Annonce
Annonce
Bøger

Ursula Andkjær Olsen: »Kom ikke til mig med jeres bløde shit«

Ursula Andkjær Olsen skriver i ’Udgående fartøj’ om retten til at være hård. Men teksten og teknologien formår at blødgøre.

Politikens Litteraturpris 2015

Nomineret forfatter

Ursula Andkjær Olsen

Født 28. nov. 1970 i København. Elev på Forfatterskolen 1997-99. Cand.mag. i musikvidenskab og filosofi fra Københavns Universitet 2002.

Har været musikanmelder ved Berlingske og tilknyttet Dagbladet Information. Siden 2013 redaktør af tidsskriftet Kritik.

Debuterede med digtsamlingen ’Lulus sange og taler’ i 2000. Senere har hun udgivet bl.a. ’Ægteskabet mellem vejen og udvejen’ (2005), ’Havet er en scene’ (2008) og ’Have og helvede’ (2010). Og senest digtsamlingen ’Udgående fartøj’ (2015).

Ursula Andkjær Olsen har modtaget flere priser og er indstillet til Politikens Litteraturpris 2015, som er sponsoreret af Politiken-Fonden.

Research: Politikens Bibliotek

Man kan jo ikke være i rum med sådan et subjekt«, udbrød bogredaktionens litteraturhistoriestuderende praktikant, da han smækkede Ursula Andkjær Olsens ’Udgående fartøj’ i efter endt læsning. En bog han i øvrigt var vild med.

Og digteren selv kunne ikke være mere enig.

»Det er nogle helt igennem upassende og utålelige følelser, der undersøges i ’Udgående fartøj’ – had, vrede, skam. At give ret til de her følelser, som man ikke må føle, og som det er utåleligt at have, gør jo, at man ikke engang kan være i rum med sig selv«.

På næsten 200 sider forsvarer Ursula Andkjær Olsen digterjegets ret til at gøre sig hård og til at afvise det skrøbelige: »kom ikke til mig med jeres bløde shit«, som der står et sted.

For det er umuligt og måske uønskeligt at omfavne sorg med varme følelser. En mors tidlige kræftdød og de andre mere eller mindre almindelige tab, vi skrøbelige mennesker kommer ud for i livet, kalder på uglesete følelser som vrede, selvhad og sentimentalitet.

LÆS OGSÅ Og de nominerede er ...

»Det er den totale skrøbelighed, der prøver at gøre sig hård, når jeg skriver, at jeg er den hårdeste af alle vindere. Det er ikke ironisk, for følelsen er reel, men budskabet er ikke, at sådan skal man være«, siger Ursula Andkjær Olsen.

Jeg vil have den gode taber tilbage

Hun kan ikke huske, hvornår hun første gang var en dårlig taber, for det er hun hver dag.

»Med det mener jeg, at jeg føler misundelse, jalousi, skadefryd. Den slags følelser må være kerneværdier inden for dårligt taberi. Men jeg vil nok også mene, at man ikke kan være en god taber uden først at være en dårlig taber. På samme måde som det også er svært at sige om nogen, at de er modige, hvis de ikke i første omgang er bange. Hvis ikke man har de dårlige følelser og derefter bruger sine kræfter på at overvinde dem, så er man jo nærmest bare ligeglad. Og det er der ikke noget specielt storladent i. At være en god taber er en manifestation af menneskelig frihed i egentligste forstand«.

Selv om det selvfølgelig er dumt at puste til hadet, er der også ting, som man ikke kan smøre sukker på

Ursula Andkjær Olsen

I Europa har man altid haft en tradition for at være gode tabere. Men det er under pres, mener digteren.

»Hele vinderkulturen er kommet til os udefra. Den svenske litteraturkritiker Horace Engdahl mailede mig en dag et citat af Harold Bloom (professor på Yale, red.), som handlede om Europa over for USA. Han taler om, at mens man i Europa har haft forestillingen om den gode taber, har man no such thing i USA. Man har gode vindere og dårlige vindere, men man har ingen gode tabere. Jeg føler, det er noget, der er blevet taget fra os, fra mig, noget som jeg er nødt til at generobre«.

LÆS OGSÅ Thomas Boberg: »Jeg var før Houellebecq, hvis vi skal se det på den måde«

Og det er blandt andet det, ’Udgående fartøj’ handler om.

»For hvordan er det at være taber, når der slet ikke er nogen følelser tilbage til taberen. Taberen er tabu. Hele den vindertænkning avler et væld af mennesker, der slet ingen rolle har. Mister du dit arbejde, er du død. Hvis der er noget, der er blevet taget fra dig, er det alligevel dit eget ansvar. Men den gode taber er en helt vildt fantastisk og rigtig figur«, siger Ursula Andkjær Olsen.

Hendes fornemmelser for forbudte følelser gør, at hun for eksempel mener, at man gerne må hade igennem.

»Man skal selv ikke gå ud og sprænge nogen i luften. Men som et selvprojekt tror jeg på det. Had til sig selv er også en mulighed for forandring. Man kan ændre sig selv, hvis man hader sig selv. Det er det, jeg prøver at forstå og omdefinere det til. Hvis man hader, er man simpelthen nødt til at lave noget om«.

LÆS OGSÅ Litteraturredaktøren: Det er i poesien, det sner

Er der ikke noget med, at had avler had?

»Selv om det selvfølgelig er dumt at puste til hadet, er der også ting, som man ikke kan smøre sukker på. Og hvor vejen mod mindre had kan være at hade igennem, indtil man finder ud af, hvad der kan ændres. Det handler også om min forestilling om, hvad et individ er, hvor jeg ikke har en tanke om en kerne, der er urørlig, men mere et hul eller en mangel, der udgør individet«.

Jorden himself

Det er poesien, der har valgt Ursula Andkjær Olsen og ikke omvendt.

»Jeg har ikke kunnet det andet. Poesien behøver ikke plot eller situationer. Jeg er ekstremt dårlig til at være i situationer og til at beskrive dem. For mig er poesi det frieste, det omfattende udtryk. Det er det fænomen, som rummer det hele, for mig er det ikke en genre«.

I ’Udgående fartøj’ har Ursula Andkjær Olsen sendt nogle af digtene gennem Google Translatefrem og tilbage flere gange. For at løse sproget op efter devisen, at maskiner blødgør. Det kommer for eksempel til at lyde sådan her: »Jorden himself/ SOM tilflugtssted/ At gå tur i Himlen SELV en TUR/ SOM børn i løbet af aftenluften/ SOM to gange gud Det var den funktion jeg havde i haven«, lyder det for eksempel.

»Når teksterne lige præcis var for hårde, var jeg nødt til at bløde dem op og gøre dem skrøbelige og levende og tøvende. Og søgende. Og det var det, maskinen gav mig. At der alligevel var en blødhed inde bag ved det hele.«

Redaktionen anbefaler

Der er en kannibalistisk sorg på færde i Ursula Andkjær Olsens digt

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce