To farver mødes på æblet; æblets kinder ser ud
som på et elskende par der ligger roligt og trygt
og favn i favn på en pude, tæt, men så skræmmes op:
den enes kind rød af skam, den anden
bleggul af frygt.
Efter at have taget brillerne af og på to gange og begravet hænderne i ansigtet, let febrilsk grinende, vælger Ellen Wulff det lille digt her til venstre. Det er, synes hun, hvis hun absolut skal vælge, det smukkeste tekststed i de fem tykke bind med ’Tusind og én nat’s eventyr.
De mange eventyr er netop for første gang nogensinde udgivet oversat til dansk direkte fra arabisk. I tre et halvt år har Ellen Wulff siddet i sit lille hus på Amager med sin arabiskordbog og en rygrad, det er de færreste forundt. Fjorten timer om dagen har hun arbejdet, uden weekendfri eller ferier.
»Jeg sagde, at jeg skulle have ti år til at oversætte den, forlaget tænkte på to, og vi endte på tre et halvt. Jeg vidste, at det ikke kunne lade sig gøre, men jeg kunne ikke sige nej til at oversætte ’Tusind og én nat’. Og så oven i købet at få penge for det«, siger Wulff, en kortklippet gråhåret dame i ternet skjorte med let til både smil og hovedrysten, når hun ser den færdige bog foran sig.
»Mine venner har været søde og har besøgt mig og fodret mig med kartoffelkager, mens jeg har siddet her, for jeg var slet ikke ude af huset i hele perioden«, siger hun.
En mareridtsnat
’Tusind og én nat’ er historien om kong Shahriyar, der har for vane at gifte sig med en ny jomfru hver dag og hugge hovedet af hende næste morgen som straf for at hans første kone gjorde ham til hanrej.
Vesirens datter Shahrazad siger, meget imod sin fars ønske, ja til at tilbringe en nat med Shahriyar. Den første nat fortæller Shahrazad en eventyrlig historie, der stopper, da et fantasivæsen har sit sværd hævet over en grædende købmand, som væsenet anklager for at have slået sin søn ihjel.
Da det begynder at gry, holder Shahrazad op med at fortælle, men af nysgerrighed efter, hvad der sker med købmanden, lader kong Shahriyar Shahrazad leve en nat til. 1.001 nætter senere har vesirens datter ikke flere historier, men i mellemtiden har kongen forelsket sig i hende, og så ruller der ikke flere hoveder i det sovegemak.
I alt består ’Tusind og én nat’ af 170 historier med cirka 80 indskudte småhistorier. 2 eller 3 af dem karakteriserer Ellen Wulff som deciderede romaner, mens der er andre tekster, som ikke er mere end en halv side lange. Blandt eventyrene er der også fabler. Og ikke mindst digte. »Ægte digterdigte«, som Ellen Wulff kalder dem, skrevet på smukt og klangfuldt arabisk.
Hun har været opsat på at oversætte de arabiske enderim til dansk, og det har kostet om ikke blod, så sved og tårer.
»Der har været gange, hvor jeg bare har siddet med panden nede på bordet og tudet. Jeg glemmer aldrig den hundrede og enogfyrretyvende nat. Der var gange, hvor det bogstaveligt talt var ved at tage livet af mig«, siger Ellen Wulff.
Løb tør for rim
I den nat er der et digt, der strækker sig over tre sider. Det skal have enderim hele vejen igennem.
»Jeg har prøvet at nå langt ned i et digt og løbe tør for rim. Så er det forfra med et andet rim«, siger Ellen Wulff.
Det hele er foregået i det lille hus med farvede ruder, der giver et gyldent og dovent lys sammen med de to katte og mellem bogreolerne.
