En rude fra 'De 7 krystalkugler' trykt i Le Soir 16. februar 1944. Under Anden Verdenskrig kørte Tintin-føljetonen i dagbladet, som tyskerne kontrollerede. Hergé blev derfor brændemærket som nazisympatisør - til sin egen store fortrydelse . Illustration fra bogen

Hergés status opgraderes i disse år, skønt tegneren nærmest altid har været mål for endeløs beundring, anerkendelse for ikke at nævne tung akademisk granskning.

Konsolideringen af Tintin og hans skaber nåede sit foreløbige højdepunkt med åbningen af det storslåede Musée Hergé tidligere på året, og hysteriet når muligvis nye højder, når Steven Spielberg og Peter Jacksons filmatisering af ’Enhjørningens hemmelighed/Rackham den Rødes skat’ får premiere i slutningen af 2011.

På dansk fik vi for nylig en komplet og tekstnær oversættelse af samtlige Tintin-album, men også en række relaterede udgivelser, som er udkommet i forbindelse med fejringen af Hergés 100-års fødselsdag i 2007.

Heriblandt Michael Farrs 'Tintin – en rejse gennem Hergés univers', en stor coffee table book som ret nørdet bl.a. gennemgik korrektheden i tegnede tekniske detaljer af fly og så videre.

Alt fra Hergés hånd
I samme ’ekstramateriale’-kategori har Hergés ven og arkivar Philippe Goddin meldt sig på banen med et veritabelt gigantprojekt, der fra start til slut dokumenterer Hergés arbejdsliv.

Syv kæmpebind spækket med gengivelser af Tintin-originaltegninger, illustrationsarbejder (bl.a. forsider og plakater), reklamearbejder, merchandise-designs og meget, meget mere, gengivet kronologisk med ledsagende tekst om de forandringer, der prægede tiden og Hergés liv.

På dansk kan Tintin-aficionados også glæde sig over Goddins overflødighedshorn, men man må affinde sig med den stærkt nedredigerede internationale tre-binds udgave, af hvilken andet bind netop er udkommet.

Dødtræt af Tintin
Dette bind dækker årene 1937-49, en fantastisk spændende periode, hvor Hergé med stor energi udviklede og raffinerede fortællingerne om Tintin, bl.a. i de to dobbeltalbum 'Enhjørningens Hemmelighed/Rackham den Rødes skat' og 'De syv krystalkugler/Soltemplet', to af ouvrets måske mest elskede Tintin-historier.

Samtidig dækker perioden også Anden Verdenskrig, der som bekendt blev ved med at forfølge Hergé, fordi han i perioden lod føljetonen om Tintins oplevelser køre i dagbladet Le Soir, som den tyske besættelsesmagt kontrollerede.

Oven i fortvivlelsen over at være brændemærket som nazisympatisør knirkede det også i parforholdet, og paradoksalt nok lader Hergé i korrespondancer til bekendte forstå, at han er dødtræt af Tintin – på trods af, at de historier, han producerer, er blandt de mest veloplagte.

Hergé bliver slet og ret deprimeret. Her stopper 'Hergés liv og værk' bind 2, fortsættelse følger i sidste bind næste år.

Et generøst indblik
Anden del af den danske versionering af Hergés liv og værk er præcis som første bind lydefrit oversat af Søren Vinterberg, opsat både stilfuldt og fejlfrit – det er og bliver en stor fornøjelse at se de mange facetter af Hergés arbejder som tegner – stramheden, præcisionen, det raffinerede og konstante grafiske overskud.

Ligeledes er det spændende f.eks. at se de ombrudte Tintin-originaler, der afslører, hvor besværligt og upraktisk det var at køre Tintins oplevelser i et horisontalt føljeton-layout, når rammerne bagefter – en for en – skulle ombrydes til vertikalt albumformat.

Hergés status som en af tegneseriens allerstørste er uantastelig, og derfor er et kig ind hans verden nærmest indlysende interessant og generøst.

Mens vi venter...
Når det er sagt, sidder man tilbage med en følelse af, at det er den mere naturvidenskabeligt orienterede del af Tintin-kulten, der serviceres i øjeblikket.

Hverken Farr eller Goddin gør så meget som et forsøg på at forklare, hvorfor Hergés værk fortsat er så vedkommende og fyldt med spændende, tankevækkende og endog udfordrende gods.

Hvor er geniet på spil i 'Tintins oplevelser', og hvordan kommer det til udtryk? Det er særdeles relevante spørgsmål, som drukner noget i bølgen af udgivelser, der forklarer, hvilke flymodeller Hergé lod sig inspirere af, eller hvilke biler han privat kørte i.

Så mens vi kan glæde os over Goddins fine katalog, venter vi på bøger, der udlægger og perspektiverer indholdet i Hergés værk – for der er meget at fortælle om.