Jeg er 85 år. Og i juni måned blev jeg færdiguddannet jurist fra Aarhus Universitet.

Det hele startede for seks – syv år siden, hvor jeg kom til over for min søn, Poul, der er advokat, at brokke mig over, at jeg syntes, at al min tid var blevet til fritid, og at jeg ikke fik nok mentale udfordringer. »Jamen, du kan da bare begynde at læse jura«, sagde han.

Det tænkte jeg lidt over. Jura har egentlig altid interesseret mig. Men alligevel. Derfor spurgte jeg ham: »Hvad skal jeg bruge jurastudiet til?«

»Du kan jo blive advokatfuldmægtig hos mig«, sagde han. Og tilføjede så: »Hvis du da nogensinde bliver færdig«.

Ud over den åbenlyse provokation, der uden tvivl var kærligt og opmuntrende ment, indebar Pouls svar jo også et fantastisk perspektiv: At komme til i en sen alder at indgå i et arbejdsfællesskab med sin søn. Den mulighed kunne jeg ikke lade gå fra mig.