Ny bog tager os med ind i Mellemøstens soveværelserHyldemeter efter hyldemeter med koraner, der teologisk kunne brødføde en mindre islamisk stat, ordbøger fra arabisk til alverdens sprog og hele det moderne bibliotek fra Dylan Thomas over Virginia Woolf og Jack Kerouac til Vita Andersen og tuaregforfatteren Ibrahim al-Koni, som Wulff nu sidder og hyggeoversætter som udstrækning efter de omkring 1.300 dage med ’Tusind og én nat’.
Manuskriptet ligger stadig som A4-ark i en papkasse på gulvet. Selv om bogen er trykt og står i reolen med knirkende nye sorte bind med guldskrift og rød kalligrafi på ryggen, tør Ellen Wulff ikke helt give slip på originalen. I hvert fald ikke endnu.
Fra Bagdad, Damaskus og Kairo
’Tusind og én nat’ er ikke en bog, der er skrevet af én forfatter over en kort periode.
Det er en række eventyr, der gennem en lang årrække er blevet samlet, skrevet ned, sendte videre og måske skrevet om. Ingen ved, hvor gamle de ældste tekster er, men »de kan være så gamle som historien«, siger Ellen Wulff. Indholdsmæssigt er der noget, som peger på, at eventyrenes kilde skal findes i Indien og det fjerne Østen, men mange af teksterne er med sikkerhed persiske og arabiske.
»Historierne er centreret om de tre store byer Bagdad, Damaskus og Kairo. Fra optegnelser kender man et håndskrift på persisk fra 800-tallet, men det er gået tabt. Det mest oprindelige er på arabisk og fra 1450. Det indeholder de første 282 nætter, men slutter brat midt i en historie, så man formoder, at der mangler et bind. Måske har der været 300 nætter i det oprindelige skrift«, siger Wulff.
Siden er værket vokset støt. De sidste eventyr er formodentlig tilføjet i 1700- eller 1800-tallet. I hvert fald bliver der på et tidspunkt talt om kaffehuse og tobak, og det peger på, teksterne er af nyere karakter, siger Wulff. En hel del af eventyrene er blevet skrevet til i Frankrig, og de franske tilføjelser er endt i den arabiske verden, hvor der er digtet videre på dem.
Det frække skal med
I modsætning til de tidligere danske oversættelser af ’Tusind og én nat’ har Ellen Wulff taget direkte udgangspunkt i de mest oprindelige manuskripter, hun kunne få fat i.
»Mange af de store oversættelser er oversat fra to franske udgaver. Den ene er fra oplysningstiden, og i den får vi vældig meget at vide om, præcis hvordan stolene ser ud og mange andre faktuelle oplysninger, mens historierne er mindre fremtrædende. Den anden oversættelse er fra slutningen af 1700-tallet og har meget fokus på det erotiske. Ingen af dem oversætter direkte, men gendigter«.
Hendes mål har været at oversætte direkte, med rim som i den oprindelige tekst, uden at ændre på moralen i historierne, som måske for europæiske ører kan lyde groteske, og uden at skære det frække fra, som bornerte sjæle gjorde tidligere.
I den frække ende er et digt fra den nihundrede og halvtredsindstyvende nat, hvor en elskovshungrende kvinde vrider sig og sukker efter en mand:
Da nu elskovslysten i kroppen på hende drev sin leg
midt om natten, råbte hun ud i mørket så sort som beg:
»Vil mon nogen gøre mig selskab, nat, i dit mørke? Vil mon min kusse gæstes af én der ønsker at kneppe mig?
Ikke populært i Mellemøsten
Digtet fortsætter så dristigt, at den tyske oversætter Enno Littmann, der ellers meget stringent oversatte fra arabisk til tysk i 1920’erne, valgte at lade det stå på latin i stedet for tysk. I tidligere danske oversættelser stod der bare en fodnote om, at her stod noget i originalen, som ikke passede til danske ører.
’Tusind og én nat’ er for mange vesterlændinge indbegrebet af Østens mystisk, men værket har altid været mere populært i Vesten end i Mellemøsten, siger Ellen Wulff.
