Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

J'accuse. Mbutu Bienvenu (th.) har trukket Tintin i retten for racisme.
Foto: VIRGINIA MAYO/AP

J'accuse. Mbutu Bienvenu (th.) har trukket Tintin i retten for racisme.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Tintin skal for retten i Belgien

Congoleser sagsøger den belgiske tegneseriejournalist for racisme.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mbutu Bienvenu har et problem med Tintin.

Og som der ser ud nu, kan Tintin godt ende med at få et problem med Mbutu Bienvenu.

Albummet afspejler 1930'ernes naive forestilling om Afrika

Han hiver tegneseriereporteren, dog i form af forlaget Moulinsart, i retten for at bringe racistiske billeder. Og det er forbudt i Belgien.

Det er albummet 'Tintin i Congo', som Mbutu er fortørnet over.

»Serien giver et billede af generelt dumme og kulsorte afrikanere«, siger Mbutu Bienvenu til svensk radio.

Forlag: sådan var tiden Mbutu Bienvenu ser gerne, at salget af albummet stopper helt, men alternativt vil han acceptere en undskyldning til det congolesiske folk for de krænkende billeder.

Det er ikke første gang, at historien er oppe og vende.

Også i april måned var Mbutu Bienvenu fremme med sine anklager mod snushanen med strithåret, men det er altså først i dag, at retsagen går i gang.

Foralget Moulinsart, som udgiver tegneserien, mener, at albummet, der er 80 år gammelt blot afspejler en anden tid, og forfatteren Georges Remi (1907-1983), måske bedre kendt under sit pseudonym Hergé, udtalte engang, at »albummet afspejler 1930'ernes naive forestilling om Afrika«.

Mørk fortid

Belgien og Congo har en mørk, fælles forhistorie, som Mbutu Bienvenu mener, tegneserien repræsenterer.

I 75 år, fra 1885 til 1960, var Congo under belgisk herredømme. I de først 23 år, som fristaten Congo, personlig koloni under Kong Leopold II. Fra 1908 og frem til Congos uafhængighed i 1960 under navnet Belgisk Congo, og under den belgiske stat.

LÆS MERE

Kong Leopold II's brutale styre i Congo formodes at have taget livet af halvdelen af landets befolkning, der blev sat til at udvinde gummi og råstoffer, som blev sendt til Europa.

Tiden er måske mest prominent beskrevet i novellaen 'Heart of Darkness' af Joseph Conrad.

I den rejser hovedpersonen Marlow ind ad Congofloden for at hente den forråede og magtsyge kaptajn Kurtz.

Mbutu Bienvenu ser meget gerne, at den forklaring bliver lagt ind i tegneseriehæfterne, hvis de ikke bliver forbudt.

Belgiske medier skriver, at man regner med, at der falder dom inden for et par måneder.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden