Fremmedangst. Debatten om stenalderhjerner inspirerede Politikens tegner Roald Als til denne tegning.

Fremmedangst. Debatten om stenalderhjerner inspirerede Politikens tegner Roald Als til denne tegning.

Debat

Fremmedangste stenalderhjerner er blot et markedsføringstrick

Der er ingen grund til at tro, at danskerne skulle have mere stenalderhjerne end andre folk, skriver arkæolog.

Debat

14.4. bragte Politiken et interview med antropolog Dennis Nørmark under overskriften ’Fremmedangsten fra stenalderen’.

Stenaldervinklen er reelt nok det mindst interessante ved Nørmarks arbejde. Nørmark fortæller, at danskernes fremmedangst hænger sammen med nederlaget i 1864. Det er cirka 4.500 år, efter at Danmarks stenalder ophørte. Jo mere, 1864 betyder for danskheden, jo mindre betyder stenalderen.

Nørmark trækker da også på sine egne erfaringer med herboende udlændinge og danske arbejdsgivere. Tydeligvis har han gjort sig disse erfaringer efter stenalderen.

Ikke mere stenalderhjerne end andre Teorien om stenalderhjernen er ikke overbevisende, af flere grunde: Teorien bygger alene på observationer af nutiden. Nørmark mener, at danskerne er intolerante i dag. Hvis stenalderens mennesker også var intolerante, så viser danskerne mere stenalderhjerne end andre folk.

INTERVIEW MED NØRMARK

Den modsatte teori er lige så god eller dårlig: Hvis stenalderens mennesker var mere tolerante end nutidens, så er problemet, at danskerne udviser mindre stenalderhjerne end andre folk.

Der er ingen grund til at tro, at danskerne skulle have mere stenalderhjerne end andre folk. Alle nulevende mennesker, danskere eller ej, stammer fra stenalderens jægere. Vores fælles afstamning kan ikke forklare, hvorfor danskerne er anderledes end andre befolkninger. Den kan heller ikke forklare, hvorfor danskerne er mere fremmedangste i dag end for 20-30 år siden. Vi har ikke fået nye forfædre siden da!

Stenalderhjernen er et snedigt markedsføringsbegreb, men den har ikke noget med stenalderen at gøre.

Omstillingsparate stenalderfolk

Der er heller ikke megen grund til at tro, at stenalderens mennesker var intolerante. Tværtimod var de omstillingsparate nok til at befolke det meste af verden og indføre både landbrug og metal. Allerede i den sene jægerstenalder var de også så åbne for hinanden, at nye teknologier og moder spredte lynhurtigt over enorme afstande. De arkæologiske kulturer er grundlæggende ens og samtidige fra Irland til St. Petersborg. Artiklen beskriver en gruppe stenalderjægere, der levede i konstant frygt for angribende dyr. De kulturkonflikter, Nørmark arbejder med, involverer imidlertid mennesker, ikke dyr. Forestillingen om overlevelse gennem fremmedfrygt er en god historie, men den kan ikke forklare, hvorfor nogle moderne efterkommere af stenalderens mennesker er mere fremmedangste end andre. Stenalderhjernen er et snedigt markedsføringsbegreb, men den har ikke noget med stenalderen at gøre.





Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce