Annonce
Annonce
Annonce
Bøger

Hollands svar på Erling Jepsen har lavet en aftale med døden

Gerbrand Bakker har dog en mere kærlig tilgang til livet på landet end danskeren.

Gem til liste

Blå bog

Gerbrand Bakker

Født 28. april 1962 i Wieringerwaard, Holland.

Læste sprog og litteratur på universitetet i Amsterdam og blev uddannet landskabsgartner i 2006, hvor han også debuterede med romanen 'Boven is het still' (da. 'Ovenpå er der stille', 2008).

I 2009 fulgte romanen 'Juni' (da. 2011) og i 2010 'De Umweg' (da. 'Omvejen', 2012). Desuden har Bakker skrevet børnebøger. Gerbrand Bakkers bøger er udgivet i USA, England, Frankrig, Tyskland, Danmark og flere andre lande.

I 2010 modtog han verdens mest indbringende litteraturpris, The International Impac Dublin Literary Award.

Research: Politikens Bibliotek

To gange i sit liv har Gerbrand Bakker stået ved en barnekiste og sagt farvel til en 2-årig. Første gang var der 15 i begravelsesfølget, anden gang 600. I løbet af de årtier, der lå imellem de to ulykker, var det blevet almindeligt at sørge åbent.

»I 1969, da min lillebror druknede, holdt man sorgen tæt til kroppen. Kun de nærmeste stod omkring graven, og vi talte stort set ikke om ham siden«, siger den hollandske forfatter og spørger, om han må tænde en cigaret, selv om der på hans danske forlag er rygeforbud.

28 år senere druknede også hans lille niece, fortæller han, mens han ruller en cigaret fra tobakspakken med blå Van Nelle Stevige Shag: »Hvordan kunne det ske igen!«, funderer han og bemærker, at det nok er derfor, der er så meget vand med i hans romaner. Stille, sorte, kolde damme.

»Min mor læser aldrig det, jeg skriver. Hun synes, hun genkender for meget, at det er for sørgeligt. Hvem har da også fundet på, at vi skal leve i forvisningen om, at vi skal dø? Og imens vi venter, ser vi folk dø omkring os, forældre, venner, min lillebror ...«, siger Gerbrand Bakker, der har indgået sin egen aftale med døden. Mere om det senere.

Ædt af gæs
Romanen ’Omvejen’, der netop er udkommet på dansk, og som fik fem store hjerter i Politiken, handler også om døden. Men måske ikke så meget, som både anmelder og interviewer troede.

LÆS ANMELDELSEForfatter slår stilstand fast med poetisk overbevisningskraft

»I virker så sikre på, at hun er død, men har I overvejet, at hun måske bliver reddet,« spørger Gerbrand Bakker drillende med henvisning til sin hovedperson, den hollandske universitetslektor, der kalder sig Emilie.

Lektoren, der er i trediverne, er blevet fyret fra sit job efter en hed affære med en af sine studerende og er flygtet ud blandt folk og fæ på landet i Wales. Men hun er ramt af noget værre end en sexskandale, for hun er – medgiver forfatteren – også alvorligt syg.

Sans for det groteske
I halvvilde, mosbevoksede og Barnaby-agtige Wales lejer kvinden sig ind i et landhus, hvis tidligere ejer døde og blev fundet ædt af sine gæs.

kanten.  Udkantseuropa charmerer, morer og skræmmer i Gerbrand Bakkers romaner. Foto: Per FolkverGæssene er der stadig og følger pertentligt med i deres nye lejers liv, men også de har deres at slås med. Naturen er i det hele taget allestedsnærværende, og det første, der sker, er, at hun bliver bidt i foden af en grævling.

Usædvanligt i sig selv, og da det nataktive dyr tillige slår til ved højlys dag, tror lokalsamfundet, hun er bims. Og på den led burde hun passe ind i det døende walisiske landsamfund, for bimse, gådefulde og uhyggelige er både den lokale frisør, bager og læge.

Som en hollandsk Erling Jepsen har Gerbrand Bakker sans for det groteske, og som sin danske pendant er han vokset op på landet, mere præcist i et familielandbrug med mange børn ved landsbyen Wieringerwaard i det nordlige Holland.

