Annonce
Skønlitteratur 21. jan. 2011 KL. 09.31

Bizar retssag kan få store konsekvenser for dansk litteratur

Må man proppe rigtige mennesker ind i romaner uden at spørge om lov?

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Set alene ud fra hensynet til tilhørerne – og pressen, for den sags skyld – var det en skidt idé, at Østre Landsret i går havde flyttet retssagen om romanen ’Suverænen’ fra 1. afdelings store Sal 1 til den meget mindre Sal 15.

Men nu er retsinstanser ikke sat i verden for at tilgodese hverken medier eller publikums behov.

Og det lykkedes i øvrigt til sidst ved en ihærdig retsbetjents mellemkomst at få skruet de mange fremmødte plus store mængder af kamera- og optageudstyr ind i det lille lokale, så andet og sidste retsmøde i går formiddag kunne komme i gang efter planen.

Mellem virkelighed og happening
Thomas Skade-Rasmussen Strøbech har lagt sag an mod henholdsvis Forlaget Gyldendal og multikunstneren Helge Bille Nielsen, der indtil sin selverklærede død i 2001 var kendt som Claus Beck-Nielsen.

LÆS OGSÅ Romanfigur angriber sin forfatter i landsretten

Strøbech og Bille Nielsen rejste i 2004 sammen til USA med det erklærede formål at geninstallere demokrati i landet – et projekt i grænselandet mellem virkelighed og happening.

Den litterære finte at kalde det en roman er spændende. Men den ændrer ikke ved, at det er sagsøgte, der lægger identitet til romanfiguren

Sagsøger Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs advokat, Henrik Karl Nielsen

Fire år senere udkom romanen ’Suverænen’ med rejsen som narrativt omdrejningspunkt. På titelbladet stod kunstprojektet Das Beckwerk opgivet som forfatter, de facto havde Helge Bille Nielsen skrevet bogen.

Fælles træk
Hovedpersonen er en Thomas Skade-Rasmussen Strøbech, som har mange træk tilfælles med sagsøger.

I løbet af handlingen transformeres han til en Don Quijote-lignende karakter ved navn Rasmussen, som til slut forstener og bliver kørt på lossepladsen.

FOTOS Kunstner begraver sig selv

Sagen er anlagt, fordi Bille Nielsen uden Strøbechs samtykke i bogen har offentliggjort oplysninger af privat karakter om Strøbech og dennes familie og desuden anvendt fotografier af sagsøger, dels på bogomslaget, dels på reklameplakater.

De sagsøgte har forsvaret sig med, at bogen er en roman, som nok tager udgangspunkt i en virkelig person, men kun som afsæt til at fortælle en fiktiv historie – et almindeligt greb i litteraturen.

Uenighed om ytringsfrihed
I går var afsat til de to advokaters procedure.

KOMMENTAR Rygterne om kunstners død er stærkt underdrevne

Sagsøgers advokat, Henrik Karl Nielsen, gjorde først gældende, at selv om sagen i pressen er fremstillet som meget usædvanlig, drejer den sig i virkeligheden om helt almindelige overtrædelser af lovgivningen om privatlivets fred, ophavsret og markedsføring.

»Det er ubestridt, at hovedpersonen i bogen er baseret på sagsøgtes person. Den litterære finte at kalde det en roman er spændende. Men den ændrer ikke ved, at det er sagsøgte, der lægger identitet til romanfiguren«, konstaterede Henrik Karl Nielsen, som også argumenterede med, at selv om man kalder noget for kunst, skal kunstneren overholde loven.

De sagsøgte har påstået, at hvis sagsøger får medhold i retssagen, vil det være en overtrædelse af menneskerettighedskonventionens bestemmelser om ytringsfrihed.

Hvor hedder hovedpersonen ikke Hans Hansen?
Men det er ifølge Henrik Karl Nielsen skudt helt ved siden af.

Ytringsfriheden er ikke absolut, men kan underlægges begrænsninger – for eksempel i forhold til injurielovgivningen og privatlivets fred, anførte advokaten.

Der skal være tungtvejende årsager til at indskrænke den kunstneriske ytringsfrihed

Martin Dahl Pedersen, Beck-Nielsens advokat

Han forstod i øvrigt ikke, hvorfor Helge Bille Nielsen ikke bare havde søgt samtykke. Og heller ikke, hvorfor romanen ikke kunne have en hovedperson, der hed ’Hans Hansen’ eller et andet tilfældigt navn.

LÆS OGSÅ Afdød kunstner klager over krænkelse af gravfreden

Vide rammer
I sin procedure fastslog sagsøgtes advokat, Martin Dahl Pedersen, at sagen rigtig nok handlede om hensynet til personlige rettigheder over for den kunstneriske ytringsfrihed.

Men at der er en lang tradition for, både ved de danske domstole og ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at give kunstnere vide rammer for at ytre sig:

»Der skal tungtvejende årsager til at indskrænke den kunstneriske ytringsfrihed. Og de er ikke til stede«.

Lang tradition
Martin Dahl Pedersen fremhævede, at sagsøger selv i sine kunstneriske projekter har opereret i grænselandet mellem fantasi og virkelighed.

Og at hans deltagelse i hele projektet med rejsen til USA ikke kunne opfattes som andet end et samtykke til, at hans person kom til at indgå i Helge Bille Nielsens kunstneriske projekter – hvad enten det blev i form af bøger eller andre kunstneriske udtryk.

LÆS MERE Kunstner ville dø i Politikens spalter

Advokaten gentog, hvad Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, dagen i forvejen havde sagt til retten: at der er en lang tradition i litteraturen for at tage udgangspunkt i virkelige personer og begivenheder og udvikle dem til fiktion.

Martin Dahl Pedersen afviste desuden, at oplysningerne om Thomas Skade-Rasmussen Strøbech i ’Suverænen’ var af særlig privat karakter. Der er tale om helt almindelige oplysninger, som var tilgængelige i forskellige medier, sagde advokaten.

Der falder dom i sagen 17. marts.

Retssag.  Litterær finte eller kunstnerisk ytringsfrihed? Dommen i retssagen mod Helge Bille Nielsen aka Claus Beck-Nielsen falder om otte uger.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 01.12
Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Grandprix-Soluna: »Nå, okay. Den havde jeg ikke lige set komme«

En skuffet Soluna Samay er overrasket over sølle 21 point.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen