Forlaget kalder sig Forlæns, men dets charmerende og prisværdige (gen)udgivelser kigger nu snarere baglæns – endda i dobbelt potens:

Historierne om den seje swingpjatte og privatdetektiv Bolette Hansen kunne læses i Ekstra Bladet sidst i 1980’erne, men foregår i 20’ernes Danmark. Og den lange fortælling om illusionisten Dr. Albert Merling gik som dagsstrip i Berlingske Tidende 1970-80, men foregår i Mellemeuropa hundrede år tidligere.

Begge de eksperimentelle danske tegneserier er altså blevet til under indtryk af det danske tegneseriemarkeds stærke ekspansion og fornyelse i 70’erne. Men for de to tegnere lå fornyelsen i nostalgien – både med hensyn til indhold og stil.

Provinsmysterium a la Agatha Christie
Med sin detailfetichisme – ikke kun i de frigjorte heltinders silkestrømper eller mindre endnu, men i hele miljøtegningen – var Paul A. Kring (f. 1953) en af 80’ernes mest originale serietegnere, men har senere især arbejdet som scenograf og dukkemager.

Allerede hans forsøg i 70’erne med den latexklædte science fiction-heltinde Weneethryl Axthryl og detektiven Kit McCoy i 20’ernes New York var lovende. Sidstnævnte forvandlede sig – men ikke frisuren, den blanksorte, kortklippede Louise Brooks-hårhjelm – til danske Bolette Hansen ’Manden på stranden’ fra 1988.

Dén historie om hvid slavehandel – »populært i både film og romaner i 1920’erne«, skriver Kring selv – fortsatte med ’Søvngængeren’, et veldrejet dansk provinsmysterium a la Agatha Christie.

Mordene falder tæt mellem dobbeltgængeri og hypnose, krydret med gæsteoptræden af Peter Malberg og Chr. Arhoff, hvis Morten Korch-humor også her mestendels består i stærk teatersjællandsk dialekt.

Sikker scenografi
Den bedste og morsomste af de tre historier, ’Mette, Bolette og Løven’, blev desværre også den sidste og sluttede sammen med Ekstra Bladets seriesektion Kilroy i 1990.

Her er figurtegningen sikkert udviklet, de velkomponerede siders filmiske synsvinkler veksler virkningsfuldt, og scenografien i de skiftende københavnermiljøer er sikker i enhver detalje.

Med den tegnestil og med Bolette som babysitter for en lille pige og en løve samt plottet om et hold videnskabsmænds fælles jagt på skatten fra en tidligere ekspedition ligner historien næsten et møde mellem Rip Kirbys sort-hvide realisme og Tintins genvordigheder med De Syv Krystalkugler.

LÆS OGSÅHergé raffinerede Tintin-historierne under krigen

Den første af stribefortællingerne om Dr. Albert Merling, omrejsende tryllekunstner i 1870’ernes Transyldavien (igen Tintin-inspiration i 70’ernes seriebranche), stod i Berlingske Tidende i sommeren for 40 år siden og hed slet og ret ’Uhyret Mesmer’.

Franz Mesmer blev jo med sin animalske magnetisme via skotten James Braid en slags ’bedstefar’ til hypnosen, som var lige så hot i 1800-tallets slutning som i Bolette Hansens sene 1920’ere. Men kan man hypnotisere et Frankenstein-monster? Her kan man.

Skilte- og dekorationsmaleren Knud V. Larsen (1930-2002) fik sine lommefilosofiske, Storm P.-inspirerede ’Panoptigrammer’ trykt i Berlingske Aftenavis Weekend i 60’erne, mens han som tryllekunstner turnerede med cirkus i Sverige.

Grotesk karikerede bifigurer
Dén metier inspirerede til gennembruddet i Det Berlingske Officins moderorgan, stribefortællingen om ’Albert Merlind’, som han blev omdøbt til, efter protester fra en dansk Merling-familie.

En charme ved historien med ofte detaljerede baggrunde for enkel, konturfast figurtegning er illusionisten Merlings videnskabelige skepsis over for alt det tøjeri – hypnose, spøgeri, tidsmaskine, alkymi osv. – som han demonterede i de i alt 2.807 dagbladsstriber, vi her får de første 900 af.

Med tiden udviklede Larsen et galleri af bifigurer, hvis grotesk karikerede træk næsten kan måle sig med skurkene i Chester Goulds ’Dick Tracy’-serie, mens titelfiguren jo snarere minder om Lee Falks illusionistdetektiv ’Mandrake’, hvis farvede hjælper Lothar dog her er erstattet af Merlings fru Anita, de uforsagte døtre Alice og Bettina samt kusken Boris.

LÆS OGSÅDick Tracy

Forlæns!
De to seriers respektive særpræg – og særheder – kan stedvis virke påtaget eller lidt naivt, men originale er de begge. Takket være den danske tegneseries uforlignelige historiker, Anders Hjorth-Jørgensen, og hans arkiv og personkendskab har begge udgivelser fået kyndige introduktioner – men lad os nu også snart få det offentligt støttede tegneseriemuseum og ham som leder!

Det ny, Nørrebro-baserede forlag skal også have tak for med udgivelserne at dokumentere for eftertiden, hvilken grøde og rummelighed, 70’ernes og 80’ernes danske seriemiljø bød på. Dén forlagsindsats skuer jo i grunden netop Forlæns!

Paul A. Kring: Samlede fortællinger om Bolette Hansen.
Efterskrifter: Anders Hjorth-Jørgensen og Paul Arne Kring. Forlaget Forlæns, 166 sider i s-hv og albumformat, 299 kr.

Knud V. Larsen: Dr. Albert Merlings samlede bedrifter – Bind 1. Strip 1-907.
Med introduktion og realoplysninger af Anders Hjorth- Jørgensen. Forlaget Forlæns, 496 sider i s-hv og kvartformat, 399 kr.