Som noget fra 70'erne
Den tørre, absurde humor har de også tilfælles, men til forskel fra Jepsen er Bakkers tilgang til livet derude, hvor kragerne vender, og køerne forsvinder i mudderet, overbærende.

Og er der noget, Bakker ikke forstår, er det det moderne menneskes fascination af storbylivet, selv har han netop købt sig et afsidesliggende hus i området Eifel i Udkantstyskland:

»Det er betagende, at de steder eksisterer, og at man kan flytte den anden vej, mens alle andre i både i- og ulande klumper sig sammen i metropolerne. Og så er det billigt«.

LÆS OGSÅ Traumeforfatter gentager sig selv med succes

Her ville djævlens advokat indvende, at det lyder som noget fra 1970’erne: at flytte på landet og strikke hønsestrik og formentlig fortryde det i længden. Men Bakker er bondesøn, så romantik er ikke inde i billedet.

»Jeg ved godt, der er stille derude, men min eneste bekymring er, om naboerne forstår, at jeg som hollænder har brug for at hegne min grund ind. Ikke for at holde nogen ude, men for at holde mig selv inde – med hegnspæle og et enkelt stykke træ på tværs. På den måde er jeg nok lidt autistisk – eller, som jeg sagde før, hollænder. Jeg har brug for, at tingene går efter en snor, at jeg kan se fra A til B«.

Prosa som mørk chokolade

Jo Bakker er både naturmand og systematiker, i hans romaner er en rovfugl ikke bare en rovfugl, men artsbestemt, så selv ornitologer kan være i tryg forvisning om, at leksika er på plads. Dog ikke i ’Omvejen’.

»Vent lige lidt, sagde jeg til mig selv, da jeg var i gang med at skrive om Emilies oplevelser i Wales, for hvor meget ved en universitetslærer fra Amsterdam om walisiske dyr? Så jeg rensede bogen for navne på træer, dyr og fugle og forklarede dem, som hun ser dem, i stedet for«.

Gerbrand Bakkers lapidariske prosa er som mørk chokolade, kondenseret, smagfuld, enkel, og på spørgsmålet om, hvordan hans sprog er blevet så kort og klart, svarer han: ’The Bold and The Beautiful!’.

LÆS OGSÅStille storhed

Tidligere tekstede forfatteren film og tv-serier, og sprogligt set er han mere taknemmelig for amerikanske soapserier end for sit universitetsstudie i litteratur.

»I syv år tekstede jeg 'The Bold and The Beautiful’, hvis du har set den serie, ved du, hvor meget de snakker bla bla bla! Men det er der ikke plads til i underteksterne, så jeg lærte at skære sproget helt ind til benet. Og det formede mit sprog: Jeg kan ikke lide adjektiver, jeg kan ikke lide metaforer, jeg hader redundans«.

Ældre kvinde og ung mand
Senere avancerede han til at tekste dyredokumentarprogrammer og tog en uddannelse som landskabsgartner. I ’Omvejen’ lader han Emily anlægge en have i kap med sin sygdom, så man næsten kan følge anvisningerne og anlægge sin egen.

Anmelderne skrev om

'Omvejen'

»Både naturoplevelserne og beskrivelserne af de nødtvungne møder mellem Emilie og den lokale befolkning er udført med detaljesans og dybde. Det er hans bedste og mest bevægende roman indtil nu«.

Lasse Horne Kjældgaard, Politiken

»Bakker tegner sine personer levende og med respekt for deres uudgrundelighed. Han driver lavmælt plottet fremad, så vi forstår, at noget skæbnesvangert og uundgåeligt er på vej, men uden at forhaste sig eller afsløre for meget«.

Linea Maja Ernst, Information

»Der er aldrig en lige vej ind i eksistensens grundspørgsmål. Det ved Gerbrand Bakker, som har fundet en original og mesterlig omvej til et klassisk tema: dødens uomgængelige ensomhed«.

Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

»Der er ingen genveje til 'Omvejen'. Den kræver sin tid, men giver gavmildt igen, ikke mindst i den temmelig gådefulde, spooky og passiv-aggressive stemning, der opstår mellem de rurale walisere og den utro akademiker fra Amsterdam«.