Argentisk eventyr svæver mellem melankoli og alfonseri»Det er jo ikke noget specielt islamisk værk. De drikker og horer, og så er det skrevet på talesprog, og det er lidt fy-fy. Det fine er skriftsproget, som Koranen er skrevet på, og ’Tusind og én nat’ er skrevet direkte, folkeligt og i korte sætninger. Der er ingen af de ting, man er specielt vild med i teologiske kredse«, siger Ellen Wulff, som fortæller, at en egyptisk forfatter ville genudgive værket, men vakte ramaskrig i hjemlandet.
»»Hvorfor dog udgive det?«, sagde folk«, siger Wulff og tager brillerne af og ryster på hovedet. Når hun taler om verden af i dag, bliver hun lidt fjern i blikket i modsætning til hendes ild, når hun fortæller om konger og sultaner for tusinder af år siden.
Sodavand på arabisk
Hun begyndte at læse semitisk filologi på universitetet i begyndelsen af 1970’erne drevet af en fascination af det smukke og bugtede alfabet og en tanke om, at ’Tusind og én nat’ og Koranen var arabiske skrifter. Nu har hun oversat dem begge. Det til trods vil hun ikke være i stand til at bede om en sodavand i Kairo.
»Jeg aner slet ikke, hvad sodavand hedder på arabisk. Jeg kunne selvfølgelig sige cola«, siger hun og griner.
»Jeg kan tale til dem på klassisk arabisk, men så synes de nok, at jeg er meget sær«.
Det vil svare til at tale latin i Rom i dag. Hun er ikke i tvivl om, at hun relativt hurtigt ville kunne lære sig at tale arabisk, hvis hun flyttede til Mellemøsten, men det føler hun ikke særligt behov for. Her i livet er det bøgernes bjerg, hun har valgt at bestige. Ikke virkelighedens.
Men også de imaginære tinder slider på kroppen, og i disse dage slapper Ellen Wulff af. Hun er træt. Fysisk træt af at sidde fra morgen til aften på sin grønne kontorstol med sin forbandede computer, som hun ikke har tillid til, og sin ordbog, der har så mange æselører, at den mere ligner et forsøg på harakiri end origami.
Enormt værk
Hun puster lidt ved tanken. Og griner ofte febrilsk, når hun fortæller om, hvordan alle digtene i værket har fået numre, hvordan der er lavet tykke registre i alle bind, så man kan slå alle karakterer, historiske personer, genrer og stikord som ’forelskelser’, ’forførelser’ (der er en del), ’forklædninger’ og ’forvandlinger’ op.
»Nu har du oversat Koranen, og du har oversat ’Tusind og én nat’. Kan du så stadig finde på noget større at give dig i kast med«, spørger jeg, mest for sjov, for det er der jo nok ikke.
»Nu skal du se«, siger Ellen Wulff og springer op af stolen og ind i den tilstødende stue.
»Det er der«, siger hun og peger på toppen af en brun reol, hvor en hyldemeter bøger står mellem bogstøtter, der ligner hestehoveder.
25 grønne bind med flammende gylden kalligrafi hen over ryggen.
»’Sangenes bog’ hedder den«, siger hun.
Det enorme værk handler om arabisk digtekunst og er fra 900-tallet. Det er en blanding af digte, data om digtere, fabler og historieskrivning.
»Den har aldrig været oversat før, så det kunne jeg virkelig godt tænke mig«, siger Ellen Wulff. Hun kunne jo i første ombæring lige snuppe første bind, og hvis hun så er heldig, er der nogen, der vil støtte det. Under alle omstændigheder ender hun nok med at gøre det, siger hun.
»Der er en stor tilfredsstillelse i at fange tonen i et værk. Følelsen er fantastisk hver gang. Jeg tror, jeg er meget glad for sprog«.
fortsæt med at læse
