Da romanen ’Äldreomsorgen i Övre Kågedalen’ udkom i 1992, vakte det en mindre skandale i svenske litterære kredse. Hvem var dog denne forfatter med pseudonymet Nikanor Teratologen, som i suveræn, men gruopvækkende stil havde sat sig for at skildre en ung drengs opvækst og incestuøse kærlighedsforhold til sin egen bedstefar, samt de tos tidsfordriv med mord, voldtægter og filosofiske diskussioner inspireret af totalitært nazistisk tankegods?

Flere mente, at kun profilerede forfattere som Per Olov Enquist eller Stig Larsson (ikke at forveksle med den afdøde krimiforfatter Stieg Larsson!) kunne stå bag det, der lignede en herligt provokerende leg med det litterære parnas. Men kort efter bogens udgivelse havde avisen Expressen svaret: Teratologen var i virkeligheden en ukendt 27-årig outsidertype, en studerende fra Lund ved navn Niclas Lundkvist, der lige siden har været en omdiskuteret gådefuld kultfigur i hjemlandet, blandt andet fordi han sjældent har ønsket at udtale sig om sin kunst.