Klaus Rothstein, Weekendavisen

»Selv om den ikke giver anden trøst end en tør humor og den sære fornøjelse endelig at forstå smertens væsen, er 'Omvejen' et smukt, sært rørende stykke litteratur, en stille bog, som bliver hængende i sindet, som et spøgelse bliver hængende i vores hjem og i naturen omkring os«.

Yet, while it offers no other balm than dry humour and the strange pleasure of at last comprehending the nature of pain, The Detour is a beautiful, oddly moving work of fiction, a quiet read that lingers long in the mind, like the ghosts that linger in our homes, and in the land around us«.

John Burnside, The Guardian

Til det tunge får hun hjælp af en ung mand, der dukker op. Og dermed er bogens kvindelige hovedperson for anden gang involveret med en yngre mand.

»Kvinden plejer at være den yngste, især hvis den ældre mand har penge ... Men jeg vil gerne tro, at det ikke behøver være sådan. Og så trækker jeg her på et forhold fra mit eget liv. For 2-3 år siden rendte jeg ind i en 18-årig canadisk studerende. Han tog hjem til Canada igen, men hvad kvinden oplever med den unge mand i romanen, er, hvad jeg oplevede med min unge mand i virkeligheden«, siger Gerbrand Bakker og pakker sin tobakspakke med endnu en advarsel om vores forgængelighed - Roken is dodelijk - sammen.

Forfatteren skal hjem til Amsterdam og undervise i nationalsporten skøjteløb. Som på et maleri af Bruegel holder han mest af at løbe på kanalerne, men når frosten ikke er hård nok, vælger han en af de mange kunstige skøjtebaner, for uden den meditative lyd af stål mod hård overflade – wush, wush – går skriveriet ikke.

Aftale med døden

Samme lyd og mentale stilhed opnår han, når han river blade sammen. Engang, da han havde revet en kæmpe bunke blade sammen, men ikke tænkt færdigt, spredte han dem ligefrem ud igen for at rive dem sammen på ny.

»Man kan lade være med at tænke på noget, og alligevel bliver tankerne ved at køre på en ubevidst måde, der bagefter giver mening«.

Og hvad er det så for en aftale, han har lavet med døden?

»Den er meget simpel og en, jeg har hugget fra min mor. Hvis en af os seks børn klagede over en eller anden skavank, svarede hun: Så længe I spiser, dør I ikke. Det var lidt som med dyrene på gården, hvis et af dem ikke rørte maden, vidste man, den var gal, men indtil da gik det jo nok. Jeg har tilladt mig en omskrivning og lever efter devisen: Så længe man arbejder, lever man. Det er nok derfor, jeg holder meget af fysisk arbejde«.

Og så er humor, som også bærer dine personer gennem hverdagen, en solid buffer mod dødens uomgængelighed?

»Ja!«.

PolitikenPlus
  • Pulcinella & Paukemessen En sjælden chance for at opleve hele Stravnskijs charmerende balletmusik om Mester Jakel og de andre kendte pantomimefigurer. Musikken bygger på italienske melodier fra 1700-tallet.

    Pluspris fra 192 kr. Alm. pris fra 260 kr. Køb
  • Sigmund Freud DR UnderholdningsOrkestret blander op for forste del af koncerttrilogien 1914-2014 med bl.a. Rasmus Botoft som trækker publikum længere ind i sindet, ud over kanten og dybere ned i maven.

    Pluspris fra 184 kr. Alm. pris fra 250 kr. Køb
  • Rolling Stones Teaterkoncert Oplev Michael Falch i Rolling Stones-musical

    316 kr. - spar 74 kr. Læs mere
  • Zirkus Nemo Zirkus Nemo er tilbage!

    304 kr. - spar 76 kr. Læs mere
  • Heidi Heidi er en virkelig person, som var en af Simon Spies? morgenbolledamer. Anika er hendes søster, der sammenstykker fortællingen om hende ? hvad er virkelighed og hvad er forestillinger?

    Pluspris fra 160 kr. Alm. pris fra 100 kr. Køb