kandidat til en fremtrædende plads i nationalparkernes samlede bestyrelse, hvis en sådan nogen sinde skulle opstå.

At han desuden er ansat i Danmarks Naturfredningsforening, kan ikke undre, men lugter dog en anelse af den velkendte, men helt lovlige sammenspisthed.

Bogen er naturligvis illustreret. Nogen vil sige rigt, andre overdådigt, jeg vil sige overdrevent og yderst traditionelt, grænsende til det kedelige. Der er alt for mange store, perfekte, knivskarpe billeder af danske landskaber i solskin, sommer og medlys. Der er alt for mange nærbilleder af dyr og blomster.

Savner poesien
Jeg savner poesien og vejrets vildskab; ville hellere have haft to sider med møgbeskidte og lykkelige børn på haletudsejagt end de to sider (174-75) med seks overdimensionerede tranebær fra Vildmosen, hvor hvert eneste lille blad er skarpt.

Tiden er for længst løbet fra den slags billeder, som kan ses overalt på diverse skærme og i de mest tarvelige turistbrochurer. Hvis man vil have os til at standse op ved et billede i en kostbar bog, skal der mere til. Overraskelse, forundring, nysgerrighed, måske endda et stort grin.

Men Danmarks nationalparker er ikke noget at grine af. Det er et seriøst projekt, og jeg håber af hele mit hjerte, at det vil få positiv og varig indflydelse på omfanget og kvaliteten af dansk natur. Selv om jeg altså har min tvivl, hvilket ikke skal lægges denne bog til last.