Antropolog: Fremmedfjendske danskere tænker med stenalderhjernen

Stenaldermennesker. Vores fødder er plantet midt i en globaliseret verden, men vores hjerner har ikke udviklet sig i 200.000 år. Derfor frygter vi det fremmede - og danskerne er værre end alle andre. Tegning: Roald Als
Stenaldermennesker. Vores fødder er plantet midt i en globaliseret verden, men vores hjerner har ikke udviklet sig i 200.000 år. Derfor frygter vi det fremmede - og danskerne er værre end alle andre. Tegning: Roald Als
Lyt til artiklen

Solen bager, varmen flimrer, og på den afrikanske savanne vandrer en flok stenaldermænd fredeligt fremad, da et stort dyr dukker op.

Måske en okse, fire ben, flere hundrede kilo muskler og to horn rejser sig ret foran, og mændene reagerer, som deres hjerne er programmeret til: Her er et ukendt væsen, det er faretruende, jeg går til angreb. Det er 200.000 år siden, og sådan måtte vores stamfædre nødvendigvis reagere dengang, når de mødte en fremmed skabning: med angst eller angreb. Det kunne være et spørgsmål om liv eller død. Danske stenalderhjerner Det er det ikke længere. Men vi reagerer stadig med stenalderhjernen og lægger ud med afstand eller vrede, når vi møder en, der ikke ser ud som os selv. Især danske hjerner har ikke fulgt med den kulturelle udvikling, provokerer antropologen Dennis Nørmark i en ny bog. »Specielt her i Danmark er vi tilbøjelige til at sige: »Jeg vil hellere finde en som mig selv««, siger Dennis Nørmark.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her