En god debatbog handler om noget væsentligt, den provokerer, rusker i os, forarger, giver ahaoplevelser og får os i bedste fald til at udbryde, at verden er gået grassat. Men den indgyder også et håb om, at verden kan forandres.

Alt det formår journalisten Jørgen Steen Nielsen i sin nye bog, som ikke bare er god, men tæt på at være fremragende.

Jørgen Steen Nielsen, som også er uddannet biolog og har skrevet om grøn økonomi på Dagbladet Information i årtier, ved, hvad han taler om, og er så optændt af og engageret i sit emne, at hans viden, indignation, vrede, begejstring og håb smitter.

Afsættet er, at alle politikere under finanskrisen vil have gang i væksten og beskæftigelsen, vi skal kort sagt tilbage på det gamle, velkendte spor. Men nej, det er præcis det, vi ikke skal, argumenterer Jørgen Steen Nielsen overbevisende.

Vi står nemlig ikke bare i en forbigående krise, men midt i en fundamental systemkrise. Finanskrisen afslører, at der er noget grundlæggende galt med vores økonomiske model.

Derfor er vi nødt til at gennemføre grundlæggende forandringer, som i omfang og tyngde svarer til skiftet fra jæger-samler-kultur til landbrugssamfund, fra landbrugs- til industrisamfund og fra industri- til informationssamfund.

De fire kriser
Problemets kerne er et misforhold mellem den globale økonomis absurde størrelse og planetens bæreevne.

Ifølge Jørgen Steen Nielsen har vi ikke bare kastet os ud i en gældsøkonomi, men også i en 'gældsøkologi', hvor vi lige nu forbruger 1,35 Jord – selv om vi som bekendt kun har én. Altså et overtræk på 35 procent, hvor regningen sendes videre. Vi tror for meget på den traditionelle økonomiske BNP-vækst.

Jørgen Steen Nielsen får på overbevisende vis dokumenteret, at de fire kriser – finans-, klima-, råstof- og fødevarekrisen – er vævet ind i hinanden. Hvis det lykkes at få gang i væksten igen, vil det betyde øget CO*-udslip, klimaproblemer og undergrave væksten.

Ny vækst vil også skabe stærkere pres på olie-, råvare- og fødevarepriser, som vil føre til nye kriser og bremse væksten. Gør man noget ved én krise, forværrer man altså den anden. Medmindre man ændrer spillereglerne.

Slagkraftige og troværdige pointer
Pointerne er ikke nye, men i denne veldokumenterede del af bogen er Jørgen Steen Nielsen faktatung med masser af referencer, navne, stemmer, tal, rapporter etc., som gør pointerne slagkraftige og troværdige.

Også pædagogikken og det stilistiske er i orden. Se her, hvordan han beskriver et oliefelt i USA:

»Jeg ser billedet som et landskab angrebet af en enorm flok af blodsugende myg, der skulder ved skulder, har stukket snablerne i jorden for at suge al kraft ud af den angrebne organisme. Op og ned, nærmest som i trance, kører snablerne. Dag ud og dag ind. I hundrede år«.

Grøn vækst kan ikke lade sig gøre
Den mest tankevækkende argumentation i bogen er, da Jørgen Steen Nielsen tilbageviser den bekvemme forestilling om, at vi bare skal have 'grøn vækst' via nye teknologiske fix. Dur ikke!

Grøn vækst kan ikke lade sig gøre – det er en selvmodsigelse. Når vi får biler, der kan køre flere kilometer på literen, så kører vi bare flere kilometer.

Derfor må vi nødvendigvis ændre hele den økonomiske model, som verden er indrettet efter. Vækstøkonomien.

Og det kan vi, siger Jørgen Steen Nielsen. Han tror ikke på den voldsomme massebevægelse, der med ét slag forandrer verden. Men han ser en række tendenser, som peger i den rigtige retning: at vores holdninger trods alt er modnet på 40 år.

At den økonomiske krise har været et wake-up call for mange økonomer, tænketanke og ngo'er. At BNP-begrebet udfordres. At miljøafgifter, der giver produkter en rigtig pris, vinder frem. At der omstilles mod alternativ energi.

At virksomheder bliver mere grønne. Og at der er en stigende erkendelse i Vesten af, at vækst og materialisme ikke er vejen til lykken – banalt sagt. Jo, det lyder da forjættende.

Men selv om Jørgen Steen Nielsen insisterer på, at vi nærmer os nye tider, er man efter endt læsning ikke helt overbevist om, at omstillingen kommer, endsige er på vej. Hverken den politiske elite, de stærke interesser i erhvervslivet eller vores egen vanetænkning er jo overhovedet dér endnu.

Realistisk skrækscenarie
I disse dage står vi over for trepartsforhandlinger, hvor vækst og mere arbejde er på programmet, i Sydeuropa opererer teknokratregeringerne, Merkel-Hollande arbejder på at kickstarte væksten mv.

Derfor er Jørgen Steen Nielsens skrækscenarie – at vi bare humper videre, vingeskudt med kortsigtede krisepakker, uden at komme i gang med den store omstilling – en meget realistisk mulighed. Desværre.

Men det gør blot denne bog endnu mere relevant.

FACEBOOKBliv ven med Politiken